Mellemøstens gamle kolonimagt bliver mere og mere vred på Israel

Stop op. Tænk jer om. Indgå en våbenhvile.

Det er ikke lige det, Israel ønsker at høre i denne tid, hvor Israels hær er i en hård og blodig offensiv mod den militante bevægelse Hamas i Gazastriben.

En offensiv, der rammer de civile i Gaza brutalt.

Og en offensiv, hvis voldsomhed har gjort flere og flere af Israels nærmeste allierede stramme i reaktionerne.

Det gælder flere lande i EU, det gælder USA, og det gælder Storbritannien.

- Stop og overvej det seriøst, før I gør noget, lyder opfordringen fra den britiske udenrigsminister, David Cameron, ifølge nyhedsbureauet AFP.

Det er en kommentar til situationen i Rafah i den sydligste del af Gazastriben. Israel har erklæret, at militærets offensiv vil fortsætte her, men der er anslået 1,3 millioner civile palæstinensere i området.

De er flygtet fra det nordlige og centrale Gaza mod syd, efterhånden som israelerne er rykket frem. Nu har de ingen steder at tage hen, siger de.

Tager de tilbage mod nord, er der ingen nødhjælp.

Så Cameron opfordrer Israel til at stoppe. Til at lade være med at angribe i Rafah.

I stedet bør israelerne forhandle med Hamas om en våbenhvile, der kan få de israelske gidsler fri.

- For os er det umuligt at se, hvordan I kan vinde en krig blandt disse mennesker. De har ingen steder at tage hen, siger Cameron ifølge Reuters.

David Cameron er ny som udenrigsminister. Han er ikke medlem af det britiske parlament, men fik posten den 13. november i fjor.

Den 20. november blev han medlem af Overhuset og har herefter titel af Lord Cameron.

Men Cameron er ingen novice. Han kender Mellemøsten godt. Han var premierminister fra 2010 til 2016 - en periode, da også Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, var regeringschef.

Det er derfor ikke hvem som helst, der på Storbritanniens vegne indtager en mere Israel-kritisk linje.

Storbritannien har historisk en nær tilknytning i Israel og de palæstinensiske områder. Israel var efter Første Verdenskrig og til 1948 kolonimagt i det, der blev kaldt Palæstina-mandatet.

Da briterne erklærede, at de ville opgive mandatet, besluttede FN, at det skulle deles i to stater. En for områdets jøder, en for områdets arabere.

Den 14. maj 1948 udråbte jøderne Israel, og det palæstinensiske flygtningeproblem begyndte.

Araberne i området udråbte ikke en stat, men det nye Israel blev omgående angrebet af de arabiske nabolande.

Siden har der været konflikt, mens israelere og palæstinensere kæmper om samme land.

Palæstinenserne har trods forhandlinger aldrig fået en stat, men krigen i Gaza har fået Cameron til at erklære, at Storbritannien måske nu kan anerkende en palæstinensisk stat.

Som en række andre vestlige lande, herunder Danmark, har briterne igennem årene haft det synspunkt, at en palæstinensisk stat skal oprettes ved forhandlingsbordet.

Men BBC skriver, at Cameron den 30. januar i en tale i et udvalg i parlamentet sagde, at Storbritannien har et ansvar for at afstikke, hvordan en sådan stat kan se ud.

Palæstinenserne skal kunne se "uafvendelige fremskridt" mod en løsning med to stater.

- Mens det sker, vil vi, med vore allierede, se på spørgsmålet om at anerkende en palæstinensisk stat, også i FN, sagde han.

Netanyahu er indædt modstander af en palæstinensisk stat.

For få dage siden skruede briterne også bissen på over for israelske bosættere på den israelsk-besatte Vestbred.

Der blev indført sanktioner mod fire bosættere, som ifølge Reuters har "truet og begået aggressive og voldelige handlinger".

De er nu underlagt økonomiske restriktioner og rejserestriktioner.

/ritzau/