Topmøde skal genoplive historisk aftale for naturen: Vi har et problem

For to år siden indgik verdens lande en historisk ambitiøs aftale på naturens vegne.

Naturens Parisaftale blev den kaldt med henvisning til FN's klimaaftale, som i 2015 i Paris satte kursen for den globale kamp mod klimaforandringer.

Aftalen for naturen skulle vende udviklingen i naturtab og sikre 30 procent beskyttet natur i 2030.

To år senere står det klart, at der hidtil ikke har været handling bag ordene.

Derfor er der stort pres på de næsten 200 lande, som frem til 1. november deltager ved FN's biodiversitetstopmøde, COP16, i Cali, Colombia.

Over en bred kam halter verdens lande efter i forhold til at leve op til målene.

Mere end 85 procent af landene, der var med til at indgå aftalen, har ikke indsendt nye handleplaner inden COP16, som det ellers var aftalt. Det viser en opgørelse fra klimamediet Carbon Brief.

Det ser ikke godt ud, siger Gavin Edwards, direktør i ngo'en Nature Positive.

- Vi har et problem her.

- COP16 er en mulighed for at forny energien og minde alle om deres forpligtelser fra to år siden. Vi skal have rettet kursen op, hvis vi skal komme bare i nærheden af at nå målene for 2030, siger han til Reuters.

Danmark har afleveret sin handlingsplan.

Men ifølge Carbon Brief er det blandt andet de tre nationer, der er hjem for størstedelen af verdens største regnskov, Amazonas, som ikke har indsendt nye handlingsplaner.

Ud over Brasilien og Peru er det også værtslandet ved COP16, Colombia.

Heller ikke de seks afrikanske lande, som har ansvaret for verdens næststørste regnskov, har nået deadline.

Handlingen mangler i alvorlig grad, mens biodiversiteten på Jorden falder hurtigere end på noget andet tidspunkt i den menneskelige historie, bemærker Carbon Brief.

Når så få har indleveret handlingsplaner, bliver det svært at arbejde videre med de historisk ambitiøse mål fra den seneste COP, vurderer analytikere.

En af de store knaster ved årets forhandlinger handler om økonomi. Det er dyrt at beskytte naturen.

Der blev i aftalen fra 2022 lagt op til, at der skal mobiliseres 1375 milliarder kroner om året alene til indsatser for biodiversitet for at stoppe tilbagegangen.

Den finansiering ser indtil videre ikke ud til at være inden for rækkevidde.

Men det er dyrere at lade være, mener Jacob Fjalland, som er miljøfaglig direktør i WWF Verdensnaturfonden og deltager ved COP16.

- Naturkrisen er ikke blevet mindre alvorlig siden COP15 for to år siden, og vi har kun fem år til at levere på vores mål.

- Det kommer til at koste penge, men vi har ganske enkelt ikke råd til at lade være.

- Mere end halvdelen af verdens bnp (bruttonationalprodukt, red.) er afhængig af naturen, og regningen vil kun blive større, hvis ikke vi handler nu, som vi har aftalt, siger han i en pressemeddelelse.

FN's generalsekretær, António Guterres advarer om, at der kommer flere konflikter, mere sult og sygdom og mere fattigdom, når mennesker ødelægger naturen. Og at det påvirker den globale økonomi negativt.

Derfor er der brug for "markante investeringer".

- De, der profiterer fra naturen, skal bidrage til beskyttelsen og genopretningen af den, siger han ifølge AFP.

/ritzau/