Geert Wilders er tæt på at miste chancen for at blive premierminister

Det ser foreløbig ud til, at den hollandske højrefløjspolitiker Geert Wilders må vinke farvel til sin drøm om at blive regeringschef. (Arkivfotop). Foto: Ramon Van Flymen/Ritzau Scanpix

Forhandlinger om en regering i Holland med Geert Wilders som regeringschef er kollapset. Hans sidste chance er en mindretalsregering. Men det hele ser svært ud.

Offentliggjort Sidst opdateret

Hollænderne er ikke forvænt med hurtigt arbejdende politikere, når der skal dannes regering.

Vælgerne valgte den 22. november i fjor et nyt parlament, men de 150 nyvalgte parlamentarikere har stadig ikke dannet en ny regering.

Og nu er de hidtidige koalitionsforhandlinger brudt sammen.

Højrefløjspolitikeren Geert Wilders, kendt i resten af Europa for sin EU-modstand og indvandringskritiske profil, vandt valget.

Han leder parlamentets største parti, Frihedspartiet (PVV), der fik 37 mandater.

PVV og tre andre partier har forhandlet om at danne en regering, men nu har centrumhøjrepartiet Nyt Socialt Parti (NCP), der fik 20 mandater, forladt forhandlingsbordet.

De tre andre partier har ikke flertal.

Ronald Plasterk, tidligere minister for Socialdemokratiet, har som opgave at lede sonderingerne for at danne regering.

Han afleverer i næste uge en rapport til parlamentet om situationen. Så skal politikerne beslutte, hvad der skal ske.

Læs mere om, hvad der venter:

* Hvem leder Holland lige nu?

Mark Rutte fra det liberale parti VVD har været premierminister siden 2010. Men han har meddelt, at det er slut. Siden valget den 22. november har han været fungerende premierminister. Det er han, indtil en ny regering er på plads.

* Hvorfor kollapsede forhandlingerne?

NCP er et nyt parti, der ledes af Pieter Omtzigt. Han har en platform, hvor kamp mod korruption fylder meget. Omtzigt er meget optaget af orden i Hollands finanser. Meldingerne fra forhandlingerne siger, at uenighed om finanserne fik ham til at gå.

Pieter Omtzigt, leder af NCP-partiet, har trukket sit parti ud af koalitionsforhandlingerne, så nu er det ikke muligt for centrumhøjrefløjen at danne flertalsregering. (Arkivfoto.). Foto: Robin Utrecht/Ritzau Scanpix

Nyhedsbureauet AFP skriver dog, at der under hele processen har været en giftig stemning ved forhandlingerne mellem PVV, NCP, VVD og bondepartiet BBB.

- Jeg har noteret, at forhandlerne har sagt flere dårlige ting om hinanden end gode ting, har Omtzigt sagt.

Wilders og hans parti har et manifest, der anbefaler, at Holland træder ud af EU. Det indeholder også forbud mod moskéer og koranen.

Omtzigt har udtrykt bekymring over manifestet.

* Hvad siger Wilders?

Han er en skuffet mand.

- Utroligt skuffet, som han ifølge Reuters udtrykker det.

Ronald Plasterk, tidligere socialdemokratisk minister, er udpeget af parlamentet til at lede arbejdet med at finde en ny regering. Han har i ugevis arbejdet med centrumhøjrefløjen, der nu må give op. I næste uge skal han aflevere en rapport til parlamentet med anbefalinger til vejen frem. Foto: Robin Utrecht/Ritzau Scanpix

- Landet ønsker en koalition. Jeg forstår det slet ikke.

* Hvad sker der nu?

Nu venter parlamentet på rapporten fra Plasterk. Han har ikke lagt sig fast på, hvad han anbefaler.

AFP skriver, at Omtzigt har antydet, at hans parti godt kan være støtteparti for en mindretalsregering bestående af de tre andre partier, selv om han har forladt forhandlingerne.

Men han er også åben for at støtte andre "grupperinger".

* Hvad med venstrefløjen?

Den er på tæerne. Den er nu klar til at prøve at danne regering.

Det dominerende centrumvenstreparti er tidligere EU-kommissær Frans Timmermans' rødgrønne GL-PvdA.

Men centrumvenstrefløjen har ikke flertal, og Timmermans har afvist at samarbejde med Wilders - og omvendt.

* Hvad hvis også det slår fejl?

Så kan der måske komme nyvalg, men hollandske analytikere siger, at kun få har appetit på det.

- Der er ingen, bortset fra Frihedspartiet, der vil have gavn af det, siger Sarah De Lange, professor i politisk pluralisme på Amsterdam Universitet, ifølge AFP.

/ritzau/

Lange regeringsforhandlinger

* Det er ikke unormalt, at der går et stykke tid, før der dannes en ny regering i Holland efter et valg.

* Efter forrige valg varede det 271 dage, før Mark Rutte, daværende leder af centrumhøjrepartiet VVD, kunne danne sin koalitionsregering.

* Det seneste valg var den 22. november - altså for omkring to og en halv måned siden.

* Geert Wilders, leder af Frihedspartiet, der vandt valget, sagde lige efter valget, at hvis alle partier kommer til forhandlingsbordet, kan han have en regering klar "inden for nogle uger".

* Holland har stadig ingen regering, og nu er koalitionsforhandlingerne mellem centrumhøjrepartierne brudt sammen.

Kilde: AFP.

/ritzau/

Køb et abonnement og få adgang

Allerede abonnent? Log ind her

Digital-abonnement

  • Dagens avis hver dag som e-avis
  • Adgang til alle artikler på folketidende.dk
  • Adgang til arkivet (1873-nu)
  • Adgang til FolketidendePlay
  • Lås op for Folketidende Fordele
Få adgang nu