Rusland kan miste syriske baser og global magt efter Assads fald
Assad var en af den russiske præsident Vladimir Putins nærmeste allierede. Når Rusland ikke kunne hjælpe ham, rejser det spørgsmål om, hvor mange ressourcer russerne reelt har til krigen i Ukraine. (Arkivfoto). Foto: Valery Sharifulin/Ritzau Scanpix
Rusland kunne ikke hjælpe Assad med at blive på magten i Syrien. Russiske baser i Syrien kan nu meget vel gå tabt og skade Ruslands position i Mellemøsten.
Det er et stort slag for Rusland, at den syriske regering med præsident Bashar al-Assad i spidsen blev overrumplet og kollapsede i weekenden.
Billedet af Rusland som en global stormagt led et knæk.
For det viste, at landets militære formåen ved siden af den langvarige krig i Ukraine er stærkt begrænset.
Rusland hjalp Assad med at blive ved magten, da presset tog til i 2015 under borgerkrigen.
Men med sine styrker og ildkraft koncentreret i Ukraine var muligheden for at hjælpe den brutale leder med at slå ned på oprørerne denne gang begrænset.
Annonce
Oprørsstyrker indtog søndag hovedstaden, Damaskus, efter en lynoffensiv. På mindre end to uger væltede de regimet og sendte Assad på flugt.
Det er nu uklart, om Rusland kan bevare kontrollen over sin flådebase i den syriske havneby Tartus. Også skæbnen for Ruslands luftbase i Hmeimim er ukendt.
Det truer hele Ruslands strategiske militære tilstedeværelse i regionen.
- Moskva har ikke nok militære styrker, ressourcer, indflydelse og autoritet til at gribe ind med magt uden for det tidligere Sovjetunionen, skriver analytiker Ruslan Pukhov i en kommentar i den russiske avis Kommersant.
Det er blevet endnu mere tydeligt efter den russiske invasion af Ukraine i februar 2022, tilføjer han. Ruslands langtrukne offensiv opbruger landets militære kapaciteter.
Få dage efter at oprørsgrupper begyndte offensiven mod Assad i slutningen af november, hjalp Rusland med luftangreb Assads hær i tre nordlige provinser.
Men det var tydeligt, at indgrebet fik meget lidt betydning. Det mener politisk analytiker Fyodor Lukjanov.
- Et forsøg på at hjælpe Assad med at blive på magten ville alligevel have slået fejl. Rusland har andre prioriteter nu. Og ressourcerne er ikke uendelige, siger han til AFP.
Russerne brugte mange ressourcer på at hjælpe Assad med at nedkæmpe oprørere i den sidste halvdel af borgerkrigen.
Syriske oprørsstyrker fejrer, at Assad-regimet er væltet efter en lynoffensiv. Foto: Omar Sanadiki/Ritzau Scanpix
Nu skal de i stedet forhandle med de samme oprørsgrupper om baserne i Syrien.
Annonce
Det mest sandsynlige er, at de russiske styrker må trække sig fra dem, vurderer Lukjanov.
Flådebasen i Tartus giver i dag russiske krigsskibe direkte adgang til Middelhavet. Luftbasen i Hmeimim giver hurtig adgang til luftrummet over Mellemøsten.
- Baserne i Syrien spiller en rolle i Ruslands ønske om at udvise magt. Ikke bare i Syrien, men i den bredere region. Herunder også Libyen, Sudan og andre dele af Afrika, hedder det i en analyse fra Soufan Center i New York, der fokuserer på globale sikkerhedsspørgsmål.
Hvis Rusland mister baserne, taber militæret ikke bare en vigtig position i regionen.
- Skaden på Moskvas evne til at manøvrere i Afrika og Middelhavsområdet kan have en strategisk påvirkning på den russiske indflydelse på tværs af verden, siger R. Clarke Cooper, forsker ved tænketanken Atlantic Council.
Assad, som er flygtet til Rusland, var en af den russiske præsident Vladimir Putins nærmeste allierede.
Statuer af Hafez al-Assad, grundlægger af regimet, bliver væltet og udsat for hærværk i Syrien. Foto: Hussein Malla/Ritzau Scanpix
Hans fald kan også skade Ruslands position i forhandlinger om Ukraine. Det bemærker Soufan Center.
Når Rusland ikke kunne hjælpe Assad, rejser det spørgsmål om, hvor mange ressourcer russerne reelt har til krigen i Ukraine.
/ritzau/AFP
Assad sad tungt på magten
* Bashar al-Assad blev præsident i Syrien i 2000, da hans far, den daværende præsident, Hafez al-Assad, døde.
* Syrien afholdt senest valg i 2014 midt under borgerkrigen, hvor al-Assad angiveligt vandt med 88 procent af stemmerne.
* Lande som Kina, Rusland og Iran har siden borgerkrigens begyndelse i 2011 støttet Assad. Rusland har under oprørsstyrkernes fremrykning den seneste tid flere gange udført luftangreb i Syrien.
* Under Det Arabiske Forår i 2011 slog Assads styre hårdt ned på demonstranter, der viste deres utilfredshed med præsidenten. Mange blev anholdt, og der er siden blevet berettet om udbredt brug af tortur mod regimekritikere.
* Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder (Sohr) vurderede i marts 2023, at borgerkrigen i Syrien på det tidspunkt - 12 år inde i krigen - havde kostet mindst 600.000 mennesker livet.
Kilder: Ritzau og Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder (Sohr).
