Europas vælgere dropper den gamle skillelinje mellem højre og venstre

Frygten for en pandemi som covid-19 er den enkeltsag, der bekymrer flest vælgere i Europa, viser en måling. Billedet er fra Madrid under pandemien. (Arkivfoto). Foto: Manu Fernandez/Ritzau Scanpix

Store kriser får Europas vælgere til at gå væk fra den gamle højre-venstre skillelinje, siger målinger. Nu er vi delt op i fem stammer med hver sin enkeltsag.

Offentliggjort Sidst opdateret

Som bekendt var alt lettere og mere overskueligt i gamle dage.

Hvis du gik ind for højere skatter og en stor offentlig sektor, var du venstreorienteret.

Ville du sænke skatten og have en mindre offentlig sektor, var du højreorienteret - eller borgerlig.

Sådan var det indtil for nylig, og sådan er det stadig.

Men færre og færre vælgere sætter kryds efter den grundholdning, så derfor giver det ikke længere mening at inddele os alle efter modellen.

Nu om dage tænker vælgere i store og meget synlige enkeltsager. De tænker i problemer, der er så store, at de efter vælgernes mening rummer eksistentielle trusler.

Det er den store europæiske tænketank European Council of Foreign Relations, der er nået frem til analysen om vælgernes fokus.

Det er sket på baggrund af meningsmålinger i 11 europæiske lande, herunder Danmark, om partitilhørsforhold og enkeltsager.

Vælgerne tænker mere på fem enkeltsager end på højrefløj eller venstrefløj.

Det er forskelligt fra land til land, hvilken sag der vejer tungest. Men overordnet set er der så mange millioner mennesker, der vægter hvert af emnerne, at tænketanken kalder dem for de "fem stammer".

De fem emner er klimakrisen, migrantkrisen, Ukrainekrigen, inflationskrisen og covid-19-pandemien.

Klimakrisen truer med at gøre kloden ubeboelig.

Migrantkrisen kan løbe vore samfund og kulturer over ende.

Ukrainekrigen kan brede sig til resten af Europa.

Mange europæiske vælgere sætter deres kryds der, hvor de mener, at de får mest kamp mod klimaforandringerne for deres kryds. Billedet er fra Sahara-ørkenen i Marokko i april 2023. Landbruget i det nordafrikanske land var da hårdt plaget af manglende regn. Foto: Jean-Philippe Ksiazek/Ritzau Scanpix

Inflationen kan gøre os og vore børn fattige.

Covid-19 viste, at et virus kan tvinge vore samfund i knæ og slå os ihjel.

Rapporten, der netop er offentliggjort, har lavet målinger i ni EU-lande.

Det er Tyskland, Frankrig, Polen, Italien, Spanien, Danmark, Rumænien, Portugal og Estland. Det svarer til 75 procent af EU's omkring 450 millioner indbyggere.

Storbritannien og Schweiz uden for EU er også med i undersøgelsen.

- Europæiske valg bliver ikke bare et opgør mellem venstre og højre, mellem EU-skeptikere og proeuropæere. Det bliver også en kamp mellem de fem stammer i Europa, står der i rapporten fra tænketanken.

Det har været på vej i et stykke tid. Nye emner har gradvist mast sig frem under valgkampe.

I Tyskland er migration den enkeltsag, der optager flest mennesker. Billedet er fra den 11. oktober 2023, da tysk politi har fundet en gruppe illegale migranter, som derefter kropsvisiteres ved grænsen til Polen. Foto: Jens Schlueter/Ritzau Scanpix

Mark Leonard, direktør i tænketanken, siger, at for fem år siden stod en af hovedkampene ved europæiske valg mellem populister, der ville vende ryggen til europæisk integration, og så de traditionelle partier, der ville redde EU-projektet fra brexit og USA's daværende præsident, Donald Trump.

- Nu er det en konkurrence mellem konkurrerende frygt for stigende temperaturer, indvandring, inflation og militærkonflikt, siger han til avisen The Guardian.

Rapporten siger, at traditionelle partier ser ud til at have problemer med at mobilisere vælgere med for eksempel et emne som EU's fremtid.

I stedet bør partierne ifølge rapporten komme med løsninger på de fem store spørgsmål.

Blandt stammerne er "klimastammen" og "migrantstammen" de største.

Det stod også klart ved parlamentsvalget i Holland i november. Det indvandrerkritiske Frihedspartiet under ledelse af Geert Wilders blev det største parti.

Næststørst blev alliancen mellem De Grønne og Arbejderpartiet, som ledes af Frans Timmermans, tidligere næstformand for EU-Kommissionen.

Inflation og økonomisk krise optager millioner af mennesker over hele Europa. Billedet er fra Lyon i Frankrig den 13. oktober 2023, da der var landsdækkende demonstrationer med krav om mere i løn. Foto: Jeff Pachoud/Ritzau Scanpix

Rapporten kalder det et opgør mellem to dommedagsgrupper - eller mellem to "udryddelsesoprør".

- Klimaaktivister frygter udryddelse af mennesker og andet liv. Anti-migrantaktivister frygter, at deres nationer og kulturelle identitet forsvinder.

Tyskland er det eneste land i undersøgelsen, der har indvandring som vigtigste spørgsmål.

Danmark og Frankrig har klima som vigtigste emne.

/ritzau/

De fem stammer

* EU har omkring 450 millioner indbyggere. Af dem er 372 millioner vælgere.

* I en meningsmåling er de blevet spurgt om deres partitilhørsforhold, og hvordan de vægter enkeltsager. Derefter er de delt op i fem grupper.

* De blev bedt om at svare på følgende spørgsmål:

- Hvilket af følgende emner har over de seneste 10 år mest ændret den måde, du ser på fremtiden på?

1. Covid-19 (73,7 millioner)

2. Klimaforandringer (73,6 millioner)

3. Inflation, økonomisk uro (70,9 millioner)

4. Migration (58 millioner)

5. Ukrainekrigen (49,6 millioner)

6. Andre eller "ved ikke" (46,5 millioner)

* Meningsmålingen er foretaget i september og oktober 2023.

Kilde: ECFR.

/ritzau/

For mange europæere er krigen i Ukraine og frygten for, at den breder sig, den enkeltsag, der optager dem mest. Den ukrainske kampvogn er fotograferet den 13. december 2023 nær Bakhmut i det østlige Ukraine. Foto: Stringer/Reuters
Ritzau Grafik. Foto: MAKI/Free

Køb et abonnement og få adgang

Allerede abonnent? Log ind her

Digital-abonnement

  • Dagens avis hver dag som e-avis
  • Adgang til alle artikler på folketidende.dk
  • Adgang til arkivet (1873-nu)
  • Adgang til FolketidendePlay
  • Lås op for Folketidende Fordele
Få adgang nu