FN advarer om undertrykkelse i Venezuela: Styret vil knuse opposition

Det autoritære styre i Venezuela har kastet det sydamerikanske land ind i en af de værste menneskerettighedskriser i nyere tid.

Sådan lyder en af de dystre konklusioner i en rapport fra FN.

FN-eksperter har gransket situationen i forhold til menneskerettigheder i Venezuela.

Den var grel i forvejen og er kun blevet værre efter det omstridte præsidentvalg i juli.

Præsident Nicolas Maduro hævder at have genvundet posten for tredje gang, selv om der var udbredte meldinger om valgfusk.

Store dele af det internationale samfund mener, at Maduro tabte valget.

Protester brød ud efter valget, men der er blevet slået voldeligt ned på dem.

Undertrykkelsen af oppositionen er "uden fortilfælde", hedder det i rapporten.

- Venezuelas regering har i dramatisk grad intensiveret forsøget på at knuse al fredelig opposition mod styret.

- Det kaster nationen ind i en af de mest akutte menneskerettighedskriser i nyere tid.

27 er døde, 192 såret, og 2400 er blevet anholdt i forbindelse med protester mod Maduro og styret efter valget.

Styrets voldelige modsvar på demonstrationer efter valget "markerer et nyt stadie i forværringen af retsstatsprincipperne".

- Vi har at gøre med en systematisk, koordineret og bevidst undertrykkelse fra den venezuelanske regering.

- Det er en del af en bevidst plan om at lukke munden på enhver form for modstand, siger Marta Valinas, som har stået i spidsen for undersøgelsen, ifølge Reuters.

Anklager om forsvindinger, tortur og anden grov behandling af venezuelanere er desuden steget over de seneste fem år, viser rapporten.

Efter valget er oppositionens kandidat, Edmundo Gonzalez, flygtet til Spanien, hvor han har søgt asyl. Han følte sig nødsaget til at flygte, efter at der var blevet udstedt en arrestordre på ham.

Gonzalez blev kandidat, efter at oppositionens egentlige leder, Maria Corina Machado, og hendes udpegede efterfølger begge blev bandlyst fra at stille op.

Da valget stod på, tydede det ifølge valgstedsmålinger på en jordskredssejr til den venezuelanske opposition. Og dermed en ende på præsident Nicolas Maduros styre.

Han har siddet på magten siden 2013, hvor han tog over, efter at den socialistiske leder Hugo Chávez døde.

Da resultatet skulle offentliggøres, lød det imidlertid fra landets valgkommission, der er under regimets kontrol, at Maduro faktisk var valgets sande vinder. Med en snæver margin på en procent.

Protester brød ud, men det hårdhændede svar fra styret fik dem til at stilne af.

Venezuelanere taler stadig om et stjålet valg. Men ingen tør længere sige det højt af frygt for at ende i fængsel som de 2400, der er blevet anholdt.

Situationen i Venezuela er derfor nu, at Maduro og andre efterfølgere til Chávez styrer med hård hånd.

Oppositionen famler og forsøger at organisere sig på ny, mens det internationale samfund prøver at finde på nye måder at presse og konfrontere Maduro på, eftersom sanktioner ikke har rystet ham.

Foreløbig betyder det omstridte og anfægtede valgresultat, at den tidligere buschauffør Maduro er Venezuelas præsident seks år mere.

/ritzau/