Europas udfordringer tårner sig op efter Trumps valgsejr

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj (til venstre), tog i september et potentielt meget vigtigt møde for Ukraines fremtid, da han valgte at mødes med den daværende præsidentkandidat Donald Trump (til højre) i Trump Tower i New York. Her fik Zelenskyj ikke fuldt tilsagn fra Trump til sin "sejrsplan", men havde lejlighed til at påvirke Trump før valgsejren. Foto: Presidential Office Of Ukraine/Ritzau Scanpix

Med Trump som præsident vil Europa blive udfordret på sikkerhed, handelspolitik og tilgangen til krigen i Ukraine. Men Bruxelles er bedre forberedt end sidst.

Offentliggjort Sidst opdateret

Efter Donald Trumps valgsejr i det amerikanske præsidentvalg holder Europa vejret, mens uvisheden og udfordringerne tårner sig op, når det gælder sikkerhed, samhandel og krigen i Ukraine.

Læs mere om udfordringerne her:

* Hvordan tager Bruxelles imod Trumps valgsejr?

I modsætning til i 2016 kommer Trumps nye valgsejr ikke som et chok, og en række europæiske ledere har nu gjort deres egne erfaringer fra Trumps første præsidentperiode.

Det gælder blandt andre EU-Kommissionens genvalgte formand, Ursula von der Leyen, og Natos nyvalgte generalsekretær, Mark Rutte.

På den baggrund ser flere europæiske ledere i dag Trump som en benhård forhandler, der melder voldsomt ud for at få resultater.

Panikken over den showprægede amerikanske valgkamp er med andre ord afløst af et enormt behov for at finde ud af, hvad Trumps politik konkret bliver.

* Hvad betyder Trumps valgsejr for sikkerheden i Europa?

Uanset om Kamala Harris eller Trump vandt valget, skal Europa til at betale mere for egen sikkerhed.

Den erkendelse har allerede før valget bredt sig blandt de europæiske Nato-lande. De er således i fuld gang med at opruste for at overholde Natos målsætning om, at medlemslandene skal bruge to procent af bruttonationalproduktet på forsvar.

Med Trump bliver presset dog endnu større. På Nato-topmødet næste år kan Europa derfor stå over for en ny amerikansk præsident, der ønsker at hæve målsætningen til mere end to procent.

Et scenarie, som man allerede er begyndt at diskutere i Nato, og som den danske regering er positiv overfor i lyset af det tiltagende militære samarbejde mellem Kina, Rusland, Nordkorea og Iran.

I Danmark har en stærk økonomi med et stort økonomisk råderum indtil videre afværget en bitter politisk debat om forsvarsudgifterne. Men andre europæiske lande som Tyskland og Frankrig står i en helt anden økonomisk situation.

Her kan det blive svært at overbevise vælgerne om at skære i velfærd eller hæve skatter for at finansiere mere forsvar.

Trump har dog med sine udtalelser i valgkampen skabt så stor bekymring for, om USA vil leve op til Natos musketered, at Europa næppe har noget valg.

* Hvad betyder Trumps valgsejr for krigen i Ukraine?

Trump vil afslutte krigen så hurtigt som muligt. Han anser den som unødvendig dyr for USA og alt for farlig for verden i lyset af Ruslands atomarsenal.

Det sætter Europa i en svær situation, fordi man i respekt for Ukraines krigsindsats ønsker at lade landet selv bestemme afslutningen på krigen.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, har dog for nylig også åbnet for fredsforhandlinger med sin "sejrsplan".

Zelenskyj håber dog på at få mere tid og mere militær støtte til at bringe Ukraine i en fordelagtig situation på slagmarken, før man indgår en fredsaftale.

Den tålmodighed har Trump ikke vist. Til gengæld kan Trumps kontante politik om "fred gennem styrke" måske ændre det dødvande, som krigen er inde i:

EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, opfordrer til et "stærkt" transatlantisk samarbejde med Donald Trump som ny præsident. Hun er blandt de europæiske ledere, der ligesom Natos generalsekretær, Mark Rutte, har personlige erfaringer med samarbejdet fra Trumps første præsidentperiode. (Arkivfoto). Foto: Evan Vucci/Ritzau Scanpix

- Det er præcis det princip, der i praksis kan bringe en retfærdig fred i Ukraine tættere på, skrev Zelenskyj onsdag på det sociale medie X i sin lykønskning til Trump.

