Nu smider Ukraine amerikanske klyngebomber mod russernes skyttegrave

Ingen misunder de ukrainske og russiske mænd, der er skyttegravssoldater på kamppladsen i det østlige Ukraine.

Og nu er tilværelsen lige blevet værre for russerne.

Ukraine er begyndt at bruge de amerikanske klyngebomber, som USA den 8. juli meddelte, at ukrainerne ville få leveret til brug på slagmarken.

Det skyldtes, at Ukraine ikke havde artillerigranater nok. Klyngebomber skal afhjælpe det problem.

En klyngebombe er en bombe, der eksploderer i luften og sender mange mindre bomber rundt i området. Bomber, der bruges mod personel - altså mennesker - eller mod materiel.

Det betyder, at man skal bruge færre klyngebomber end traditionelle artillerigranater, hvis man sætter dem ind mod soldater i skyttegrave i et givent område.

Ukraine har sagt, at klyngebomberne fra USA skal bruges mod koncentrationer af russiske soldater, skriver Reuters.

John Kirby, talsmand for USA's nationale sikkerhedsråd, siger, at de første klyngebomber er taget i brug mod russerne. Det skete "i sidste uge eller der omkring".

- Vi har fået de første tilbagemeldinger fra ukrainerne. De bruger dem ret effektivt, sagde Kirby sent torsdag på en pressebriefing i Washington D.C., USA's forbundshovedstad.

Han tilføjede, at klyngebomberne påvirker Ruslands defensive formationer og muligheder for at manøvrere.

Rusland holder stadig store områder besat i det østlige og sydlige Ukraine her over en måned efter, at Ukraine iværksatte sin længe ventede offensiv.

Russerne brugte ventetiden op til offensiven på at befæste deres stillinger. Fronten virker til at være "frosset".

Hverken USA, Rusland eller Ukraine har skrevet under på den internationale konvention mod klyngebomber. Over 100 lande, herunder Danmark, har skrevet under på den.

Modstanden mod bombetypen skyldes, at en klyngebomber spreder måske hundredvis af små bomber, og det er ikke alle, der eksploderer.

Når der en dag kommer fred i området, risikerer civile derfor at blive ofre for ueksploderede bomber.

Eksperter har sagt, at i russiske klyngebomber er det typisk omkring 40 procent af de små bomber, der ikke eksploderer og bliver liggende til fare for eftertiden.

USA siger ifølge CNN, at Ukraine har fået leveret klyngebomber af typerne M864 og M483A1. Og i de bomber viser test i de senere år, at "kun" 2,35 procent af bomberne ikke eksploderer.

Sabrina Singh, talskvinde for USA's forsvarsministerium, siger ifølge netavisen The Hill, at USA og Ukraine også gør noget for at undgå problemer efter krigen.

- De har forpligtet sig til at bruge dem ansvarligt. De skal holde styr på og registrere, hvor de bliver brugt, sådan at vi kan rense området for miner, når krigen er slut.

Vladimir Putin, Ruslands præsident, har tidligere sagt, at Rusland forbeholder sig ret til også at bruge klyngebomber, hvis ukrainerne bruger dem.

- Rusland har tilstrækkeligt med forskellig klyngeammunition. Indtil nu har vi ikke brugt det, og vi har ikke haft et behov, selv om der på visse tidspunkter har været for lidt ammunition, sagde han i søndags til tv-stationen Rossija-1.

- Men selvfølgelig, hvis de bruger det mod os, så forbeholder vi os ret til også at bruge det.

Præsidentens udtalelser var ifølge oplysninger fra Human Rights Watch løgn. Både Rusland og Ukraine har tidligere i konflikten brugt klyngebomber, siger menneskerettighedsorganisationen.

FN siger også, at Rusland har brugt klyngebomber.

Rusland angreb Ukraine den 24. februar 2022, og den 30 marts 2022 - altså godt en måned efter angrebet - sagde FN, at Rusland mindst 24 gange havde brugt klyngebomber i beboede områder.

/ritzau/