Første sprække viser sig i Europas militære opbakning til Ukraine

Billeder af håndtryk mellem stats- og regeringsledere gør sjældent det store indtryk blandt diplomater. Det er en del af de løbende møder mellem EU-landenes ledere og ledere fra andre dele af verden.

Men et foto gav for nylig kuldegysninger i Bruxelles. Det var Ungarns premierminister, Viktor Orban, der som den første EU-leder gav Vladimir Putin hånden efter Ruslands invasion af Ukraine.

Torsdag kom så endnu en nyhed, der udfordrer billedet af entydig EU-opbakning til Ukraine. Slovakiets nyindsatte premierminister, Robert Fico, fastslog, at hans regering stopper den militære hjælp til Ukraine.

Slovakiet er både medlem af EU og af Nato, og derfor ærgrer beslutningen statsminister Mette Frederiksen (S).

- Jeg forstår ikke beslutningen om at stoppe militære donationer. Jeg er uenig i den. Det er Rusland, der har invaderet et fredeligt, europæisk land, og man vinder desværre ikke sådan en krig alene med ord. Det gør man med våben, sagde Mette Frederiksen, da hun ankom til topmødet.

Slovakiets udmelding kommer ironisk nok, mens EU-landene gør klar til at finde flere penge til Ukraine. Mette Frederiksen bakker således op om EU-Kommissionens forslag om at finde omkring 370 milliarder kroner over fire år til Ukraine.

- Det er vigtigt for os alle sammen, at vi får afsat flere penge til Ukraine. Det er hævet over enhver tvivl. Der er et akutbehov på slagmarken, og der er også behov for et langsigtet perspektiv, hvor vores F-16 fly er en vigtig del. Så jeg håber på en intensiveret støtte, siger Mette Frederiksen.

Trods udmeldingerne fra Slovakiet og Ungarn ventes EU-lederne dog på topmødet at stille sig bag konklusioner, der lægger op til fortsat støtte til Ukraine. I et udkast til topmødekonklusioner, som Ritzau har set, hedder det blandt andet:

- EU vil fortsætte med at yde stærk finansiel, økonomisk, humanitær, militær og diplomatisk støtte til Ukraine og dets folk, så længe det behøves.

Dermed vil man udadtil kunne signalere samling. Men meldingerne fra Slovakiet og Ungarn vækker bekymring.

Flere medlemslande hænger også i bremsen, når det gælder løfterne om at sikre ammunition til Ukraine, siger Estlands premierminister Kaja Kallas.

- Forsvarsindustrien siger, at de ikke får ordre på at producere ammunition. Men når lande ikke mener, det er nødvendigt, så afgiver de ikke ordrerne, siger Kaja Kallas.

Hun er bekymret for, at Rusland mod forventning kan slide EU-opbakningen op.

- Rusland løber ikke tør for ammunition. Deres militærindustri arbejder i tre skiftehold, de får hjælp fra Nordkorea, og de er ligeglade med de folk, de sender afsted for at dø i Ukraine.

- Vi håber bare, at det hele går væk. Men det går ikke væk, siger Kaja Kallas.

Hun mener, at Viktor Orban hidtil har sagt "de forkerte ting", når han taler til medierne, men stemt for "de rigtige ting" bag de lukkede døre.

Også det billede bliver dog gradvist mere udfordret. Til stor frustration for andre EU-lande har Ungarn i flere måneder blokeret for den næste udbetaling på 500 millioner euro fra Den Europæiske Fredsfacilitet. Penge, der skal gå til våben til Ukraine.

Torsdag forsvarede Viktor Orban uden at skamme sig håndtrykket med Putin. Han kalder det del af en "fredsstrategi".

- I har en krigsstrategi. Vi har en fredsstrategi. Derfor holder vi alle kanaler åbne. Det er vi stolte af. Vi er de eneste, der taler for fred i Europa, hvilket er i alles interesse, sagde Orban.

På vej ind til topmødet blev han også spurgt til situationen i Mellemøsten, og hvorvidt han støtter et våbenhvile.

- Ja, mellem Ukraine og Rusland, lød svaret.

/ritzau/