Tænketank: Flere EU-beslutninger bør tages med flertal

Ungarn har flere gange enten brugt eller truet med at bruge sin vetoret i EU på områder, hvor resten af medlemslandene ofte er enige.

Marek Dabrowski, som er seniorforsker hos tænketanken Bruegel, mener, at Ungarns linje i EU viser et øget behov for traktatændringer i den Europæiske Union. Ændringerne skal sikre, at nogle beslutninger bliver vedtaget med flertal frem for enstemmighed.

- Jeg blev overrasket, da Europa-Parlamentets forslag om traktatændringer i november blev mødt med en stor skepsis.

- Ikke kun fra EU-skeptiske politiske kræfter, men også mainstreamkræfter og i regeringer, siger han.

Som det er nu, kræver de største beslutninger i Det Europæiske Råd enstemmighed. Det vil sige, at de 27 medlemsstater har vetoret, som kan benyttes, hvis man er uenig.

Moderaterne er fortalere for, at man skal undersøge, hvor det vil give mening at overgå til kvalificeret flertal. Det fortæller partiets EU-parlamentsmedlem, Bergur Løkke Rasmussen (M).

- Så vi netop kan undgå situationer, hvor ét land blokerer for fornuftens politik, siger han.

I december drejede det sig om påbegyndelse af optagelsesforhandlinger med Ukraine, hvor Ungarns premierminister, Viktor Orbán, alligevel gav sig til trods for flere uger med trusler om et nedlægge veto.

Men på spørgsmålet om EU-penge til Ukraine satte han foden ned, mens de resterende 26 stats- og regeringschefer var parate til at følge EU-Kommissionens forslag om 50 milliarder euro over fire år.

Seniorforskeren mener, at der er et akut behov for at nedsætte individuelle medlemslandes vetomuligheder på tre områder. Her er der tale om fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, EU's langsigtede budget og EU-udvidelse.

- Jeg mener ikke, at man skal ændre det, så man skifter fuldstændig fra enstemmighed til kvalificeret flertal.

- Men der er nogle kategorier af beslutninger, hvor det vil give mening, siger Marek Dabrowski.

Når det gælder udvidelse, mener han, at man kunne beholde enstemmighed, når det gælder at give et land kandidatstatus, men senere i processen skal der ikke kunne forhandles på samme måde, som det kan nu.

- Også for budgettet er der nogen områder, hvor enstemmighed ikke kan undgås, men der er brug for en større fleksibilitet, siger han og tilføjer, at kvalificeret flertal også kunne bruges på udenrigsområdet eksempelvis med sanktionspakkerne mod Rusland.

Bergur Løkke Rasmussen nævner også sanktioner og støtte til Ukraine som områder, hvor det vil give mening med kvalificeret flertal.

Politikanalytiker hos tænketanken European Policy Centre Maria Martisiute stiller også spørgsmål til, om man bør have et så stort fokus på sammenhold og enstemmighed i EU.

- Der er mange diskussioner om, at vi er i krig, og at man skal handle sammen.

- Men er der virkelig sammenhold i EU, når ét land fortsætter med at handle imod det sammenhold?

- Det er gentagne handlinger. Ikke noget, der er sket en eller to gange, det sker hele tiden, siger hun.

/ritzau/