Opblussen af konflikter skubber flere folk ud i sult

I Sydsudan er priserne på fødevarer steget den seneste tid, og det kan gøre det svært for folk at få råd til nok mad. Fire ud af fem i landet lever i ekstrem fattigdom ifølge Oxfam Ibis. (Arkivfoto). Foto: Sam Mednick/Ritzau Scanpix

Konflikt, klima og coronakrise gør, at flere er i risiko for at dø af sult nu end tidligere, viser rapport.

Offentliggjort Sidst opdateret

Over 155 millioner mennesker er i risiko for at dø af sult ifølge en årlig rapport fra udviklingsorganisationen Oxfam Ibis. Det er blandt andet krige og konflikter verden over er med til at skubbe folk ud i hungersnød.

Det seneste år har en "perfekt storm" med tre faktorer ramt en række lande, fortæller Kristian Weise, der er generalsekretær i Oxfam Ibis.

- Der er nedlukning af økonomier, som har skabt en økonomisk nedtur.

- Så er der klimaudfordringer med tørke nogle steder og oversvømmelser andre steder, som gør, at der er mindre mad, eller at maden er blevet væsentligt dyrere.

- Og sidst er der en række lande, hvor der er kommet flere konflikter eller krige under corona, og der er rigtig mange fordrevne. Det gør, at folk har meget sværere ved at få adgang til mad, end de havde for et år siden.

- Derfor er der mange, som desværre kan ende med at dø af sult inden for de næste måneder, siger han.

Krige og konflikter er den primære årsag til sult for næsten 100 millioner mennesker på tværs af 23 lande. Det tal er steget med omkring 22 millioner det seneste år, angiver Oxfam Ibis.

- Globalt er 48 millioner nu internt fordrevne på grund af konflikt og vold, skriver organisationen og kalder antallet for rekordhøjt.

Det er blandt andet Afghanistan, DR Congo, Syrien og Yemen, der både er konfliktramte og blandt dem, som er hårdest ramt af sult.

I Tigray-regionen i Etiopien levede 350.000 i perioden maj-juni i år under hungersnødlignende forhold. Det er det højeste antal registreret for den grad af sult siden Somalia i 2011, hvor en kvart million ifølge Oxfam Ibis mistede livet på grund af sult.

Der er ingen hurtige eller nemme løsninger på problemerne, mener Kristian Weise.

Ifølge ham er der brug for akut nødhjælp til de hårdest ramte lande såsom Sydsudan, Yemen og den afrikanske Sahelregion, der består af blandt andet Burkina Faso, Chad og Mali.

Andre steder ser han behov for, at man forebygger effekterne af klimaforandringer, og derudover skal der sikres flere coronavacciner til verdens fattigste lande, mener han.