Sverige og Finland tager skæbnebeslutning og vækker måske Putins vrede

Nato har i 73 år bidraget til at sikre fred i Danmark og Vesteuropa.

Forsvarsalliancen har med artikel fem i Nato-traktaten - den såkaldte musketered - sikret, at det er uoverskueligt at gå i krig mod et Nato-land.

For gør man det, går man i krig med hele Nato.

Under Den Kolde Krig var det med til at holde Sovjetunionen og Østblokken stangen.

Nu har Den Kolde Krig været slut i over 30 år, men det har vist sig, at Nato, den stærkeste militæralliance, som verden har set, stadig spiller en stor rolle.

Rusland har angrebet Ukraine. Det skal ifølge Ruslands forklaring blandt andet hindre, at Ukraine kommer tættere på Nato.

Angrebet har rystet sikkerhedsstrukturen i Europa. De neutrale lande Sverige og Finland vil måske søge ly for Rusland i Nato.

I denne uge er der afgørende Nato-beslutninger på vej i de to lande, og Rusland har på forhånd truet med repressalier, hvis de melder sig ind i Nato.

Læs her om Natos historie og rolle i Ukraine-konflikten.

* Hvorfor blev Nato dannet?

Efter Den Anden Verdenskrig opstod en ny konflikt mellem det kommunistiske Øst og det liberale og frie Vest.

Den 4. april 1949 indgik 12 lande Den Nordatlantiske Traktat Organisation (Nato). De aftalte, at et angreb på ét land er et angreb på dem alle.

Blandt de 12 lande var Danmark og USA.

* Hvad gjorde Sovjetunionen?

I 1954 foreslog Sovjetunionen, at det skulle med i Nato for at sikre fred i Europa.

Nato så det som Kremls forsøg på at underminere alliancen og afviste.

I 1955 optog Nato Vesttyskland.

Sovjetunionen svarede igen med formelt at danne Warszawapagten, Østblokkens militæralliance. Her var blandt andre Østtyskland, kendt som DDR, med.

De to alliancer var bevæbnet til tænderne.

* Er det det, man kalder Den Kolde Krig?

Ja. Forholdet mellem Nato og Warszawapagten var iskoldt. Soldater stod over for hinanden på hver side af Jerntæppet i Europa og holdt sig klar.

De opbyggede kæmpe arsenaler af atomvåben. Store nok til at lægge Jorden gold. Truslen om, at man selv blev ødelagt, hvis man brugte atomvåben, var med til at hindre krig.

Til sidst opgav Sovjetunionen våbenkapløbet. Østblokken smuldrede i utilfredshed og fattigdom i 1989-1991.

* Hvad skete der efter Den Kolde Krig?

Warszawapagten blev nedlagt i 1991. Nato bestod. DDR og Vesttyskland blev til ét Tyskland i Nato.

Nato og den gamle Østblok aftalte samarbejde og ikkeaggression. Gradvist blev flere lande fra den gamle Østblok optaget i Nato. De første i 1999 og senest Nordmakedonien i 2020.

Nu er der 30 Nato-lande.

Måske snart 32 med Sverige og Finland.

* Har Nato sin egen hær?

Nej. De enkelte landes militær samarbejder på tværs af alliancen. USA's militær er det største og mest slagkraftige. Nato opfordrer landene til at bruge mindst to procent af bruttonationalproduktet på forsvaret.

* Hvilke Nato-lande har atomvåben?

USA, Storbritannien og Frankrig?

* Har Nato været i krig?

Ja. Nato udførte sine første militæroperationer i Bosnien i 1995. Det var luftangreb mod serbiske styrker. Nato udstationerede soldater for at overvåge våbenhviler.

I 1999 bombede Nato Jugoslavien for at beskytte Kosovo.

Efter terrorangrebet på USA i 2001 udløste Nato artikel fem - musketereden. Nato involverede sig i Afghanistan, hvor terrorbevægelsen al-Qaeda havde baser.

I 2011 gennemtvang Nato en flyveforbudszone over Libyen.

* Hvorfor sender Nato ikke soldater til Ukraine?

Ukraine er ikke et Nato-land. Nato frygter også, at det kan udløse krig mellem Rusland og Nato.

Nato tilbød i 2008 Ukraine en proces mod Nato-medlemskab, men foreløbig ligger processen stille.

/ritzau/