Mennesket driver masseuddøen af dyrearter: Mere alvorligt end troet

Verdens største regnskov, Amazonas, er hjem for et rigt plante- og dyreliv. Den har i årevis lidt under stor skovrydning, hvilket er gået ud over dyr og planter. Skovrydningen er aftaget, efter at Brasilien har fået ny præsident. (Arkivfoto). Foto: Michael Dantas/Ritzau Scanpix

Dyrearter uddør betydeligt hurtigere nu, end før der var menneskelig aktivitet, viser studie. Der skal handles hurtigt for at bevare håbet, siger forsker.

Offentliggjort Sidst opdateret

Livets træ bliver lemlæstet. Vi er midt i den sjette masseuddøen af arter. Vi er på en kurs, som truer civilisationen.

Det er dyster læsning, som et nyt studie byder på.

I studiet har forskerne undersøgt masseuddøen af dyrearter over de seneste 500 år.

- Vi er i den sjette masseuddøen. Modsat de tidligere fem er denne forårsaget af overdreven vækst af en enkelt art, homo sapiens (mennesket, red.), hedder det i studiet.

Tabet af arter er en trussel, fordi hele grene ryger af livets træ, som det beskrives. Det vil med andre ord sige, at dyrearter og deres funktioner forsvinder, hvilket påvirker naturen og kloden negativt.

- Det ændrer evolutionens kurs globalt og ødelægger de forhold, som gør menneskelivet muligt. Det er en irreversibel trussel mod bevarelsen af civilisation og levedygtighed i fremtidige miljøer for mennesker, lyder det.

Mere specifikt har forskerne fundet ud af, hvor meget menneskers aktivitet påvirker dyreslægters uddøen.

Dyreslægter er en bredere betegnelse end dyrearter. For eksempel er heste og zebraer to forskellige dyrearter, men i samme slægt.

Den nuværende rate for uddøen af dyreslægter er 35 gange højere end i de millioner af år, hvor der ikke var menneskelig aktivitet på Jorden.

- Der er ingen tvivl om, at den menneskedrevne sjette masseuddøen er mere alvorlig end tidligere vurderet, og at den accelererer hurtigt, hedder det i studiet.

Ifølge studiet er mindst 73 dyreslægter, heriblandt pattedyr, fugle, reptiler og paddedyr, uddøde siden 1500. Det tal havde været to, hvis tempoet havde fulgt gennemsnittet fra før menneskelig aktivitet.

Tab af dyreliv ventes at tage betydeligt til i fart de kommende årtier på grund af klimaforandringer og ødelæggelse af habitater i form af for eksempel skovrydning.

Nogle forskere afviser, at en sjette masseuddøen er i gang eller på vej.

Den seneste masseuddøen var for omkring 65 millioner år siden, da en kæmpemæssig asteroide ramte Jorden. Omkring 50 procent af alle dyre- og plantearter uddøde, heriblandt dinosaurerne.

Det nye studie bekræfter en tendens, som WWF Verdensnaturfonden længe har bemærket.

- Det er det seneste i en lang række af studier, der viser, at arter uddør, og at vores natur går drastisk tilbage.

- Jeg er meget bekymret, siger Bo Øksnebjerg, generalsekretær i den danske afdeling af WWF Verdensnaturfonden.

FN har tidligere vurderet, at en million arter risikerer at forsvinde på grund af menneskets påvirkning af miljøet.

Professor Gerardo Ceballos, som er en af de to forskere bag studiet, siger, at resultaterne er værre end frygtet. Men at det er muligt at ændre udviklingen.

- Folk siger, at vi er alarmister ved at sige, at vi forventer et kollaps. Vi er alarmister, fordi vi er alarmerede, siger han til The Guardian.

- Selv om resultaterne er dramatiske, så er det vigtigt at påpege, at vi stadig har tid. Vinduet for at handle lukker hurtigt. Der er håb, men vi er nødt til at handle hurtigt.

Muriquier kaldes også uldedderkopaber. I slægten findes to arter, som begge regnes som truede. Menneskets aktivitet gør, at dyr uddør hurtigere, end de ellers ville, konkluderer studie. (Arkivfoto). Foto: Leonardo Mercon / Vwpics/Ritzau Scanpix

Det vigtigste er at få implementeret den aftale, som verdens lande indgik i december i Montreal, Canada, sidste år, mener Bo Øksnebjerg.

Den går ud på at standse og vende tabet af biodiversitet inden 2030 samt at beskytte 30 procent af verdens land- og havareal i 2030.

- Naturen skal beskyttes, og vi skal retablere noget af det natur, der er gået tabt. Det er den ene ting.

- Og så skal vi have halveret menneskets fodaftryk. Altså alle vores destruktive handlinger, som ødelægger naturen. Det har både FN og EU besluttet inden for det seneste års tid, men nu skal vi se handling på det, siger han.

/ritzau/

Hvad er masseuddøen?

* Masseuddøen er, når et stort antal dyre- og/eller plantearter uddør over et kort tidsrum af Jordens historie.

* Fænomenet har fundet sted fem gange tidligere. Senest var for omkring 65 millioner år siden, da en asteroide ramte Jorden og medførste så gennemgribende forandringer af planetens miljø og klima, at omkring 50 procent af alle dyre- og plantearter uddøde, heriblandt dinosaurerne.

* Mange forskere mener, at den hastighed, hvormed nutidens arter udryddes, kan måle sig med forhistoriske hændelser, og at vi derfor befinder os i den sjette masseuddøen.

* Det nye studie konkluderer, at vi er midt i den sjette masseuddøen, og at den er menneskeskabt og hurtigt forværres.

* Det er naturligt, at dyre- og plantearter forsvinder. Det sker løbende, når de bliver udkonkurreret af evolutionen. Men de dør meget hurtigere, end hvad der er naturligt, viser studiet.

Kilder: Den Store Danske, Videnskab.dk og studiet "Mutilation of the tree of life via mass extinction of animal genera".

/ritzau/

Tab af dyreliv ventes at tage til i fart de kommende årtier, hvor klimaforandringer vil medføre mere ekstremt vejr, hvilket udfordrer dyrenes overlevelsesmuligheder. Dette firben, som er en truet dyreart, ses her efter at have overlevet en større naturbrand. (Arkivfoto). Foto: David Swanson/Ritzau Scanpix

Køb et abonnement og få adgang

Allerede abonnent? Log ind her

Digital-abonnement

  • Dagens avis hver dag som e-avis
  • Adgang til alle artikler på folketidende.dk
  • Adgang til arkivet (1873-nu)
  • Adgang til FolketidendePlay
  • Lås op for Folketidende Fordele
Få adgang nu