Annonce

Nordiske landes forsvar er samlet igen for første gang i 500 år

Sverige vil deltage fuldt ud i Nato-samarbejdet, men man ønsker ikke Nato-baser eller atomvåben på svensk jord i fredstid. Det fastslog Sveriges statsminister, Ulf Kristersson, mandag. Foto: Kenzo Tribouillard/Ritzau Scanpix

Det er 500 år siden, at Nordens forsvar senest var samlet. Dengang i Kalmarunionen. Nu er det i Nato, og det vil øge sikkerheden i hele regionen, lyder det.

Ritzau Ritzau Christian Braad Petersen, Ritzau/ritzau/

Offentliggjort 11.03.2024 - 17:00 Sidst opdateret 11.03.2024 - 17:00

Den svenske statsminister, Ulf Kristersson, pustede lettet ud, da mere end 200 års svensk neutralitet mandag endte.

Det skete i silende regn foran Natos hovedkvarter i Bruxelles.

Under paraplyer med påskriften "We are Nato" bekræftede Ulf Kristersson, at Sverige nu træder ind under Natos omfattende forsvarsparaply.

Og at Sverige vil bidrage til forsvaret af primært den nordlige del af alliancen.

Efter at det svenske flag var hejst, blev sukket afløst af et stort smil hos Kristersson, da han og den svenske kronprinsesse Victoria hilste på Danmarks Nato-ambassadør, Lone Dencker Wisborg.

Annonce

Ikke siden Kalmarunionen, der blev opløst i 1523, har de nordiske landes forsvar været samlet. Men det er de nu igen.

Denne gang i Nato.

Sverige har været et neutralt land i omkring 200 år. Men Ruslands invasion af Ukraine har ført til et stort holdningsskift i Sverige, hvor der både i befolkningen og parlamentet er bred opbakning til Nato-medlemskab, siger Sveriges statsminister Ulf Kristersson. Den svenske kronprinsesse Victoria og i alt seks svenske partiledere deltog i ceremoni mandag i Nato-hovedkvarteret i Bruxelles. Foto: Yves Herman/Reuters

Det vil styrke både Sverige, Norden og Nato, sagde alliancens generalsekretær, Jens Stoltenberg.

- Vi har længe fokuseret på behovet for at styrke tilstedeværelsen i Baltikum. Med både Sverige og Finlands medlemskab i Nato ændrer geografien sig for alvor.

- For nu har vi to vigtige allierede på den vestlige side af Østersøen. Dermed kan vi bedre beskytte både Finland og Sverige, men også hele den baltiske region, siger Stoltenberg.

Som fuldgyldigt medlem vil Sverige nu indgå i Natos forsvarsplaner.

Ligesom Danmark vil Sverige sammen med Finland, Norge og de baltiske lande være del af Natos Central Regional Defence Plan.

Den skal blandt andet sikre, at Nato kan reagere på et russisk angreb langs den nye Nato-grænse til Rusland fra Norge i nord, gennem Finland til de baltiske lande.

Med Sveriges optagelse er alle landene omkring Østersøen - med undtagelse af Rusland - nu med i Nato.

Ukraine vil blive medlem af Nato. Det fastslog Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, mandag i forbindelse med Sveriges optagelse i alliancen. Ifølge Stoltenberg er Natos dør åben for nye medlemslande. Det bliver ikke op til Ruslands præsident, Vladimir Putin, at bestemme, hvem der må være med i forsvarsalliancen, sagde Stoltenberg. Foto: Kenzo Tribouillard/Ritzau Scanpix

Dermed vil Nato-landene stå langt stærkere, når det gælder forsvaret af Østersøområdet, som er central for at kunne bringe tropper, ammunition og andre forsyninger frem.

Annonce

Det vurderer Carl-Johan Edström, der er chef for det svenske forsvars operationsledelse. Han forventer, at Sverige vil komme til at spille en central rolle for Nato i Østersøen.

- Sverige har den stærkeste flåde, hvis man ser på alle landene omkring Østersøen.

- Vores største opgave vil være at kunne sikre og kontrollere området og skibsfarten, siger Carl-Johan Edström til det svenske nyhedsbureau TT.

Sverige råder over ni krigsskibe og snart fem ubåde i Østersøen.

Landet vil dog fokusere på selv at bidrage til Nato-beredskabet frem for at få Nato-baser eller atomvåben udstationeret på svensk jord.

Det fastslog Ulf Kristersson mandag.

- Vi forstår behovet for alle Natos forsvarsområder inklusiv atomvåben.

- På den anden side ser vi ikke noget behov for, at Sverige huser baser eller atomvåben i fredstid, lød det.

Nato rummer nu 32 medlemslande med Sverige og Finland.

Spørgsmålet er, om det kan blive til endnu flere.

Annonce

Stoltenberg fastslog mandag, at "Natos dør er åben". Og at Ukraine på et tidspunkt vil blive medlem.

Nato-chefen undlod dog at svare på, om Ukraine vil blive inviteret til at blive medlem af Nato på det kommende topmøde.

Det foregår i juli i Washington. Her vil Nato fejrer 75 års jubilæum.

/ritzau/

Sveriges lange vej til Nato-medlemskab

* Efter Ruslands invasion af Ukraine i februar 2022 meddelte Finland og Sverige, at de to lande ønskede at blive medlemmer af Nato.

* På Nato-topmødet i Madrid i juni 2022 blev de to nordiske lande formelt inviteret til at blive medlemmer af Nato.

* Derefter forhandlede de to lande hver for sig med Nato. Efter at alle krav til optagelse var forhandlet på plads, skulle de på daværende tidspunkt 30 medlemslande igen godkende optagelsen.

* Det er denne del af processen, som har voldt problemer for de to nordiske lande. Det var især Tyrkiet, der i lang tid forhalede processen. Landet var skeptisk over for især Sverige, som har et stort kurdisk mindretal.

* Tyrkiet godkendte dog Sveriges optagelse 25. januar i år. En måned senere ratificerede Ungarns parlament Sveriges ansøgning om medlemskab af forsvarsalliancen.

* Torsdag deponerede Sverige sine "tiltrædelsesinstrumenter" hos USA's udenrigsministerium. Det gjorde officielt Sverige til Nato-land. Mandag blev det markeret ved, at det svenske flag blev hejst foran Nato-hovedkvarteret i Bruxelles.

Kilder: Reuters, Nato, TT, VG og BBC.

/ritzau/

Forsvarsalliancen Nato blev dannet i 1949

* Nato er en politisk og militær alliance. Den består nu af 32 medlemslande fra regionen omkring den nordlige del af Atlanterhavet. Finland blev det 31. medlem i 2023. Sverige blev medlem nummer 32 i 2024.

* Nato står for North Atlantic Treaty Organization (Nordatlantisk Traktatorganisation på dansk).

* Nato blev etableret i 1949 - få år efter Anden Verdenskrigs afslutning. I 1955 oprettede Sovjetunionen og dens satellitstater Warszawapagten som modstykke til Nato.

* Kernen i det militære samarbejde er, at Natos medlemslande er forpligtet til at forsvare hinanden, hvis de skulle blive angrebet militært. Et angreb på en allieret skal betragtes som et angreb på alle allierede. Dette er sikret af artikel fem - den såkaldte musketered - i Washington-traktaten fra 1949.

Kilde: Nato.

/ritzau/