Pårørende til civile under ukrainsk besættelse beder forgæves om hjælp

En stor gruppe civile russere i Kursk-området frygter skæbnen for deres pårørende, der er fanget i områder, som Ukraine holder besat.

Og de er vrede på myndighederne og trætte af, at staten Rusland efter deres mening ikke gør tilstrækkeligt for at hjælpe.

Der er omkring 3000 civile russere i det område, som Ukraines militær kontrollerer. Det er et område, som Ukraine rykkede ind i ved en overraskende offensiv ind i Kursk i august 2024.

Mange civile russere uden for besættelseszonen er i familie med de 3000 landsmænd. Og de civile russere siger, at de bliver holdt hen af deres egne myndigheder.

Nogle oplysninger kommer der dog ud i russiske medier, men de er ikke beroligende.

Natten til torsdag skrev det russiske nyhedsbureau Tass om situationen i landsbyen Russkoje Poretjnoje i Kursk.

Tass citerer russiske soldater for at sige, at Ukraines militær brugte civile som våbenskjold i landsbyen.

- Da vi stormede landsbyen, fandt vi civile. De var døde. De (ukrainske soldater, red.) havde holdt dem der for at hindre, at vi rykkede frem. De brugte civile som våbenskjold, siger en officer på en video, som ifølge Tass er delt af Ruslands forsvarsministerium.

- Ukrainerne trak sig tilbage, fordi de er bange. Deres officerer havde forladt dem. Deres kommandører forråder dem, og derfor lider de store tab, siger officeren videre.

Det er ikke muligt at få bekræftet oplysningerne.

De civile russere med pårørende inde i zonen siger, at de ikke får fortalt om omfanget af krigen i zonen.

Nu går de andre veje for at få hjælp. Nyhedsbureauet AFP skriver, at de har indledt en kampagne.

- Der er omkring 3000 civile under besættelse i Sudzjanskij-distriktet i Kursk-regionen, skriver gruppen med pårørende i krigszonen på det russiske sociale medie VKontakte.

- Vi, pårørende til de tilbageværende derinde, beder ledelsen af de to lande og internationale organisationer om at hjælpe med at redde vore familiemedlemmers liv.

En af personerne i gruppen er den 37-årige Lyubov Prilutskaja.

Hun har i fem måneder forsøgt at lokalisere sine forældre inde i besættelseszonen. Uden held.

AFP har talt med hende. Hun siger, at en liste over savnede personer, som Ruslands myndigheder har udarbejdet, er mangelfuld.

- Uheldigvis er der meget få mennesker, der er opmærksomme på vores bestræbelser for at hjælpe vore pårørende, siger hun.

Listen er lavet af den lokale guvernør og en central embedsmand. Den indeholder 517 navne og ikke 3000. Og nogle på listen er også døde, siger Prilutskaja.

Listen er, siger hun, "en spytklat i ansigtet" på de, der har brugt måneder på nytteløse eftersøgninger efter deres pårørende.

AFP påpeger, at en kritik, som den, der lyder fra Prilutskaja, er sjælden i Rusland i disse år.

Præsident Vladimir Putins regime i Kreml har forbudt kritik af Ruslands krigsførelse mod Ukraine. Det er sket i forbindelse med den militære censur, og et brud på reglerne kan koste år i fængsel.

I telefoninterviewet med AFP siger hun, at hun "ikke er bange". Det er "simpelthen umuligt" at tie stille.

- Jeg kan se, at der ikke bliver gjort noget for de mennesker, der lever under besættelse, kritiserer hun.

Hun fortæller, at hun sidst var i kontakt med sin 66-årige mor og 71-årige far den 5. august 2025.

Da sagde hun til dem, at de skulle forberede sig på, at de skulle væk. Hun ville komme og hente dem i deres landsby ti kilometer fra grænsen til Ukraine.

Inden for 24 timer var ukrainske kampvogne fremme ved nabolandsbyen, og telefonlinjerne og anden kommunikation blev lukket ned.

/ritzau/