Når statsminister Mette Frederiksen (S) tirsdag ankommer til Nato-topmødet i Vilnius, vil det ikke længere være spørgsmålet om posten som Natos generalsekretær, der er øverst på de danske mediers dagsorden.
Jens Stoltenberg har sagt ja til en forlængelse på et år. Nu er fokus på Ukraine, Sveriges medlemskab og et stærkere Nato-beredskab.
Læs her om de centrale emner på Nato-topmødet:
* Hvad vil Nato-lande love Ukraine?
Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, ønsker, at Ukraine bliver medlem af Nato. Dermed vil landet være omfattet af Natos artikel 5, der giver adgang til direkte militærhjælp fra alliancen i tilfælde af et nyt russisk angreb. Stoltenberg har dog op til topmødet slået fast, at Ukraine ikke kan blive medlem, så længe landet er i krig med Rusland.
Dermed har Nato ufrivilligt givet Ruslands præsident, Vladimir Putin, et incitament til at fortsætte krigen. For så længe de russiske styrker kæmper i Ukraine, undgår Putin, at nabolandet bliver del af verdens stærkeste militæralliance. I forsøget på at vriste sig ud af det dilemma vil Nato-landene først og fremmest forsyne Ukraine med de våben, der skal til for at vinde krigen.
På topmødet vil Nato-landene konkret tilbyde Ukraine tre ting. Det første er et flerårigt militært program. Det skal ifølge Stoltenberg sikre, at Ukraines forsvar bliver "fuldt ud" kompatibelt med Nato-landenes standarder.
Det vil kræve, at Ukraines allierede leverer yderligere avancerede vestlige våbensystemer. De skal erstatte Ukraines våbensystemer fra Sovjet-tiden.
Her bidrager Danmark blandt andet med Leopard-kampvogne og med træning af ukrainske kampflypiloter. Det sidste skal sikre, at Ukraines luftvåben på sigt kan overgå til vestlige F16-kampfly.
For det andet vil de politiske bånd mellem Nato og Ukraine blive styrket. Det vil ske med et særligt Nato-Ukraine Råd. Det ventes at mødes for første gang onsdag. Her vil Ukraine indgå på lige fod med Nato-landene uden dog at være medlem af alliancen.
For det tredje vil Nato-landene genbekræfte, at Ukraine på sigt vil blive medlem af Nato. Allerede på Nato-topmødet i Bukarest i 2008 fik Ukraine dog budskabet om, at Natos dør står åben. Men meldingen fra Stoltenberg på dette topmøde ventes at blive skærpet til, at Ukraine ”bliver” medlem af Nato. Men Zelenskyj får ikke en konkret tidsplan.
* Bliver Sverige medlem af Nato?
Mens Finlands flag nu hænger foran Nato-hovedkvarteret i Bruxelles, så er der fortsat ikke sat en flagstang op til Sverige. Stoltenberg havde håbet, at det tyrkiske parlament ville have stemt ja til svensk medlemskab inden Nato-topmødet. Men det skete ikke. Derfor når Sverige formelt ikke at blive medlem af Nato på topmødet.
I stedet håber Stoltenberg at kunne indgå en politisk aftale med Tyrkiets temperamentsfulde præsident, Recep Erdogan. Mandag mødes Stoltenberg med Erdogan og Sveriges statsminister Ulf Kristersson i Vilnius. Dermed bliver sagen taget op på det øverste politiske niveau. Presset for et tyrkisk ja er tungt forud for topmødet, og Erdogan ville næppe involvere sig personligt, medmindre det var tid til at træffe en beslutning.
Tyrkiet har dog kritiseret Sverige for at fare for lempeligt over for det kurdiske arbejderparti PKK. Gruppen er opført på listen over terrorgrupper i Tyrkiet, i EU og i USA. Efter tyrkisk pres har Sverige dog strammet sin terrorlovgivning. Og i sidste uge blev en kurdisk mand fra Tyrkiet dømt skyldig i anklager om terrorfinansiering ved at indsamle penge til PKK. Manden fik en dom på fire år og seks måneders fængsel efterfulgt af udvisning.
Ifølge Stoltenberg har Sverige gjort det, der skal til for leve op til aftalen med Tyrkiet fra sidste års Nato-topmøde i Madrid. Nu er håbet, at Erdogan vil indse det på mødet mandag.
Tyrkiet ønsker dog også at købe en opdateret version af F16-kampflyene af USA. Det kunne tale for, at Erdogan ville trække spørgsmålet helt ind på Nato-topmødet, hvor USA’s præsident Joe Biden deltager. Biden har dog tidligere gjort det klart, at han vil se fremskridt på svensk medlemskab før Tyrkiet kan købe kampfly.
/ritzau/
Nato vil øge forsvar af eget territorium
* På topmødet i denne uge ventes Nato-landene at træffe beslutninger, som skal medvirke til en markant styrket beskyttelse af eget territorium. Målet er at imødegå to trusler: Rusland og terror.
* Nato-landene ventes for det første at gøre det til et minimum, at medlemslandene bruger to procent af bruttonationalproduktet på forsvar. Hidtil har det været et mål, man arbejdede imod at nå i 2024. Kun 11 af de 31 Nato-lande ventes at dog at opfylde målet i 2023. Danmark ventes at nå målet i 2030.
* For det andet ventes Nato-landene at vedtage tre regionale forsvarsplaner. Antallet af soldater i højt beredskab skal på sigt øges fra 40.000 til 300.000.
/ritzau/
Seneste artikler
Betjente mødt af spyt og skældsord
Sidste bil har passeret den gamle Storstrømsbro
Lokal svineproducent frygter ny kurs: - Så må vi lukke produktionen
Jubel og glædestårer: Alle billederne fra bronzefejringen
Her er regeringens 21 ministre
Mest læste artikler
Kæde åbner største butik i Danmark i Guldborgsundcentret
Hændelse på stor byggeplads: Person kørt på hospitalet
Spor blokeret på motorvej
Bo-Hus indgår stort lokalt partnerskab
Kunde angreb ansatte i supermarked