Forsker: Opløst moralpoliti ligner forsøg på at stryge folk med hårene

De seneste måneders demonstrationer i Iran blev udløst af den 22-årige Mahsa Aminis død i moralpolitiets varetægt i september. Hun blev anholdt, fordi hun ikke havde dækket sit hår tilstrækkeligt. Her ses et billede fra nogle af demonstrationerne i den iranske hovedstad, Teheran, i oktober. Foto: Uncredited/Ritzau Scanpix

Når reglerne forbliver de samme, får opløsning af moralpoliti ikke effekt på protester i Iran, mener forsker.

Ritzau Ritzau /ritzau/

Offentliggjort 04.12.2022 - 18:25 Sidst opdateret 04.12.2022 - 22:44

Efter omfattende protester har Iran angiveligt afskaffet landets moralpoliti.

Men så længe de samme hårde regler for blandt andet kvinders påklædning fastholdes, er det ikke andet end en symbolsk handling.

Det vurderer Claus Valling Pedersen, der er lektor i persisk på Københavns Universitet og forsker i moderne iransk kultur og samfund.

- Det ligner mere et forsøg fra regimets side på at stryge befolkningen med hårene.

- Jeg tror ikke, befolkningen køber det, for de vil have påklædningsfrihed og andre former for frihed. Så jeg ser ikke, at det vil have den store effekt på befolkningens protester.

Annonce

Moralpolitiet blev etableret under den tidligere præsident Mahmoud Ahmadinejad og har patruljeret gaderne i Iran siden 2006.

Moralpolitiet er omstridt og har været kritiseret på grund af dets metoder.

I september døde 22-årige kvinde Mahsa Amini efter at have været i moralpolitiets varetægt. Mange har givet dem skylden for hendes død.

Mahsa Aminis død udløste protester i Iran

Den 22-årige kvinde Mahsa Amini døde fredag den 16. september efter at være blevet anholdt af det iranske moralpoliti, fordi hendes hijab angiveligt ikke dækkede hendes hår godt nok.
Hendes død har sat fokus på kvinders rettigheder i Iran og ført til en mere generel kritik af det iranske præstestyre.
Demonstrationerne har nu varet i lidt over to måneder. I begyndelsen var det Irans kvinder, der gik på gaden, men mænd og studerende fulgte snart med.
Mahsa Amini tilhørte Irans kurdiske mindretal. Særligt i de kurdiske områder i det vestlige og nordvestlige Iran har protesterne været store.
Iranske sikkerhedsstyrker slår ifølge aktivister hårdt ned på protesterne. Nogle steder har de skudt med skarpt mod demonstranter.
Ifølge en opgørelse fra Iran Human Rights er mindst 378 mennesker dræbt i forbindelse med demonstrationerne. Andre organisationer sætter tallet højere.

Kilde: /ritzau/

Siden har der været store demonstrationer i Iran - nogle af de største mod landets præstestyre, siden det indtog magten efter en revolution i 1979.

Sandsynligheden for, at de fortsætter, er lige så stor, som den hele tiden har været, vurderer Claus Valling Pedersen.

Han påpeger, at når reglerne og lovene forbliver de samme og ikke laves om, vil utilfredsheden fortsat være stor.

- Det kan sagtens være, at det bare kommer til at være det almindelige politi eller andre, der skal håndhæve reglerne. Måske er der mere moral og korrekt opførsel hos dem, men jeg ser ikke den store forskel, så længe det er de samme regler, der skal håndhæves.

Men selv om det formentlig ikke dæmper befolkningens utilfredshed, ser forskeren opløsningen af moralpolitiet som et tegn på vaklen hos regimet.

- De føler sig pressede og må give et eller andet, og så bliver det det hér, som er mere symbolsk end reelt. Man vil prøve at pacificere demonstranterne, og det er måske det stærkeste politiske signal, regimet ender med at sende: At de er villige til at gå en anelse på kompromis.

- At befolkningen så ikke køber den, er en anden sag.

Annonce

/ritzau/