Trods hundredvis af masseskyderier kan USA have knækket drabskurven

Da politiet i Alabama i USA sent lørdag aften lokal tid ankom til en melding om et skyderi i byen Birmingham, fandt de to mænd og to kvinder liggende livløse på et fortov.

Tre af dem var dræbt på stedet. Den fjerde døde kort efter på hospitalet.

18 andre var blevet såret, heraf fire med livstruende skader, oplyste polititalsmand Truman Fitzgerald til tv-stationen NBC News.

Det seneste masseskyderi - det vil sige et skyderi, hvor der er mindst fire dræbte eller sårede ud over gerningsmanden selv - er langt fra enestående.

Kort tid efter, at det var sket, fandt endnu et masseskyderi sted i et andet hjørne af USA - i byen Minneapolis i den nordlige stat Minnesota. To blev dræbt og tre såret.

Omtrent samtidig blev seks mennesker såret i et masseskyderi i Brooklyn i New York.

I løbet af årets første knap ni måneder har USA oplevet mindst 403 masseskyderier, viser en opgørelse fra databasen Gun Violence Archive (GVA).

I samme periode har over 12.000 mennesker mistet livet i masseskyderier og andre former for våbenvold i USA.

Og alligevel er der også godt nyt at spore i de triste statistikker.

Antallet af masseskyderier og antal ofre som følge af skudepisoder er nemlig faldende, efter at det har været støt stigende i de seneste år.

Det viser tal fra både GVA og Det Hvide Hus.

Et skoleskyderi tidligere i september, hvor to 14-årige og to voksne blev dræbt i byen Winder i Georgia, fik igen debatten om våbenkontrol til at blusse op.

For et år siden oprettede præsident Joe Biden et kontor, der skal sætte skub i indsatser for at forebygge vold med skydevåben.

Stefanie Feldmand, der er chef for det nye kontor, siger ifølge nyhedsbureauet Reuters, at de fremskridt, der nu kan aflæses i statistikkerne, er resultatet af en række indsatser.

Blandt andet har forbundspolitiet, FBI, i de seneste to år foretaget over 300.000 udvidede baggrundstjek af personer under 21 år, som ønskede at købe et våben.

Over 3500 våbenkøb er blevet blokeret, heraf knap 900 som følge af de udvidede baggrundstjek.

Baggrundstjek af personer, der er dømt for eksempelvis vold mod deres ægtefælle, har ført til, at over 4600 våbensalg er blevet blokeret af FBI i år.

Feldmand fortæller, at der inden længe vil komme nye initiativer på området fra præsident Biden og Demokraternes præsidentkandidat ved valget om godt seks uger, vicepræsident Kamala Harris.

Selv om både Biden og Harris ejer våben, har de begge arbejdet for strammere våbenlove, siden de tiltrådte i 2021.

Særligt Demokraterne ser det som et vigtigt valgtema, når amerikanerne 5. november skal vælge ny præsident og nye medlemmer af Kongressen.

Men trods partiernes forskellige syn på våbenlovene siger Feldmand, at hendes nye kontor har arbejdet godt sammen med Republikanerne i USA's stater og regionale styrer.

- Alle ønsker, at deres barn kommer sikkert hjem fra skole. Alle vil gerne have, at deres barn kan lege i kvarteret og være i sikkerhed, siger hun til Reuters.

Hun tilføjer, at 17 af USA's 50 delstater har indført nye love, der skal få bugt med våbenvolden.

/ritzau/

Døde og sårede, da Hallowen-fest i USA blev beskudt: 17-årig dreng er anholdt for de dødelige skud