Tre partier kæmper om teten ved uhyre tæt hollandsk valg

Dilan Yesilgoz har overtaget lederskabet af centrumhøjrepartiet VVD efter Mark Rutte. Hun kan meget vel ende med premierministerposten efter valget. (Arkivfoto). Foto: Piroschka Van De Wouw/Reuters

Svære forhandlinger venter efter det hollandske parlamentsvalg, hvor flere partier ligger side om side. Den kontroversielle Geert Wilders kan få en nøglerolle.

Offentliggjort Sidst opdateret

Der blæser snart nye vinde over Holland.

Onsdag er der parlamentsvalg, og selv om det foreløbig er for tæt til at sige, hvem der vinder, så er en ting helt sikker:

Det bliver en anden end Mark Rutte, der overtager tøjlerne i Europas femtestørste økonomi, efter er han i 13 år har stået i spidsen for Holland.

Tre partier er i med i opløbet om at blive størst ved valget, men hvilket der i sidste ende trækker det længste strå, er ikke til at forudsige.

- Hvis der er nogen, der siger, at de ved, hvem der vinder det her valg, så lyver de, siger politisk analytiker Julia Wouters til AFP.

En mulig ny premierminister er Dilan Yesilgoz. Hun har afløst Rutte som leder af centrum-højre-partiet VVD.

Den 46-årige Yesilgoz er født i Tyrkiet og ankom til Holland som asylansøger, da hun var ung. Nu kører en kampagne med fokus på at mindske migrationen.

Netop begrænsningen af migration var sagen, der i juli væltede Ruttes regering.

Antallet af asylansøgere og udenlandske arbejdere og studerende er "alt for højt", mener Yesilgoz, der blandt andet har kørt sin kampagne på Instagram, hvor hun underholder følgerne med billeder af sine hunde.

Hun har været meget til stede i medierne, men har ifølge kritikere haft svært ved at forklare, hvordan hun adskiller sig fra Rutte.

- Yesilgoz understreger, at de vil gøre tingene anderledes, men er ikke gået i detaljer med, hvad de vigtigste tiltag bliver, siger Sarah de Lange, professor i politik ved Amsterdam Universitet, til AFP.

Side om side med VVD i meningsmålingerne ligger NSC, som blev grundlagt i august af den populære centrum-højre-politiker Peter Omtzigt. Lige siden har det ligget godt til i målingerne.

Omtzigt er kendt for sin kamp mod korruption og vil genskabe den politiske tillid i Holland.

- Vi har haft for mange politiske fiaskoer over de seneste år i Holland, siger han til AFP.

Geert Wilders fra den ydre højrefløj er en kontroversiel skikkelse i hollandsk politik, men hans parti ligger til at blive fjerdestørst og kan ende i en koalitionsregering. (Arkivfoto). Foto: Piroschka Van De Wouw/Reuters

Også han vil slå hårdt ned på migrationen. Et emne, der fylder meget hos vælgere på begge fløje.

Ved ham er der imidlertid et stort spørgsmålstegn: Han har sagt, at han ikke vil være premierminister, hvis NSC vinder valget.

Derfor ved vælgerne ikke, hvem der potentielt kan blive landets leder, hvis NSC skal styre slagets gang.

- Han er blevet lidt af en nationalhelt. Men mange folk ved ikke, hvad han egentlig står for, siger politisk analytiker Julia Wouters til AFP.

Det tredje parti, der gør sig forhåbninger om at blive størst, er ledet af tidligere næstformand i EU-Kommissionen Frans Timmermans.

Det venstreorienterede parti med en stærk miljøprofil håber på at kunne blive del af en koalition over midten. Gerne med Timmermans, der håber at trække vælgere på sin store erfaring fra EU, som premierminister.

Den kontroversielle Geert Wilders er også med i billedet. Hans parti ligger på den ydre højrefløj og kan til fleres overraskelse ende i en koalitionsregering.

Frans Timmermans var EU's klimachef og fører valgkamp med en grøn profil. Her ses han under en klimamarch tidligere i november i Amsterdam, hvor titusindvis af hollændere demonstrerede for klimaet. (Arkivfoto). Foto: Piroschka Van De Wouw/Reuters

Mere end et øjenbryn blev løftet i Holland, da Yesilgoz åbnede for at indgå i en koalitionsregering med Wilders.

Slutspurten i valgkampen ser ud til at blive afgørende for, hvordan det politiske landskab i Holland ender med at se ud.

Efter valget venter højst sandsynligt en længere periode, hvor partierne skal forhandle sig frem til en koalitionsregering, fordi intet parti vil få nok stemmer til at regere på egen hånd.

Hver eneste af parlamentets 150 pladser er afgørende, og de sidste dage kan tippe vægtskålen den ene eller anden vej, siger Tom Louwerse, professor i politik ved Leiden Universitet, til AFP.

- 10-15 procent af vælgerne beslutter sig først på valgdagen. 30 procent bestemmer sig et par dage før.

/ritzau/

Kort om valget

* Onsdag den 22. november er der parlamentsvalg i Holland, som har cirka 17,5 millioner indbyggere.

* Mark Rutte, som har været premierminister i 13 år - rekordlang tid - stiller ikke op. Dermed skal Holland efter valget have en ny premierminister.

* Vælgere har økonomien, klimaforandringer og migration øverst på listen over bekymringer.

* Tre partier kæmper om at blive størst, men ingen af dem ser ud til at få mere end 20 procent af stemmerne. En ny centrum-højre-koalition er det mest sandsynlige udfald efter valget.

* Mere end halvdelen af Hollands vælgere vil ifølge målinger stemme på et andet parti end ved valget i 2021.

Kilder: Reuters og AFP.

/ritzau/

Pieter Omtzigt dannede i august partiet NSC. Siden da har partiet ligget godt til, og det kan blive størst i parlamentet. Pieter Omtzigt ønsker imidlertid ikke at blive premierminister. (Arkivfoto). Foto: Piroschka Van De Wouw/Reuters

Køb et abonnement og få adgang

Allerede abonnent? Log ind her

Digital-abonnement

  • Dagens avis hver dag som e-avis
  • Adgang til alle artikler på folketidende.dk
  • Adgang til arkivet (1873-nu)
  • Adgang til FolketidendePlay
  • Lås op for Folketidende Fordele
Få adgang nu