Finanspagten kort fortalt

Storbritannien ønsker ikke at være med, mens Tjekkiets premierminister ikke havde politisk mandat med hjemmefra til at gå med i aftalen nu.

Hele pagten gælder for de 17 eurolande, der ratificerer teksten. De otte ikke-eurolande, der har meldt deres ønske om at være med, kan i høj grad selv kan vælge, hvad de vil være omfattet af nu. Men hvis de en dag går med i euroen, gælder det hele.

Pagtens hovedpunkter:

* Landene er bundet af vækst- og stabilitetspagtens krav om, at det årlige budgetunderskud højst må være på tre procent af BNP og statsgælden højst 60 procent.

* Landenes strukturelle underskud (budgetunderskuddet renset for konjunkturudsving) må højst være 0,5 procent af bruttonationalproduktet (BNP). Der kan dog i særlige tilfælde accepteres underskud på op til en procent.

* De nye budgetregler skal skrives ind i de nationale forfatninger eller tilsvarende bindende lovgivning. Den danske regering vil opfylde kravet med en særlig budgetlov.

* Hvis ikke landene lovfæster budgetkravene, kan de blive stillet for EU-domstolen og idømmes bøder på op til 0,1 procent af BNP. Eurolande betaler bøder til EU's nye krisefond, ESM. Ikke-eurolande skal i stedet betale bøder til EU's generelle budget.

* Eurolandene vil holde mindst to topmøder om året. De otte ikke-eurolande bliver inviteret med til mindst et af dem. Og flere, hvis møderne handler om at ændre finanspagten eller konkurrenceevnen i relation til finanspagten.

* Finanspagten skal nu godkendes i de nationale parlamenter. I både eurolandet Irland og i Danmark presser oppositionen på for at få pagten til folkeafstemning.

* Den skal formelt underskrives på EU-topmødet den 1. - 2. marts.

* Pagten træder i kraft, når den er godkendt af 12 eurolande.

* Den skal efter planen gælde pr. 1. januar 2013.

/ritzau/