Optagelsesforhandlinger med Bosnien splitter EU-lande før topmøde

Når EU-landenes stats- og regeringschefer samles til topmøde i Bruxelles i denne uge, så skal de blandt andet tage stilling til optagelsesforhandlinger med Bosnien-Hercegovina.

EU-Kommissionen har anbefalet, at Bosnien-Hercegovina får grønt lys på topmødet. Men der er der langt fra enighed blandt EU-landene.

Det står klart i forbindelse med ministermøderne mandag og tirsdag i Bruxelles. Her har flere landes ministre forholdt sig til spørgsmålet.

Blandt de skeptiske lande er Frankrig. Frankrigs europaminister, Jean-Noël Barrot, siger tirsdag:

- Vi mener, at den indsats, der er blevet gjort siden december sidste år, har været begrænset. For begrænset. Og at vi skal fortsætte med at opmuntre de bosniske ledere til at gøre en indsats for at nå de kortsigtede mål, der er blevet sat, siger Jean-Noël Barrot.

I Bruxelles bliver Danmark også regnet blandt de skeptiske lande. Danmark står traditionelt blandt de lande, der ønsker en "meritbaseret" proces.

Det vil sige, at landene skal leve op til alle de objektive kriterier for at få medlemskab. I en meritbaseret proces lukker man med andre ord ikke lande ind i EU af hensyn til eksempelvis sikkerhedspolitikken.

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) ønsker dog ikke at offentliggøre Danmarks standpunkt før EU-topmødet. Da han blev spurgt mandag, lød svaret:

- Det vil statsministeren sikkert kunne givet et udmærket indgående interview på, når hun kommer til topmødet om et par dage, hvor det spørgsmål skal diskuteres.

Det er EU-Kommissionen, der formelt kommer med indstillingen, når det gælder kandidatlandene. Her er vurderingen positiv.

Ifølge EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, har Bosnien-Hercegovina gjort "kæmpe fremskridt".

Hun fremhævede blandt andet, at Bosnien-Hercegovina har "tilpasset sig" EU's udenrigspolitik "fuldstændigt".

- Det er essentielt i den nuværende situation med geopolitiske spændinger, sagde von der Leyen i sidste uge.

EU har i de seneste måneder været præget af bitre opgør med Ungarn om linjen i forhold til Ukraine, når det gælder våben, økonomisk støtte og optagelsesforhandlinger.

Men det vil altså ifølge Ursula von der Leyen ikke være tilfældet med Bosnien-Hercegovina, hvis landet på sigt kommer med i EU.

Det kræver dog et ja fra alle 27 EU-lande.

Det lille land på Vestbalkan kan på forhånd regne med støtte fra en række EU-lande, der kalder sig "Friends of Bosnia". Eller Bosniens venner på dansk.

De tæller blandt andre Østrig, Kroatien, Italien, Slovenien og EU's problembarn: Ungarn.

Også Tyskland ser ud til at stille sig på Bosnien-Hercegovinas side:

- Vi har set klare fremskridt mod reformer i Bosnien-Hercegovina i løbet af de sidste par måneder, og det bør vi også respektere, siger Tysklands europaminister, Anna Luhrmann, i forbindelse med tirsdagens ministermøde i Bruxelles.

På topmødet skal EU-landenes stats- og regeringschefer også tage stilling til optagelsesforhandlinger med Ukraine og Moldova. Det kan åbne for en klassisk studehandel.

Ungarn er traditionelt skeptiske over for Ukraine, og Ungarns premierminister, Viktor Orbán, har tidligere truet med veto mod at få Ukraine med i EU.

Til gengæld håber Orbán, at få Bosnien-Hercegovina og flere andre lande fra Vestbalkan ind i EU.

Derfor er forventningen i Bruxelles, at de 27 EU-landes ledere skal sige ja til alle tre lande på én gang. Ellers kan beslutningen blive udskudt til et senere topmøde.

/ritzau/