Zelenskyjs sejrsplan hviler dog på ukrainsk Nato-medlemskab efter krigen og dermed Nato-beskyttelse mod nye russiske angreb.

Det har Trump ikke forpligtet sig på endnu, siger Zelenskyj.

I sidste ende er spørgsmålet desuden, om Rusland overhovedet vil forhandle eller hellere fortsætte krigen.

* Vil Trump sætte en toldmur op over for Europa?

Trump vil have arbejdspladser tilbage til USA og rettet op på USA's handelsuderskud med EU.

Derfor har han truet Europa med generelle toldsatser på 10 til 20 procent. Og for Kinas vedkommende med 60 procent told på alle varer.

Statsminister Mette Frederiksen (S) mener, at Europa skal tage et større ansvar for egen sikkerhed. Det gælder ifølge statsministeren, uanset hvem der er præsident i USA. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Hvis det sker, vil det gå ud over Europas - og Danmarks - eksport til USA. Samtidig har EU gjort klar til at svare igen med told på amerikanske varer.

I Bruxelles afventer man dog et konkret udspil fra Trump. For der kan også være andre løsninger.

Eksempelvis at Europa går med til at rette op på handelsbalancen ved at købe mere LNG-gas i USA eller mere militært udstyr fra amerikanske fabrikker.

Derfor holder Bruxelles lige nu vejret, indtil det står klart, hvor langt Trump vil gå.

/ritzau/

Zelenskyjs plan for fred

* Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, fremlagde i oktober hovedpunkterne i sin "sejrsplan". Ud over fem offentligt omtalte punkter er der dog flere hemmeligholdte dele, som drejer sig om militære bidrag og økonomi.

* Nato-medlemskab, når krigen er forbi, er første og vigtigste punkt i planen. Det skal garantere Ukraine mod nye angreb fra Rusland.

* Et styrket militær med mere luftforsvar og langtrækkende våben til brug mod mål i Rusland er andet punkt.

* Tredje punkt er en "omfattende ikke-nuklear strategisk afskrækkelsespakke". Detaljerne er ikke offentliggjort, men det militære udstyr skal ligesom Nato-medlemskabet afholde Rusland fra nye angreb.

* Yderligere sanktioner mod Rusland og mulighed for EU-landene til at investere i Ukraines efterspurgte råstoffer som uran, titanium og litium, der blandt andet bruges til elbiler, er fjerde punkt.

* Ukraine vil som det femte punkt i planen efter krigen hjælpe Nato og USA ved eksempelvis at bruge sit nu enorme militær til at afløse udstationerede amerikanske styrker i Europa.

Kilder: Reuters og Zelenskyjs tale det ukrainske parlament.

/ritzau/

Trump og krigen i Ukraine øger oprustning

* På Nato-topmødet i Wales i 2014 opstillede Nato-landene en målsætning om at bruge minimum to procent af bruttonationalproduktet (bnp) til militær. Dengang var det dog kun USA og to andre lande, der levede op til kravet.

* Trumps trusler om at undlade at forsvare Nato-lande, der ikke betaler for eget forsvar, samt Ruslands invasion af Ukraine har dog sat gang i en hastig udbygning af Nato-landenes forsvar.

* I februar i år opfyldte 18 af de 32 Nato-lande Nato-målet. Ved Natos jubilæumstopmøde i Washington i juli var antallet steget til 23 lande.

* Danmark er et af de lande, der nu lever op til kravet. Danmark brugte ifølge en opgørelse ved topmødet 2,37 procent af bnp på forsvar.

* Polen er det land, der bruger den største del af sit bnp på militær, nemlig 4,32 procent.

* Det land, der bruger den mindste del, er Spanien med 1,28 procent.

Kilde: Nato.

/ritzau/

Køb et abonnement og få adgang

Allerede abonnent? Log ind her

Digital-abonnement

  • Dagens avis hver dag som e-avis
  • Adgang til alle artikler på folketidende.dk
  • Adgang til arkivet (1873-nu)
  • Adgang til FolketidendePlay
  • Lås op for Folketidende Fordele
Få adgang nu