Ruslands hær og Putin fører krig for fuld tryk uden hjemlige protester

Der er små 800 kilometer mellem Ruslands hovedstad, Moskva, og Ukraines hovedstad, Kyiv.

I bedre og fredeligere tider er det halvanden time med et fly, men der er ingen fly nu. Byerne er som to forskellige verdener.

I Kyiv er der krigstilstand på grund af Ruslands angreb den 24. februar 2022.

I Moskva virker krigen langt væk.

Som om "den specielle militæroperation", som Ruslands præsident, Vladimir Putin, kalder den, slet ikke findes.

Rusland er ellers ramt af vestlige sanktioner, vestlige firmaer har forladt landet, og russerne kan ikke flyve på ferie i Europa.

Så kosmopolitiske russere i den mere elitære del af Moskva og Sankt Petersborg mærker forandringer.

Men mange vestlige produkter er nu tilbage som russiske kopivarer.

I krigens begyndelse forsvandt storbyernes trafikkaos, men det er også tilbage.

Så russerne klarer sig.

- Der har været mange forandringer i Rusland, men jeg mærker ikke rigtig forskellen, siger den 47-årige Ira, som CNN har talt med i Moskva.

Som andre russere vil hun ikke have sit efternavn frem. Og som mange andre søger hun ly i politisk apati, skriver CNN.

De forholder sig ikke til noget.

- Det er som om, at vi er blevet vant til en ny realitet. Jeg er begyndt at gå ud med veninder. Jeg er begyndt at købe langt mere vin.

- Restauranterne er fulde, siger hun, men tilføjer:

- Ansigterne er forandret. Hipsterne - du kender hipstere? - dem er der færre af.

CNN påpeger også, at der før krigen var en social kontrakt mellem Putin og den voksende middelklasse:

Hold jer fra politik. Så kan I nyde en europæisk livsstil i Moskva eller Sankt Petersborg.

Nu er Rusland kommet langt væk fra Europa, så det er uklart, om Putin kan bevare støtten.

Foreløbig har han tromlet al kritik ned.

Vestlige medier fik inddraget deres akkrediteringer ved krigens begyndelse. Der er censur for russiske medier, der ikke må kalde krigen for "krig" eller kritisere Rusland.

Antikrigsprotester er blevet kvast.

I september gennemførte Putin den første mobilisering i Rusland siden Anden Verdenskrig, da officielt 300.000 mand blev indkaldt.

Der kom demonstrationer i mange af Ruslands fjerne egne, hvor der blev mobiliseret.

På sociale medier var der fotos af soldater, der ikke havde udstyr, og af vrede demonstranter.

Hundredtusinder af mænd forlod Rusland for at slippe for at blive soldat.

De demonstrerede ikke hjemme mod krigen. De rejste.

Nu synes Putins regime at have situationen under kontrol.

Nyhedsbureauet AP noterer, at regimet har skærpet sin propaganda.

På tv blev meget underholdning fjernet i krigens begyndelse. Kremls budskaber blev hamret igennem i politiske programmer og i nyheder.

Budskaber om, at Rusland befrier russisktalende fra ukrainske nynazister. At Ukraine er en marionetdukke for Nato, der vil kvase Rusland.

- Forestillingen om, at Nato vil ødelægge Rusland eller svække det, har været udbredt hos 75 procent af russerne i mange år, siger Denis Volkov, direktør for opinionscentret Levada Center.

Den dominerende holdning er, at krigen er "langt væk og ikke berører os direkte", tilføjer han.

Forskeren og forfatteren Jade McGlynn, der følger Rusland, skriver i det britiske medie Unherd.com, at den intellektuelle elite bebrejder "sovoks", som eliten regner for medskyldige i krigen.

En sovok var i sovjettiden en person, der ukritisk rettede ind efter Kreml. Typisk folk på landet.

Det er ikke ulig det nordlige Londons liberale elite, som regner alle, der stemte for brexit, for racister eller fjolser, skriver hun.

Eller USA's elite på østkysten og vestkysten, som afskyr Donald Trump-vælgere.

/ritzau/