Fra telegrafen og SOS-koden til håndtering af kunstig intelligens

Når International Telecommunication Union (ITU) torsdag og fredag åbner en stor international FN-konference i Genève, er det ikke første gang, at organisationen kaster sig ud i ny og ukendt teknologi med en ukendt fremtid.

De omkring 3000 personer, der ventes til ITU-konferencen, skal drøfte kunstig intelligens (AI), som lige nu er helt uoverskueligt for de fleste almindelige mennesker.

Er det hjælpsomt, er det farligt, er det ødelæggende? Er det måske det hele?

Der kommer eksperter fra selskaber som Microsoft og Amazon. Der kommer IT-eksperter fra universiteter og organisationer til Genève.

De skal drøfte grænserne for kunstig intelligens, og hvad vi kan få ud af det. Hvad mulighederne er.

ITU har været der før. I en anden tid og med anden teknologi. Og under et andet navn.

Organisationen blev dannet i 1865, og da hed den International Telegraph Union.

I 1837 offentliggjorde Samuel Morse sin opfindelse telegrafapparatet, der blev taget i brug syv år senere.

I Vesteuropa indgik landene forskellige bilaterale aftaler om det nye kommunikationsmiddel, der via koder kunne sende en hurtig besked mellem lande.

Verden havde aldrig set noget lignende. Før sendte man en besked med tog eller hest. Nu trykkede man på et apparat.

Hvordan det kunne lade sig gøre, kunne de færreste dengang fatte.

International Telegraph Union blev lavet for at standardisere de vesteuropæiske aftaler, så alle kunne tale med hinanden.

Organisationen fik også til opgave at standardisere international brug af morsealfabetet.

Den fik en søsterorganisation, International Radiotelegraph Union, som i 1906 besluttede, at det internationale nødråb til søs er SOS-koden.

I 1932 blev organisationerne smeltet sammen til International Telecommunication Union, som fra 1949 blev en FN-organisation.

Og som sådan spiller ITU en central rolle for en række af vore teknologier. Den koordinerer alt lige fra radiofrekvenser til satellitter og 5g.

Og nu står den så på kunstig intelligens.

Konferencen foregår under navnet "AI for Good" - AI for altid. FN håber, at den kan hjælpe med at lægge skinner ud til, hvordan vi håndterer den rivende udvikling.

- Det er en god mulighed for verdens førende stemmer inden for AI til at mødes på den globale scene og adressere, hvordan det skal styres, siger Doreen Bogdan-Martin, generalsekretær i ITU, ifølge nyhedsbureauet AFP.

- Det er ikke en mulighed ikke at gøre noget. Menneskeheden er afhængig af det. Så vi må kaste os over det og prøve at sikre, at vi får en ansvarlig fremtid med AI.

Hun tilføjer, at konferencen vil drøfte, hvordan AI kan fremme FN's verdensmål om blandt andet global sundhed, afhjælpe fattigdom, sikre rent vand og et bedre klima.

- Konferencen kan hjælpe med at sikre, at AI bruges til gavn for menneskeheden, siger FN's generalsekretær, António Guterres, der også er i Genève.

I øvrigt ventes fodboldmålmanden Iker Casillas, Spaniens tidligere landsholdskaptajn, også til konferencen. Han blev i 2019 ramt af et hjerteanfald og er varm fortaler for at bruge AI til at finde ud af, hvordan hjerteanfald forebygges.

Det er imidlertid ikke godt det hele. Gary Marcus, professor og AI-kritiker, advarer om, at AI kan underminere vores demokrati.

- Vi er i et kritisk tidspunkt i historien. Vi kan enten gøre det her rigtigt og opbygge den globale styring, som vi har brug for, siger han ifølge AFP.

- Eller vi kan gøre det forkert og ikke lykkes og i stedet ende et dårligt sted, hvor enkelte firmaer kontrollerer skæbnen for mange, mange mennesker, uden at det er tænkt helt igennem.

/ritzau/

Tre nye master: Nu får nye disse dele af Helsingør endnu hurtigere internet