Rubio lander i Bruxelles mens spændinger mellem USA og Europa stiger

USA's præsident, Donald Trump, vil have kontrol over Grønland, lægge told på europæiske varer og presse Europa til at betale mere for egen sikkerhed.

Mens spændingerne over Atlanten stiger, deltager USA's udenrigsminister, Marco Rubio, torsdag og fredag i forhandlinger mellem Nato-landenes udenrigsministre i Bruxelles.

Det sker som forberedelse til Nato-topmødet i juni i Haag.

Læs om de centrale spørgsmål her:

* Får udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) et møde med Rubio?

Løkke bekræftede tirsdag, at der arbejdes på at få det første danske møde med Rubio i stand, men det vil blive uden fokus på Arktis og Grønland.

Trumps gentagne trusler om, at USA "vil få Grønland" har ellers ført til åben konflikt mellem USA og Danmark.

Der er dog et stort ønske i Nato om at undgå at splitte alliancen med nye kontante meldinger. Forventningen er, at konflikten mellem USA og Danmark ikke skal løses i Nato-regi.

Desuden har Natos generalsekretær, Mark Rutte, i europæiske øjne gjort sig uheldigt bemærket ved at grine forlegent, da Trump under et møde i Det Hvide Hus foran Rutte og rullende kameraer gentog udmeldingerne om Grønland.

En presset Rutte forsøger nu at holde sammen på de 32 lande i forsvarsalliancen, hvor intet enkelt land er vigtigere end USA, der i kraft af et enormt forsvarsbudget og atomvåben udgør rygraden.

I stedet for Grønland ventes det, at Løkke og Rubio vil tale om Ukraine og europæisk sikkerhed.

* Hvad kan Rubio fortælle om forhandlingerne om fred i Ukraine?

Den amerikanske udenrigsminister forventes på mødet at briefe de allierede om USA's forhandlinger.

De går ikke godt, hvis man skal tillægge Trumps seneste vredesudbred på tv-stationen NBC vægt.

Søndag fortalte Trump NBC, at han var "pissesur" på Putin, som har afvist det forslag om en fuld våbenhvile i 30 dage, som Ukraine ellers har sagt ja til. Trump truede samtidig Rusland med nye sanktioner på olie.

De europæiske lande håber desuden på mere klarhed over, hvorvidt USA vil være bagstopper for en eventuel tryghedsskabende europæisk styrke i Ukraine efter en fredsaftale.

Trump har gjort det klart, at USA ikke vil sende tropper til Ukraine. Og USA vil heller ikke lade andre landes udsendte styrker være omfattet af Natos artikel 5.

Europæerne håber dog, at USA på afstand vil garantere Ukraines sikkerhed for at afskrække Rusland fra nye angreb.

* Vil Europa tage mere ansvar for egen sikkerhed, og vil USA være en troværdig garant i Nato?

USA forbliver i Nato, lyder det fra Trump. Men der er dyb usikkerhed om USA's rolle i Nato blandt de europæiske lande.

Og den bliver ikke mindre af, at USA fortsat ikke har Matthew Whitaker på plads som den ventede nye Nato-ambassadør.

Det gør det svært for Danmark og andre Nato-lande at tale med det politiske lag i Trump-administrationen ad diplomatiske veje.

Ministrene ventes på mødet at drøfte Trumps krav om, at Europa skal bruge fem procent af bruttonationalproduktet (bnp) på forsvar.

Et tal, der virker helt uspiseligt for blandt andre Spanien og særligt Frankrig, der kæmper med gæld og underskud. Truslen fra Rusland har til gengæld sat gang i oprustningen i Polen og de baltiske lande.

Danmark ventes at ramme 3,2 procent med nye investeringer, mens Natos generalsekretær, Mark Rutte, på sin side har talt for 3,7 procent.

Et tal, der kan blive underbygget på Nato-forsvarsministermødet i juni, hvor landene ventes at blive enige om Natos styrkemål inden topmødet i Haag.

Til gengæld håber de europæiske lande, at USA vil være klar til at forsvare Europa i tilfælde af et angreb.

Trump-administrationen ventes at flytte nogle af sine 80.000 soldater i Europa til andre prioriteter. Det kunne være i Stillehavet, hvor Kina i Trumps øjne udgør en trussel.

Hvis USA flytter konventionelle styrker væk, kan Europa med den massive oprustning formentlig dække ind. Til gengæld er Europa dybt afhængig af de amerikanske atomvåben.

Hvis Trump vil stoppe strømmen af historier om, at Nato kan være på vej til at dø, har Europa brug for tilkendegivelser fra Rubio om fortsat amerikansk tilstedeværelse - med atomvåben - i Europa.

/ritzau/