Natos medlemslande mødes for at blive enige om hjælpepakke til Ukraine

Når Nato-alliancens 32 udenrigsministre mødes torsdag og fredag i Tjekkiets hovedstad, Prag, er det endnu en gang med Ukraine på dagsordenen.

Ministrene skal i løbet af de to dage udarbejde detaljerne til en hjælpepakke til Ukraine. Den skal vedtages på det kommende Nato-topmøde i juli.

Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, foreslog i april, at Nato skulle oprette en femårig militær støttefond til Ukraine på 100 milliarder euro.

Det svarer til knap 750 milliarder kroner.

Forslaget fik blandede reaktioner fra alliancens medlemmer.

Flere medlemslande er især skeptiske overfor, hvordan en så stor pengesum skal skrabes sammen.

Det er nogle af disse forskelle, der skal mindskes, når udenrigsministrene mødes i Prag.

Stoltenberg vil fremtidssikre hjælpen til Ukraine med støttefonden, fordi den fremtidige støtte fra USA er usikker.

Det skyldes, at republikanernes kandidat, Donald Trump, kan vinde det amerikanske præsidentvalg til november.

USA's tidligere præsident Trump er både mere Nato- og Ukraine-skeptisk.

Ukraine har gennem længere tid presset på - især over for USA og Tyskland - for at få lov til at bruge våben, som de to lande har doneret til Ukraine, til at ramme mål inde i Rusland.

USA og Tyskland har begge afvist Ukraines ønske.

Landene har henvist til, at de kan blive trukket tættere på en direkte konflikt med Rusland, hvis Ukraine får lov til at angribe mål i Rusland med de donerede våben.

Forud for Natos møde i Prag har Jens Stoltenberg gentagne gange opfordret landene til at genoverveje de restriktioner, der er forbundet med leverancer af deres våben til Ukraine.

Helt konkret ønsker Stoltenberg, at medlemslandene skal give Ukraine lov til at ramme "legitime militære mål" inde i Rusland.

- Ved at have for mange restriktioner binder vi de ukrainske væbnede styrkers ene hånd på ryggen, sagde han mandag.

På et fælles pressemøde tirsdag udtalte også Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, og den tyske kansler, Olaf Scholz, sig om netop dette dilemma.

Macron sagde, at Ukraine skal have lov til at ramme militærbaser i Rusland, så længe baserne bliver brugt til at udføre angreb mod Ukraine.

Mere tilbageholdende er den tyske kansler.

Tyskland vil fortsat ikke levere våben, der kan ramme mål inde i Rusland.

På den anden side af Atlanterhavet er USA imod, at amerikansk-donerede våben bliver brugt til at angribe mål i Rusland.

Ruslands præsident, Vladimir Putin, har advaret om, at det vil få "alvorlige konsekvenser", hvis de vestlige lande giver Ukraine tilladelse til at bruge deres våben til at angribe mål i Rusland.

Stoltenberg har også foreslået, at Nato overtager koordineringen af den internationale militære hjælp til Ukraine.

Det vil give alliancen en mere direkte rolle i krigen, der har været i gang, siden Rusland invaderede Ukraine i februar 2022.

Men Natos rolle som koordinator vil formentlig have en begrænset effekt.

USA er fortsat den dominerende magt i Nato og leverer størstedelen af våbnene til Ukraine.

Derfor vil USA stadig være i stand til at skrue ned for hjælpen til Ukraine, hvis USA ønsker det.

/ritzau/Reuters