Syv uhyre tætte svingstater afgør det amerikanske præsidentvalg

Omkring 240 millioner amerikanere kan stemme ved præsidentvalget 5. november.

Men det er på en måde kun en relativt lille del af dem, som er afgørende for, hvem der vinder det uhyre tætte ræs om præsidentposten.

For det er vælgerne i svingstaterne, der bestemmer, hvem der får nøglerne til Det Hvide Hus.

Det tydeliggøres af, at de to kandidater, demokratiske Kamala Harris og republikanske Donald Trump, frem mod valget vil bruge størstedelen af deres tid på at føre kampagne i netop de delstater.

I år er der syv svingstater. I de fleste af dem er det ifølge målinger et procentpoint eller mindre, der adskiller de to kandidater.

Det er de samme syv svingstater som ved sidste valg, hvor præsident Joe Biden vandt de seks af dem. Læs her mere om dem.

* ARIZONA

Et af valgkampens helt store temaer er også øverst på dagsordenen i Arizona, som har en 600 kilometer lang grænse op til Mexico.

Migration er vælgernes største bekymring i delstaten, selv om antallet af migranter over grænsen er faldet over de seneste måneder fra rekordhøje niveauer.

Trump kritiserer ofte Harris for ikke at have gjort nok ved problematikken. Hun fik som vicepræsident ansvar for området. Trump spås gode chancer for at vinde delstaten, som Biden vandt snævert i 2020.

* GEORGIA

Georgia var en af de mest omtalte delstater efter seneste valg.

Trump er anklaget for at forsøge at påvirke valget ved at opfordre delstatens republikanske indenrigsminister til at "finde" nok stemmer til at sikre Trump sejren i delstaten.

Sagen er sat på pause til efter valget.

Biden var den første demokrat til at vinde i Georgia siden 1992.

Demografiske forandringer er sandsynligvis til fordel for Harris, som menes at stå bedst hos de sorte, der udgør en tredjedel af Georgias befolkning.

* MICHIGAN

Trump vandt delstaten og præsidentvalget i 2016. I 2020 vandt Biden Michigan og valget.

I Michigan kan krigen i Gaza blive udslagsgivende for, hvilken vej delstaten tipper. Michigan har USA's største andel af arabiske amerikanere.

Harris risikerer at miste støtten fra omkring 200.000 arabiske amerikanere, som har kritiseret hende og Bidens håndtering af krigen. Hun har dog til befolkningsgruppens glæde anlagt en hårdere tone over for Israel end Biden.

* NEVADA

Det er 20 år siden, at borgerne i Nevada senest pegede på en republikansk præsidentkandidat. Alligevel har Trump og Republikanerne en stor tro på, at Nevada nu igen kan blive republikansk.

Trump klarer sig godt hos latinamerikanerne, som udgør en stor vælgergruppe i Nevada.

Trump førte i målinger stort over Biden i delstaten. Men efter at han opgav sit kandidatur, har Harris formået at mindske Trumps forspring. Nevada har landets højeste arbejdsløshedsrate, og kandidaternes økonomiske politikker ses som nøglen til sejr her.

* NORTH CAROLINA

Demokraterne har vundet delstaten en gang siden 1980. Men Harris tror alligevel på sejr her. Det skyldes blandt andet, at der kommer mere etnisk diversitet i befolkningen, hvilket typisk er til demokratisk fordel.

Derudover skader det Trump, at Mark Robinson, republikansk guvernørkandidat i delstaten, er hovedperson i en sag om mulige racistiske kommentarer på en pornohjemmeside.

Republikanere har opfordret ham til at trække sig fra ræset for ikke at skade Trumps kampagne, men det har han nægtet.

* PENNSYLVANIA

Svingstaten med flest valgmænd anses som ekstremt vigtig.

Den ligger i Rustbæltet og har historisk været kendt for sin omfattende stålindustri, der dog blev kraftigt reduceret i 1980'erne og 90'erne.

Økonomien er det vigtigste for vælgerne i Pennsylvania. Et politisk område, hvor Trump menes at have en lille overhånd.

* WISCONSIN

Vinderen i Wisconsin blev vinderen af valget i både 2016 og 2020. Begge gange var det lidt over 20.000 stemmer, som gjorde udslaget.

Republikanerne holdt sommerens partikonvent i Wisconsin. Ifølge Trump vinder han det hele, hvis han formår at vinde i Wisconsin.

Demokraterne frygter, at en tredje kandidat, grønne Jill Stein, kan koste Harris vigtige stemmer, så Trump løber med sejren. Demokraterne har forsøgt at få Stein fjernet fra valgsedlen i Wisconsin, men uden held.

/ritzau/