Syriske flygtninge i Europa frygter at blive tvunget hjem

Den 36-årige syriske flygtning Najem al-Moussa sidder klistret til skærmen og følger udviklingen i Syrien dag for dag. Men han vil ikke hjem. Han ser Grækenland som sit hjem nu. Foto: Louisa Gouliamaki/Reuters

Syrisk familie flygtede fra borgerkrig og har opbygget et nyt liv i Athen. Børnene går i skole og taler græsk, ikke arabisk. Familien frygter at skulle tilbage.

Offentliggjort Sidst opdateret

Det var ikke kun i Syrien, at jublen brød ud, efter at oprørsstyrker i weekenden væltede præsident Bashar al-Assad og hans regime.

Også rundtom i Europa blev det fejret af mange syrere, der er blevet tvunget på flugt fra Assad-regimet og den næsten 14 år lange borgerkrig.

Men hos de syriske flygtninge i europæiske lande er glæden hurtigt blevet afløst af bekymring.

Kort tid efter at Assad faldt, begyndte en lang række af europæiske politikere at tale om, hvad der nu skal ske med de syriske flygtninge.

De risikerer ikke længere at blive forfulgt af Assad-regimet i Syrien, så måske er det tid til, at de vender hjem, lyder overvejelsen.

36-årige Najem al-Moussa fulgte spændt med i udviklingen i Syrien i weekenden på tv fra sin lille lejlighed i Athen, Grækenland.

Først blev han glad, da det var en realitet, at Assad var fortid. Men så ramte tanken ham: Risikerer han og hans familie at blive tvunget tilbage til det hærgede land, som de flygtede fra for ni år siden?

- Mit liv er her. Ikke bare mit liv, men også mine børns, siger Al-Moussa til Reuters.

- Det liv, som vi har fået i Grækenland, kunne mit eget land ikke tilbyde.

Al-Moussa flygtede med sin kone og børn fra Damaskus, efter at de havde fået deres andet barn. De brugte alle deres penge på den toårige rejse, der førte dem forbi Sudan, Iran og Tyrkiet før endestationen, Grækenland.

De har nu fem børn, som alle går i skole og taler flydende græsk. Ingen af dem taler arabisk som i Syrien.

I dagene efter at oprørsstyrkerne havde sendt Assad på flugt, sagde en række EU-lande, heriblandt Grækenland, Belgien, Tyskland, Italien, Holland og Danmark, at de ville sætte behandlingen af asylansøgninger fra syrere i bero.

I Østrig har indenrigsministeren, Gerhard Karner, allerede bedt sit ministerium om at forberede et "velordnet program for hjemsendelser og deportationer til Syrien".

I Danmark siger statsminister Mette Frederiksen (S), at hun forventer, at syrere vil begynde at rejse hjem for at genopbygge Syrien.

Syriske Najem al-Moussa bor i Athen med sin kone og fem børn. Børnene går i skole og taler flydende græsk. Ingen af dem taler arabisk som i Syrien. Foto: Louisa Gouliamaki/Reuters

Hun understreger, at flygtningene skal være i Danmark, mens de har et beskyttelsesbehov - og når det ikke længere er tilfældet, skal de rejse hjem igen.

Politico har talt med den 29-årige syrer Osama Sabsasi, som bor i Berlin. Han har bestilt en flybillet hjem.

- Jeg glæder mig virkelig meget til at se de medlemmer af min familie, der stadig er i live, siger han.

Han vil besøge sin fars gravsted og hjælpe med at genopbygge familiehjemmet i byen Homs. Men han har et privilegie, som mange af de næsten 500.000 syrere, der ankom til Tyskland under flygtningekrisen i 2015, ikke har.

Han er blevet tysk statsborger, så han kan vende hjem, hvornår det skulle være.

Andre syrere uden det sikkerhedsnet er meget bekymrede over udsigten til måske at skulle tilbage, når Syriens fremtid stadig er så uvis.

Tareq Alaows, som arbejder for en tysk organisation, der hjælper asylansøgere, fortæller, at han har fået en lang række af beskeder fra bekymrede syrere.

I Østrig har indenrigsministeren, Gerhard Karner, bedt sit ministerium om at forberede et "velordnet program for hjemsendelser og deportationer til Syrien" efter Assads fald. (Arkivfoto). Foto: Peter Kohalmi/Ritzau Scanpix

- De har en følelse af, at Olaf Scholz (Tysklands forbundskansler, red.) vil komme i morgen og tage deres opholdstilladelse fra dem. Eller at indenrigsministeren vil sætte dem om bord på et deportationsfly.

- Mange er ikke bare urolige og bange, men er også skuffede over debatten, siger Alaows, som selv er flygtning fra Syrien, til Politico.

Tysklands indenrigsminister, Nancy Faeser fra socialdemokratiske SPD, har imidlertid advaret om konsekvenserne ved at sende syrere hjem.

Det kan have store konsekvenser for det tyske arbejdsmarked. Særligt sundhedssektoren, der er blevet dybt af afhængig af syriske sygeplejersker og læger.

/ritzau/

Syrere i Europa

* Borgerkrigen i Syrien, der gik i gang som følge af Bashar al-Assads blodige svar på protester i 2011, var medvirkende til migrationskrisen i 2015, hvor over en million flygtninge ankom til Europa.

* Syriske asylansøgere i EU var på sit højeste i 2015 og 2016, hvor der var mere end 330.000 ansøgere begge år. Størstedelen tog til Tyskland. De følgende år faldt antallet markant.

* Antallet af ansøgere tredoblede mellem 2020 og 2023 efter ødelæggende jordskælv og vedvarende vold. Tusinder af de asylansøgninger er nu sat i bero, mens europæiske lande vurderer, om det er sikkert nok for syrerne at vende hjem igen.

* Det er foreløbig uklart, om syriske asylansøgere bliver sendt hjem. Sagerne vil være i et slags limbo, indtil landene har opdateret deres sikkerhedsvurderinger af Syrien. Det kan tage mange måneder.

* Ved udgangen af oktober var der på tværs af EU mere end 100.000 asylansøgninger under behandling.

* Der er i dag omkring 35.000 syriske indvandrere i Danmark. 8 procent af dem har permanent opholdstilladelse. Resten har midlertidig opholdstilladelse, der kan inddrages igen.

Kilde: Reuters og Udlændinge- og Integrationsministeriet.

/ritzau/

Det er uvist, hvad fremtiden byder på i Syrien, efter at Assad er væltet. Derfor ventes det også at tage måneder, før europæiske lande har nye sikkerhedsvurderinger af Syrien klar. Vurderingerne ligger til grundlag for, om flygtninges asylansøgninger bliver godkendt. Foto: Bakr Alkasem/Ritzau Scanpix
Syrere i Europa. Foto: WER/Free

Køb et abonnement og få adgang

Allerede abonnent? Log ind her

Digital-abonnement

  • Dagens avis hver dag som e-avis
  • Adgang til alle artikler på folketidende.dk
  • Adgang til arkivet (1873-nu)
  • Adgang til FolketidendePlay
  • Lås op for Folketidende Fordele
Få adgang nu