FN-kommission melder om udbredt og brutal russisk tortur under krigen

Den norske dommer Erik Møse er leder af en FN-kommission, som undersøger forbrydelser begået under krigen i Ukraine. Han fortalte mandag, at der er eksempler på russisk tortur så brutal, at ofrene døde af det. Foto: Magali Girardin/Ritzau Scanpix

Rusland forsøger at blive medlem af FN's Menneskerettighedsråd igen efter at være blevet smidt ud. Nye beretninger fra krigen besværliggør det russiske ønske.

Offentliggjort Sidst opdateret

Tortur, voldtægter og angreb mod civile. Der er flere og flere beviser på, at Rusland begår krigsforbrydelser under krigen i Ukraine.

Det oplyser en FN-ledet kommission, som er kommet hjem med nye beretninger fra slagmarken.

Mandag blev kommissionens fund fremlagt for FN's Menneskerettighedsråd. Fortællingerne var ikke for sarte sjæle.

Russiske styrker har tortureret ukrainere til døde og tvunget familier til at lytte med, mens de voldtog familiernes kvinder.

Kommissionen har "indsamlet yderligere bevis, som indikerer brugen af tortur af russiske styrker i områder under deres kontrol".

Torturen har været "udbredt og systematisk". Det fortalte lederen af kommissionen, den norske dommer Erik Møse, mandag til FN-rådet.

- I nogle tilfælde var torturen så brutal, at det førte til, at ofrene døde.

- Russiske soldater voldtog og forgreb sig mod kvinder i aldre fra 19 til 83 år i besatte områder af Kherson-provinsen, sagde Erik Møse ifølge Reuters.

Ofte blev familierne til kvinderne tvunget til at overhøre overgrebene, tilføjede han.

Rusland har igen og igen afvist, at landet har begået krigsforbrydelser under krigen, selv om det er blevet bevist flere gange.

Ifølge Møse har kommissionen forsøgt at give Rusland en mulighed for at forsvare sig mod anklagerne. Men Rusland er ikke vendt tilbage på henvendelserne og var derfor ikke mødt op i FN's Menneskerettighedsråd.

Også retorikken fra de russiske medier har kommissionen gransket nærmere. Den bekymrer Møse og hans hold.

- Der har for eksempel været retorik i russiske medier, som kan tolkes som opfordring til folkemord, sagde Møse ifølge AFP.

Kommissionen består af tre personer, som af FN's Menneskerettighedsråd har fået til opgave at undersøge forbrydelser begået under krigen.

Rusland blev i april sidste år smidt ud af FN's Menneskerettighedsråd på grund af krigen i Ukraine. Nu vil Rusland være medlem igen. En afstemning næste måned vil vise, om Rusland tager en af de to pladser, der er reserveret til østeuropæiske lande. (Arkivfoto). Foto: John Minchillo/Ritzau Scanpix

I marts udkom kommissionens første rapport. I den blev det fastslået, at russiske myndigheder havde begået "en række krigsforbrydelser".

Timingen for de seneste beretninger kunne nok ikke være meget værre for Rusland.

I april sidste år blev landet smidt ud af FN's Menneskerettighedsråd, efter at Rusland havde invaderet Ukraine.

Men Rusland vil være medlem af rådet igen. Russiske diplomater forsøger at få deres land valgt til en ny treårig periode i rådet, viser et dokument, som russerne deler ud til FN-medlemmer.

Det skriver BBC, der har set dokumentet. I dokumentet lover Rusland at finde "løsninger på menneskerettighedsproblemer".

Desuden lover russerne at stoppe FN-rådet i at være "et instrument, som tjener den politiske vilje for en gruppe af lande". Det menes at være en henvisning til Vesten.

Diplomater siger til BBC, at Rusland med trækket håber at genvinde international troværdig ovenpå anklager om at have forbrudt sig mod menneskerettigheder i Ukraine og Rusland.

Afstemningen vil finde sted næste måned og bliver set som en vigtig indikator på, hvordan Rusland står internationalt.

Menneskerettighedsrådet har base i Genève og har 47 medlemmer, der bliver valgt for en periode på tre år.

Rusland skal kæmpe med Albanien og Bulgarien om de to ledige pladser, der er reserveret til østeuropæiske lande.

/ritzau/

FN's Menneskerettighedsråd

* FN's Menneskerettighedsråd (UNHRC) blev grundlagt i 2006, hvor det erstattede FN's Menneskerettighedskommission.

* Rådet ligger i Genève i Schweiz og samles minimum tre gange om året.

* Rådet består af 47 af FN's medlemsstater. De bliver udpeget af FN's Generalforsamling for tre år ad gangen.

* Der er medlemmer fra 13 afrikanske lande, 13 lande fra Asien, seks fra Østeuropa, otte fra Latinamerika og de caribiske stater samt syv vesteuropæiske og andre lande.

* Rådets formål er at fremme og beskytte menneskerettigheder på verdensplan samt at påpege og granske overtrædelser af menneskerettigheder og lave anbefalinger til regeringer.

Kilder: Udenrigsministeriet, FN's regionale informationskontor for Vesteuropa, Institut for Menneskerettigheder.

/ritzau/

Køb et abonnement og få adgang

Allerede abonnent? Log ind her

Digital-abonnement

  • Dagens avis hver dag som e-avis
  • Adgang til alle artikler på folketidende.dk
  • Adgang til arkivet (1873-nu)
  • Adgang til FolketidendePlay
  • Lås op for Folketidende Fordele
Få adgang nu