Syrisk styre lover at finde og straffe ansvarlige for massedrab

Hundredvis af alawitter flygter over grænsen til Libanon af frygt for at blive angrebet. Foto: Fathi Al-Masri/Ritzau Scanpix

Over 1000 civile, de fleste fra en religiøs minoritet, er dræbt i løbet af blodige dage i Syrien. Det går imod missionen om at samle landet, siger præsident.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bashar al-Assad er væk. Men det er volden og uroen i Syrien ikke.

Landet har de seneste dage oplevet de værste blodsudgydelser, siden Assad-regimet blev væltet i december sidste år efter mere end 50 års jerngreb om syrerne.

Den nye regering meddelte mandag, at den "militære operation", hvor over 1000 civile meldes at have mistet livet, var ovre.

Læs her mere om uroen.

* Hvordan begyndte volden?

Regeringens sikkerhedsstyrker sagde torsdag, at de blev angrebet af Assad-støtter i Latakia og Tartus - provinser ved kysten ud til Middelhavet.

Områderne er hjemsted for mange alawitter. Det er den religiøse minoritet, som Assad hører til.

Alawitter ankommer til det nordlige Libanon efter at være flygtet fra vold i Syrien, hvor hundredvis af civile alawitter er blevet dræbt. Foto: Fathi Al-Masri/Ritzau Scanpix

Alawitter er den næststørste religiøse gruppe efter sunnimuslimer i Syrien.

Assad-styret rekrutterede i høj grad blandt alawitter til hæren og sikkerhedsapparatet, som var kendt for sin brutalitet i løbet af de fem årtier med regimet.

Regeringen er ledet af sunnimuslimer. Den sendte straks forstærkninger til områderne efter meldingerne om angreb.

Der skulle slås hårdt ned på, hvad der blev beskrevet som et dødeligt, vel planlagt og overlagt angreb fra tilhængere af den tidligere Assad-regering.

* Hvorfor mistede så mange civile livet?

Da forstærkningerne ankom, begyndte lokale moskéer med loyalitet over for den nye regering at opfordre folk til at udkæmpe jihad - hellig krig - for at støtte sikkerhedsstyrkerne, skriver Reuters.

Fredag var der meldinger om, at mange civile var blevet dræbt i sekterisk vold mod alawitter i byer og landsbyer.

Syriens fungerende præsident, Ahmed al-Sharaa, har nedsat en "uafhængig komité", som skal "undersøge volden mod civile og udpege de ansvarlige". Foto: Khalil Ashawi/Reuters

Antallet af dræbte civile er ifølge Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder (Sohr), der overvåger situationen i Syrien fra Storbritannien, steget gradvist.

Tirsdag lød det, at mindst 1093 civile, langt de fleste alawitter, var blevet dræbt i løbet af operationen i angreb udført af regeringsstyrker eller folk, der kæmpede på deres side.

FN siger, at hele familier, inklusive kvinder og børn, blev dræbt.

Derudover har 250 alawitiske krigere og 230 soldater fra regeringens styrker mistet livet ifølge Sohr.

* Hvad er reaktionerne?

Den fungerende præsident i Syrien, Ahmed al-Sharaa, hvis sunnimuslimske gruppe ledte offensiven, der væltede Assad, siger, at Assad-støtterne ønsker at trække Syrien tilbage i borgerkrig.

Volden har skabt international bekymring for udviklingen i landet.

Den syriske regerings sikkerhedsstyrker patruljerer i Latakia, hvor hundredvis meldes dræbt. Foto: Haidar Mustafa/Reuters

Analytikere siger, at den seneste uro sætter store spørgsmålstegn ved, om det nye styre er i stand til at lede og genopbygge landet efter 13 års borgerkrig.

* Hvad sker der nu?

Hundredvis af alawitter flygter over grænsen til Libanon af frygt for at blive angrebet.

Præsident al-Sharaa har nedsat en "uafhængig komité", som skal "undersøge volden mod civile og udpege de ansvarlige".

Han har også nedsat en komité, som har til formål at sikre civil fred. Præsidenten siger til Reuters, at massedrab på alawitter er en trussel mod missionen om at samle landet.

Derfor lover han også at straffe de ansvarlige, herunder egne allierede om nødvendigt.

Menneskerettighedsgruppen Amnesty International opfordrer til, at også uafhængige organisationer får lov til undersøge forløbet.

Ritzau Grafik. Foto: MAKI/Free

/ritzau/

Syriens borgerkrig og Assads fald

* Den syriske borgerkrig brød ud i 2011 med omfattende protester mod Assads styre.

* I marts 2023 blev det vurderet, at borgerkrigen i Syrien på det tidspunkt - 12 år inde i krigen - havde kostet mindst 600.000 mennesker livet.

* Omkring syv millioner mennesker er internt fordrevne i landet.

* Under en lynoffensiv på et par uger væltede oprørere Bashar al-Assads styre sidste år. Assad flygtede fra Syrien til Rusland den 8. december.

* I spidsen for oprøret stod den militante, islamistiske organisation Hayat Tahrir al-Sham (HTS). Det er HTS-ledere, som nu styrer Syrien.

* HTS blev grundlagt i 2011 under navnet Jabhat al-Nusra og var allieret med den militante gruppe al-Qaeda, grundlagt af Osama bin Laden.

* HTS brød i 2016 med al-Qaeda og fik sit nuværende navn.

* Gruppen havde frem til oprøret mod Assad reelt magten i den nordvestlige syriske provins Idlib.

* Den betragtes af blandt andet FN og USA som en terrorgruppe.

* Gruppen er ligesom al-Qaeda og Islamisk Stat (IS) sunnimuslimsk. Bashar al-Assad og hans familie er alawitter, som er tættere beslægtet med shiaislam.

* HTS har flere gange lovet at beskytte minoriteter.

Kilder: BBC, AFP og UNHCR.

/ritzau/

Køb et abonnement og få adgang

Allerede abonnent? Log ind her

Digital-abonnement

  • Dagens avis hver dag som e-avis
  • Adgang til alle artikler på folketidende.dk
  • Adgang til arkivet (1873-nu)
  • Adgang til FolketidendePlay
  • Lås op for Folketidende Fordele
Få adgang nu