Præsident Erdogan lukker munden på kritiske medier med bøder

Det voldsomme jordskælv i Tyrkiet har været et hårdt politisk slag i maven på præsident Recep Tayyip Erdogan.

Før rystelserne var han klar til kampvalg i Tyrkiet. Faktisk så klar, at han fik det fremrykket til maj.

Men nu ser det igen ud til at skulle afholdes som oprindeligt planlagt i juni.

Erdogan begynder at mærke et politisk efterskælv, der presser ham. Det har ført til stor og hidtil uhørt kritik af ham, også blandt tyrkerne.

De seneste meningsmålinger tyder på, at det vil blive hans største valgudfordring hidtil.

Flere medier i Tyrkiet har kritiseret Erdogan og hans AKP-regering for ikke at handle hurtigt nok, da redningsarbejdet skulle mobiliseres efter skælvet, der den 6. februar rystede landets sydlige del og dræbte mere end 42.000 i Tyrkiet.

Kritikken af Erdogan har nu fået Tyrkiets radio- og tv-nævn, RTÜK, til at lange bøder ud til tre tv-selskaber for deres dækning af jordskælvet.

Nævnet fører parlamentarisk kontrol med mediefladen i Tyrkiet og hører under kultur- og turismeministeriet.

Halk TV, Tele 1 og FOX har alle fået bøder for deres dækning af mangler i regeringens jordskælvsbekæmpelse. En dækning, som også har været fremme i mange vestlige medier.

- Alle sanktionerne er baseret på kommentarer og nyheder efter jordskælvet, skriver Ilhan Tasci, der er medlem af radio- og tv-nævnet, på Twitter.

Det politiske landskab er også blevet rystet godt og grundigt den senere tid.

Ifølge den danske journalist Hetav Rojan, der har tyrkiske rødder, ser man i målingerne en vælgervandring, som ikke er set før under Erdogan.

Rojan har dækket tyrkisk indenrigs- og udenrigspolitik i over 10 år.

Han mener, at vælgervandringen har været med til at skærpe både muskelkraften og den retorik, der bliver brugt på den politiske scene.

- Erdogan skal ikke skaffe nye vælgere. Han skal derimod holde på sine nuværende vælgere. Derfor er den retoriske hårdhed gået fra tredje til sjette gear i ét hug, siger Hetav Rojan.

De tre kanaler er kendt for redaktionelle linjer, der er kritiske over for den tyrkiske præsident. Halk TV er normalt på linje med CHP-partiet, Tyrkiets største oppositionsparti.

Kemal Kiliçdaroglu, leder af oppositionen, har også stået i spidsen for en harsk kritik af Erdogan. Han mener, at præsidenten er den primære ansvarlige for den efterfølgende humanitære katastrofe.

De to følges ad i meningsmålingerne. Kilicdaroglu ventes at erobre præsidentembedet, hvis det ikke lykkes Erdogan at få nok stemmer.

At medier bliver begrænset for at lægge sig ud med den politiske linje, er ikke noget nyt i Tyrkiet.

I oktober sidste år blev den såkaldte "censurlov" indført. Den giver RTÜK videre rammer for at kontrollere medierne.

Og generelt er det blevet mere almindeligt med sanktioner.

- Træder man over linjen, bliver man sanktioneret. Problemet er bare, at linjen stort set er usynlig, siger Hetav Rojan.

Ifølge organisationen Journalister Uden Grænser rangerede Tyrkiet som nummer 149 ud af 180 for lande med pressefrihed i 2022.

Danmark ligger til sammenligning nummer to.

/ritzau/