Hændelse med varselsskud i Sortehavet kan være den første af flere

Et russisk krigsskib affyrede søndag varselsskud mod et fragtskib med kurs mod den ukrainske havneby Izmajil, der ligger i Odesa.

Det oplyser det russiske forsvarsministerium ifølge Reuters.

Det er ifølge nyhedsbureauet første gang, at der er blevet affyret varselsskud mod et handelsskib i Sortehavet siden kornaftalen udløb den 17. juli.

Den seneste måned er spændingerne i Sortehavet intensiveret.

Ifølge militæranalytiker ved Københavns Universitet Jens Wenzel Kristoffersen kan hændelsen danne præcedens, hvis ikke internationale organisationer som Den Internationale Maritime Organisation (IMO) fordømmer hændelsen.

- Går det godt en gang, vil russerne formentligt gøre det igen. Det tror jeg godt, at de vover, så længe der ikke er en kornaftale, siger han til Ritzau.

Ritzau har været i kontakt med IMO mandag eftermiddag. Her var organisationen endnu ikke klar til at tage stilling til hændelsen.

Udover fordømmelse vurderer Jens Wenzel Kristoffersen, at det er begrænset, hvad det internationale samfund kan gøre.

- Man kunne lave endnu en sanktionspakke, men hvis det skal gøre ondt på Rusland, skal man også have de lande, der ligger omkring Sortehavet med.

- Hvis Tyrkiet for eksempel var villige til at stoppe deres import at russisk olie, ville det gøre en forskel, men det er naivt at tro, siger han.

Militæranalytikeren vurderer, at de russiske varselsskud kan lede til "en form for spiral" i forhold til de angreb, der i øjeblikket sker i Sortehavet.

Han understreger dog, at begge parter har begrænsede handlemuligheder, fordi de er under forskellige former for trusler.

- Russerne står over for Ukraines sømålsmissiler, miner og andre typer af maritime angrebsformer, mens ukrainerne står over for en intensiveret kontrol af fartøjer ind og ud af Sortehavet.

Ukraine fordømmer mandag hændelsen, som landet beskriver som "en russisk provokation". Det oplyser landets udenrigsministerium ifølge Reuters.

Ministeriet kalder handlingen et groft brud med international lov. Landet opfordrer det internationale samfund til modforanstaltninger.

Militærforsker med speciale i folkeret ved Forsvarsakademiet Kenneth Øhlenschlæger Buhl vurderer, at Rusland ikke har ret til at affyre varselsskud og opbringe fragtskibe.

- Rusland står med et forklaringsproblem, fordi de siger, at de ikke er i krig, men at der er tale om specialoperation.

- Er man ikke i krig, kan man ikke påberåbe sig de rettigheder, der følger med det at være krigsførende, herunder at opbringe skibe, der sejler med kontrabande, siger han til Ritzau.

Havde Rusland selv hævdet, at det var i krig, havde folkeretten været klarere, fortæller han.

- Så må man gerne opbringe et neutralt handelsskib ved at affyre varselsskud og gennemse lasten for at se, om der er kontrabande, siger Kenneth Øhlenschlæger Buhl.

I søkrigsførelse er kontrabande alle former for laster, der bidrager direkte til krigsførelse. For eksempel våben og ammunition, som den pågældende part har offentliggjort på en kontrabandeliste.

/ritzau/