Frankrigs vælgere giver Macron en lige højre ved parlamentsvalget

Frankrig har genoptaget valgkampen, og nu er det en groggy præsident Emmanuel Macron og en presset venstrefløj, der skal på gader og stræder for at appellere til vælgerne.

For meningsmålingerne op til første runde af valget til Nationalforsamlingen, underhuset i det franske parlament, holdt stik.

Frankrig har taget et stort skridt ud på højrefløjen. Det er der, hvor partiet National Samling (RN) befinder sig.

Det franske indenrigsministerium siger ifølge Reuters, at 33,4 procent af stemmerne gik til RN.

Stemmeprocenten var 69,7 procent, den højeste siden 1997.

Ved forrige valg i 2022 var den 47,5 procent.

Resultatet betyder, at RN's politik om, at Frankrig skal slå ind på en langt hårdere kurs over for indvandring og udlændinge, har bundklang i befolkningen.

At vælgerne ønsker mere Frankrig, mere nationalisme og mindre EU. At de vil have skatten ned, billigere fødevarer, billigere energi.

At de vil holde mere igen med støtten til Ukraine.

Partiet ledes af den kun 28-årige Jordan Bardella, mens veteranen Marine Le Pen er leder af parlamentsgruppen på 88 parlamentarikere.

Den gruppe kan meget snart blive langt større.

Ved forrige valg i 2022 stemte 4,2 millioner vælgere på RN.

Denne gang har anslået 10,6 millioner vælgere stemt på partiet. Imidlertid er det endnu uklart, om det giver RN et absolut flertal i Nationalforsamlingen med 577 medlemmer.

Bardella har sagt, at han kun vil være premierminister, hvis RN får absolut flertal - altså mindst 289 pladser.

Det ved vi først efter valgets anden runde på søndag.

Der er en valgkreds for hvert mandat, men for at vinde mandatet i første runde skal man have over 50 procent af stemmerne.

I alle andre valgkredse er der en afgørende runde den 7. juli.

Så nu begynder et politisk spil med studehandler. Alle kandidater med over 12,5 procent af stemmerne kan stille op igen i anden runde.

Det betyder for eksempel, at hvis der er en kandidat fra præsident Macrons midtergruppe, Ensemble, en fra venstrefløjsalliancen NPF og en RN-kandidat, kan NPF-kandidaten trække sig og anbefale sine vælgere at stemme på Macron-kandidaten.

Så er chancen for at slå RN-kandidaten større.

Men det kræver, at Macron-kandidaten og NPF kan enes om vilkårene for, at den ene kandidat dropper sit kandidatur.

Søndag blev der kun fundet en vinder i 76 valgkredse, så der er omvalg i 501 kredse.

RN's Marine Le Pen blev sammen med 38 partifæller valgt i første runde.

Venstrealliancen NPF, der er dannet for at prøve at holde RN fra magtens fad, har fået 31 mandater i første runde, skriver BBC.

Valgresultatet siger ifølge Reuters, at NPF har fået næstflest stemmer, nemlig 27,9 procent.

Præsident Macrons Ensemble-alliance er nummer tre med 20,7 procent af stemmerne. Partiet har vundet fem mandater i første runde.

Macron udskrev valget i utide om aftenen den 9. juni, da det stor klart, at RN havde sejret stort i Frankrig ved valget til EU-Parlamentet.

Både Macrons allierede og hans politiske fjender har været uforstående over for et valg tre år før tid.

Præsidenten sagde, at han ikke kunne lade som om, at intet er sket, nu da højrefløjen sejrede stort ved EU-valget.

Nu risikerer Macron, at han om en uge skal udpege en premierminister, som han er lodret uenig med, nemlig Bardella.

I så fald skal Macron samarbejde med en RN-regering.

Det er det såkaldte "cohabitation", samliv. To institutioner med hver sin politik skal fungere sammen for at lede Frankrig.

Præsidenten er øverstbefalende for de væbnede styrker og har udenrigspolitiske beføjelser, mens regeringen har stor indenrigspolitisk magt.

/ritzau/