Kina er på 75 år gået fra trængt bondesamfund til global supermagt

Det har været en lang, sej kamp.

Fra årtier med Mao Zedongs styre, hvor mange millioner kinesere døde af sult, til at være en af verdens førende supermagter.

Tirsdag 1. oktober er 75 år siden, at Mao Zedong udråbte Folkerepublikken Kina foran tusindvis af fremmødte på Den Himmelske Freds Plads i Beijing.

De første mange, mange år gik det trægt med Mao og kommunistpartiets ambitioner om at skabe fremgang for det genforenede land.

Maos økonomiske politikker skabte økonomisk tilbagegang og omfattende hungersnød i landet. Folkerepublikkens første årtier med Mao i spidsen var langtfra en succes.

I 1976 døde den ikoniske leder.

Da Deng Xiaoping nogle år senere overtog tøjlerne, "kom der fuld fart på kedlerne".

Sådan beskriver Andreas Bøje Forsby, seniorforsker med fokus på Kina ved Dansk Institut for Internationale Studier (Diis), det.

Deng er kendt som arkitekten bag det moderne Kina og forvandlede landet til en af verdens hurtigst voksende økonomier. Mange millioner kinesere blev løftet ud af fattigdom.

Et andet afgørende skridt for Kinas udvikling, som Bøje Forsby fremhæver, blev taget i slutningen af 2001.

- Kina har den her gyldne æra, hvor landet for alvor bliver en del af den liberale internationale orden. Dermed kan Kina for alvor få gang i sit væksteventyr, fordi man får adgang til vestlige markeder, investeringer og teknologi i langt højere grad.

- Den udvikling begynder i allerede 1980'erne. Men Kinas medlemskab af WTO (Verdenshandelsorganisation) i 2001 sætter for alvor fart i processen, fordi det fjerner en række barrierer for Kinas integration i den kapitalistiske verdensøkonomi, siger han.

Siden er økonomien buldret afsted i Kina. Nærmest uden stop, indtil coronapandemien ramte i 2020.

Den kinesiske økonomi er endnu ikke kommet op i samme gear som før coronakrisen. Men det ændrer ikke på landets position som verdens klart næststørste supermagt efter USA.

Kina er i dag blandt verdens førende på en række områder.

- Militært er Kina efterhånden den eneste magt, der forsøger at bide skeer med amerikanerne. Ikke kun fordi kinesernes militærbudget er suverænt det næststørste, men også fordi de er nået langt med deres modernisering af de væbnede styrker og blandt andet nu råder over verdens største flåde.

- Teknologisk er det også USA og Kina, der investerer langt de fleste ressourcer i forskning og innovation, siger seniorforskeren.

I kinesiske statsstyrede medier er der ingen tvivl om, at 75-året er anledning til at fejre en succeshistorie. Der er lagt op til stor fejring rundtomkring i Kina, hvor dagen er en helligdag.

Det er ifølge mediet Global Times historien om, hvordan "et hårdt trængt bondesamfund" har udviklet sig til at blive verdens næststørste økonomi.

Kinas udvikling "styrer verden mod større fremgang og velstand", lyder det videre.

Men selv om Kina er blandt verdens førende på flere fronter, "tegner fremtiden langt mere usikker end længe", mener Andreas Bøje Forsby.

Forholdet til USA og det øvrige Vesten er anspændt. Og det kan forstærke krisetegnene i den kinesiske økonomi.

- Kina har i den grad etableret sig som en klar nummer to i det internationale magthierarki, fordi de har så mange magtressourcer at trække på.

- Men omvendt skal vi være opmærksomme på, at Folkerepublikken fejrer sit jubilæum, på et tidspunkt hvor årtiers vækst og fremgang synes på vej til at blive afløst af diverse strukturelle og geopolitiske udfordringer, siger han.

/ritzau/