Højreekstremister skænder Tysklands gamle koncentrationslejre hver uge

Rundt omkring i Tyskland ligger der sorte pletter, som vidner om landets uhyggelige fortid.

En fortid med diktatur, med racisme, med massemord, og den fortid er kun et par generationer væk.

Der undervises i uhyrlighederne under nazismen i skolerne. Men det er ikke alle, der har hørt efter eller forstået de rædsler, som Adolf Hitler nedkaldte over Tyskland og resten af Europa.

I hvert fald ser det ud til, at visse kredse slet ikke har respekt for mindesmærkerne på de sorte pletter fra naziregimet fra 1933 til 1945.

Flere af de gamle koncentrationslejre, hvor nazisterne indsatte de mennesker, som regimet ikke kunne lide, er lavet om til museer over den mørke fortid.

Dels af respekt for de jøder, romaer, homoseksuelle, handicappede og andre, som blev ofre for nazismen i lejrene.

Og dels for at fortælle eftertiden, hvad der skete, så det ikke sker igen.

De indsatte i lejrene blev blandt andet brugt som billig arbejdskraft for krigsindustrien.

Der var også regulære dødslejre som Auschwitz-Birkenau i Polen, som var besat af Nazityskland under krigen.

Igennem årene har der flere gange været skændinger af mindesmærkerne. Men på det seneste er hærværk, vandalisme og krænkelser taget til.

Myndighederne siger, at det er højreekstremister, der står bag, og det sker over hele Tyskland. Ikke kun i den østlige del af landet, hvor ekstremisme traditionelt har været mest fremherskende.

Mediegruppen RND, Redaktionsnetzwerk Deutschland, har været i kontakt med myndighederne, der passer mindestederne.

RND omtaler lejrene Dachau, Buchenwald, Bergen-Belsen, Neungamme og Sachsenhausen/Ravensbrück.

- Der er stadig flere tilfælde af vandalisme, graffiti og andre episoder ved tyske mindesmærker over hele landet, siger Clara Mansfeld, talskvinde for mindesteder i Hamburg-området, hvor også koncentrationslejren Neungamme ligger.

Hun fortæller om en episode i maj, hvor der var en gæst fra Danmark på besøg. Han havde tatoveret et jernkors med SS-tegnet og et dødningehoved på sit skinneben.

Han blev bortvist af det lokale politi.

Rapporterne fra mindestederne lyder blandt andet på, at der kommer flere og flere tilfælde, hvor hagekors, et af nazismens symboler, bliver malet på mindesten og mure.

Rikola-Gunnar Lüttgenau er vicedirektør på mindestiftelsen for Buchenwald. Han siger, at der for to år siden var omkring et tilfælde af skænding om måneden.

- Så blev det til en gang hver 14. dag, men nu sker det hver uge, siger Lüttgenau.

Han mener, at udviklingen fungerer som "en seismograf, der viser de forsøg, som bliver gjort på at ryste fundamentet under dagens tyske forbundsrepublik".

Verena Bierl, talskvinde for mindestedet for koncentrationslejren Dachau, siger, at Dachau og andre mindesteder i Bayern også udsættes fysisk for krænkelser og skændinger.

Men hun påpeger, at det også i de senere år er blevet værre og værre med digitale krænkelser af mindestederne.

Det er ifølge RND et problem, som også er landsdækkende. På de sociale medier udsættes koncentrationslejrene også for flere og flere krænkelser.

/ritzau/