Højrefløjens angreb på dommere efter dom kan give bagslag for Le Pen

Le Pen beholder trods dommen sin plads i parlamentet, indtil hendes periode udløber. (Arkivfoto). Foto: Gonzalo Fuentes/Reuters

Dommer har fået dødstrusler, efter at højrefløjsleder Marine Le Pen har fået dom, som forhindrer hende i at stille op ved det franske præsidentvalg om to år.

Offentliggjort Sidst opdateret

Den franske højrefløj har langtfra opgivet håbet.

Dens leder, Marine Le Pen, går stadig efter præsidentposten i 2027, og hun vil kæmpe til det sidste for at få lov til at stille op.

Mandag fik hun en dom i en sag om svindel med EU-midler.

Dommen betyder som udgangspunkt, at Le Pen, der har forsøgt tre gange tidligere, ikke kan stille op ved præsidentvalget om to år, hvor hun ellers er blevet spået bedre chancer end nogensinde.

Hun har stadig sit parti, National Samling, og mange andres opbakning.

Men hvor stor støtten i virkeligheden er i kølvandet på dommen og et efterfølgende kontroversielt angreb på retssystemet, får vi et glimt af søndag.

Her har Le Pen indkaldt til en stor protest i Paris. Det er den første demonstration siden dommen, der er blevet beskrevet som en atombombe i fransk politik.

Le Pen har anket dommen, som forhindrer hende i at stille op til præsidentvalget i 2027. Appeldomstolen i Paris siger, at den vil behandle sagen "inden for en tidsramme, som bør gøre det muligt at nå frem til en afgørelse i sommeren 2026" - altså i god tid før præsidentvalget. (Arkivfoto). Foto: Stephanie Lecocq/Reuters

Både Le Pen og National Samling har langet ud efter Frankrigs dommere, efter at hun fik forbud mod at stille op til offentlige embeder i fem år.

Le Pen siger, at dommerne har skabt en demokratisk krise ved at blande sig i politik.

Dommer Benedicte de Perthuis var chefdommer i dommerpanelet af tre dommere, som dømte Le Pen skyldig og gav hende forbuddet.

Hun er nu under politibeskyttelse efter at have modtaget dødstrusler. Hendes adresse er blevet delt online, og hun får også trusler på sociale platforme.

Billeder af hende er at finde overalt på X og på hjemmesider for den ydre højrefløj, skriver Reuters.

Le Pen fordømmer truslerne mod dommeren og mener ikke, at hun har skabt øget modstand mod retssystemet.

Hendes højrehånd, partiformand Jordan Bardella, afviser, at partiet har et opgør kørende mod retssystemet i Frankrig.

Partiformand i National Samling Jordan Bardella afviser, at partiet har et opgør kørende mod retssystemet i Frankrig. Protesterne søndag er ikke et angreb mod demokratiet - snarere et forsvar af det, understreger han. Foto: Frederick Florin/Ritzau Scanpix

Protesterne søndag er ikke et angreb, understreger han.

- Tværtimod er det et klart og meget stort forsvar af retsstatsprincipperne og det franske demokrati.

- Det er ikke en mobilisering mod, men for det franske demokrati. Vi føler, det er nødvendigt at tale direkte til det franske folk via taler fra vores partiledere søndag, siger han ifølge AFP.

En af National Samlings vælgere, 72-årige Yvon Castel, er ikke imponeret over den taktik, som partiet og Le Pen har lagt i kølvandet på dommen.

Le Pen og hendes allieredes angreb mod "dommernes tyranni" er ifølge Reuters blevet taget dårligt imod hos mange på højrefløjen. Særligt efter truslerne mod dommeren.

- Hun er ikke over loven. Jeg kan ikke lide, at hun angriber dommere, siger Yvon Castel.

Han understreger, at mange af Le Pens tilhængere ikke er modstandere af retssystemet.

Målinger viser, at størstedelen af det franske folk ikke ser noget problem med domstolens beslutning, skriver Reuters.

65 procent af de adspurgte var "ikke chokerede" over dommen, mens 54 procent siger, at Le Pen blev behandlet som hvilken som helst anden tiltalt.

Det viser ifølge Odoxa, som står bag målingen, at "National Samlings pointe ikke vinder genlyd i den bredere befolkning".

- Deres angreb på dommere må ikke tage overhånd, særligt ikke hvis de ønsker at appellere bredere, siger Gael Sliman fra Odoxa til Reuters.

/ritzau/

Sagen mod Le Pen

* Marine Le Pen og en række af hendes partifæller og -ansatte fra National Samling er dømt i sagen, som handler om misbrug af EU-midler.

* Le Pen og ni andre medlemmer af National Samling er dømt for at have misbrugt midler fra EU-Parlamentet til at betale assistenter, som arbejdede for partiet i Frankrig og ikke for partiets valgte i EU-Parlamentet. Det er i strid med reglerne. De har alle modtaget forbud mod at indtage offentlige embeder.

* Derudover er 12 assistenter blevet dømt for at skjule forbrydelsen. Ifølge domstolen er der blevet svindlet for i alt 2,9 millioner euro - knap 22 millioner kroner.

* Ifølge dommer Benedicte de Perthuis har Le Pen været "i hjertet" af svindlen.

* Le Pen har anket dommen. Appeldomstolen i Paris siger, den vil behandle sagen "inden for en tidsramme, som bør gøre det muligt at nå frem til en afgørelse i sommeren 2026" - altså i god tid før præsidentvalget.

Kilder: Reuters og AFP.

/ritzau/

Marine Le Pens fremgang

* Marine Le Pen har siden 2011 været i spidsen for det højrenationale parti, som i dag hedder National Samling. Hun ændrede partiets navn fra National Front i 2018, efter at hun i 2015 havde smidt sin far, Jean-Marie Le Pen, ud af partiet. Han døde i januar.

* Marine Le Pens politiske liv har været mærket af hendes far, som har kaldt gaskamrene under Holocaust for en "detalje i historien". Jean-Marie Le Pen blev dømt for at komme med racistiske udtalelser.

* I løbet af sine år i spidsen har Marine Le Pen forsøgt at afdæmonisere partiet, som af kritikere ses som racistisk. Det hjalp blandt andet med at mindske det i manges øjne giftige billede af partiet, da hun smed sin far ud af det.

* I sommer blev National Samling størst ved parlamentsvalget i Frankrig, dog uden at opnå absolut flertal i parlamentet som ønsket. Partiet er i dag det største oppositionsparti, mens Marine Le Pen før dommen blev spået de hidtil bedste chancer for at vinde et præsidentvalg.

* Næste præsidentvalg er ifølge planen i 2027.

Kilde: AFP.

/ritzau/

Køb et abonnement og få adgang

Allerede abonnent? Log ind her

Digital-abonnement

  • Dagens avis hver dag som e-avis
  • Adgang til alle artikler på folketidende.dk
  • Adgang til arkivet (1873-nu)
  • Adgang til FolketidendePlay
  • Lås op for Folketidende Fordele
Få adgang nu