Kvindernes evige kamp for rettigheder er ramt af nye tilbageslag

Kvinders rettigheder har været under pres, eller slet ikke været der, længere end nogen kan huske.

Vel helt tilbage til den tid, da vi sad om bålet på sletterne.

Der er imidlertid sket noget i de seneste godt 100 år. Siden 1910 har der hvert år været en international kampdag for kvinder.

Den markeres den 8. marts, hvor fremskridt for kvinders rettigheder hyldes, og hvor manglende rettigheder for kvinder kritiseres.

Selv om vi i skåltaler siger, at vi nu lever i moderne tider, er der stadig meget der halter.

I anledning af årets internationale kampdag for kvinder onsdag har nyhedsbureauet AFP set på, hvordan det står til på den internationale scene.

Der er både fremskridt og tilbageskridt.

Læs med her:

* Retten til abort

I flere lande er retten til abort under pres. Det er specielt sket, efter at USA's højesteret i juni i fjor ophævede den såkaldte Roe v. Wade-dom fra 1973.

Denne dom sikrede amerikanske kvinder en føderal ret til abort.

Siden juni har omkring 20 af USA's 50 delstater enten forbudt abort eller beskåret retten kraftigt.

I Europa er retten til abort blevet udhulet i Polen og Ungarn.

I Spanien og i Italien afviser mange læger af samvittighedsgrunde at udføre en abort, siger organisationen "Abortion in Europe, women decide".

Der er dog også fremskridt.

For et år siden vedtog Colombia, at alle har ret til abort op til 24. uge uanset grunden.

* Afghanistan under Taliban

Kvindernes rettigheder er drastisk indskrænket, efter at Taliban vendte tilbage til magten i august 2021.

Den islamisk-fundamentalistiske bevægelse har helt fjernet kvinder fra det offentlige liv. Piger og kvinder er udelukket fra højere skolegang og universiteter.

Kvinder skal være tildækket, hvis de går ud.

Amnesty International har opfordret det internationale samfund til at koordinere en strategi, der kan presse regimet til at give kvinder rettigheder.

* Protester i Iran

Der er opstået en bevægelse i det islamiske Iran, efter at den 22-årige kvinde Mahsa Amini i september døde efter tre dage i det religiøse politis varetægt.

Hun blev anholdt og beskyldt for at have brudt reglen om, at en kvinde i Iran skal bære islamisk tørklæde.

Siden er specielt unge kvinder gået på gaderne og har smidt tørklædet og brændt det i åben trods mod de islamiske præster.

Bevægelsen har gradvist bredt sig til at være egentlig modstand mod regimet.

* Kvinder i Ukraine

Krigen i Ukraine har store konsekvenser for mange mennesker - ifølge FN specielt for kvinder.

Mange kvinder er tvunget på flugt. I krigsområderne er der rapporter om mange overgreb på kvinder.

Der er rapporter om, at kvinder sælger deres kroppe for at få mad eller for at beholde livet.

Private organisationer siger, at Ruslands hær er sendt i krig for at bruge "voldtægt som våben".

* Rollemodeller

Det er ikke skidt det hele.

Rettighederne for kvinder er blevet svækket i flere lande, men der er også steder, hvor kvinder er brudt igennem traditionelt mandsdominerede fæstninger.

I fjor vandt den ukrainske matematiker Maryna Viazovska fieldsmedaljen, der er en international pris til matematikere under 40.

Det var kun anden gang, siden den første pris blev uddelt i 1936, at en kvinde fik den.

Der var også to kvinder blandt modtagerne af nobelpriser i fjor, nemlig franske Annie Ernaud, der fik litteraturprisen, og amerikaneren Carolyn Bertozzi, som fik kemiprisen.

Og så er to kvinder kommet igennem nåleøjet hos Det Europæiske Rumagentur (ESA) og er nu professionelle astronauter.

Det er Rosemary Coogan, en 31-årig brite, og den 40-årige franske kvinde Sophie Adenot.

/ritzau/