Splittet Europa kæmper med planer for at kunne stå på egne ben i Nato

USA suspenderer den militære støtte til Ukraine.

Meldingen fra Trump-administrationen kom tidligt den 4. marts og udløste vantro i Europa.

Ængstelsen blev ikke mindre, da Polen få timer efter kunne meddele, at leveringen af amerikansk militært udstyr til Ukraine var sat i stå ved den polske grænse.

Dermed trådte Europa ind i en ny virkelighed: Trump havde standset leveringer af våben og ammunition til et europæisk land i krig.

Der er kun gået tre uger siden den dag. Men i europæisk politik føles det som måneder.

Med Rearm Europe-planen har EU-Kommissionen åbnet for, at EU-landene kan opruste for knap 6000 milliarder kroner primært ved at overskride EU's regler for gæld og underskud.

Planer for fælles europæiske indkøb af forsvarssystemer og opbygning af forsvarsindustrien fulgte kort efter.

Og Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, åbnede diskussionen om, hvorvidt Frankrigs atomparaply kan omfatte hele Europa og dermed erstatte det amerikanske atomarsenal.

Næste skridt kom den 20. marts.

Her oplyste avisen Financial Times på baggrund af samtaler med fire anonyme kilder, at Storbritannien, Frankrig, Tyskland og de nordiske lande var involveret i uformelle samtaler om at gøre Europa selvstændigt i Nato.

Målet med samtalerne var ifølge Financial Times at kunne præsentere en plan for Trump inden Nato-topmødet i Haag til sommer om at overtage de finansielle og militære byrder for Europas forsvar inden for fem til ti år.

Efter tre europæiske topmøder på tre uger er der sat et enormt arbejde i gang, siger statsminister Mette Frederiksen (S).

- Land efter land er i gang med det, vi gør i Danmark, altså en kraftig forøgelse af forsvarsudgifterne. Den proces er i gang, og den er blevet accelereret.

- Men vi er ikke der, at vi inden Haag-topmødet kan sige, at vi ikke behøver at have et samarbejde med amerikanerne på forsvars- og sikkerhedsområdet, sagde Mette Frederiksen torsdag til Ritzau efter et topmøde i Paris.

USA's suspendering af hjælpen til Ukraine satte en ubehagelig streg under, at Europa ganske enkelt ikke har en række af de kapaciteter, som USA i dag står for i Ukraine og Europa.

Det gælder både efterretninger om troppebevægelser, satellitkommunikation og ikke mindst de amerikanske atomvåben, som kan fremføres af flere europæiske landes flyvevåben.

Mette Frederiksen ønsker at fastholde det transatlantiske samarbejde, men efter de sidste tre uger føles det som lang tid siden, at hun i 2023 udtalte at "i mine øjne må der ikke komme et A4-ark mellem USA og Europa".

- Jeg mener personligt, at vi skal holde fast i det samarbejde, hvis det overhovedet kan lade sig gøre, sagde Mette Frederiksen i Paris.

- Men min egen holdning er den, som nu også er afspejlet i konklusionsteksten fra EU-topmødet i sidste uge, nemlig, at vi senest i 2030 skal have et total forsvar for Europa. Der skal vi kunne forsvare vores kontinent.

Dermed har Europa ifølge den danske statsminister "rasende travlt".

Der er dog ikke noget alternativ til oprustning, mener militæranalytiker ved Forsvarsakademiet, Anders Puck Nielsen.

- NATO er i en eksistenskrise, fordi amerikanerne i den grad virker til ikke at gide mere.

- Så det her med, at de europæiske lande skal overtage mere, det giver næsten sig selv. Det er jo nok et forsøg på at prøve at redde Nato-samarbejdet, siger han.

Nato vil dog være "fuldstændigt handlingslammet", hvis USA på kort sigt river sig fri af alle Natos kommandostrukturer, mener han.

Trump-administrationen overvejer dog en gradvis frigørelse.

Første skridt kan blive, at USA overlader rollen som Natos Supreme Allied Commander Europe - i militærsprog kendt som Saceur - til en europæer.

USA har ellers i næsten 75 år haft en firestjernet general på posten med den senere præsident, Dwight D. Eisenhower, som den første.

På ti år kan Europa ifølge Anders Puck Nielsen med massive forsvarsinvesteringer matche USA's forsvarsbudget. Men én udfordring kan Europa ikke løse med penge:

- USA har været garant for handlekraft i Nato. Det er en udfordring, at EU ikke er et land, hvor en person kan træffe beslutningerne. Der skal skabes handlekraft, siger han.

/ritzau/