Trumps vej til Grønland er brolagt med jura og masser af modstand

Der er langt fra at lufte tanker om at tage Grønland med militær magt og annektere øen, og til at verdens største ø med 57.000 grønlændere bliver en del af USA.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, har på spørgsmål om brug af militær magt og annektering sagt, at ja, det vil han ikke afvise.

Udtalelserne har vakt opsigt - specielt i Grønland og i Danmark. Og de betyder også, at Trump har forbrudt sig mod FN-pagten.

Eller han er i hvert fald på kollisionskurs med pagten fra FN's grundlæggelse i 1945.

FN blev oprettet på ruinerne af Anden Verdenskrig. Pagten fastslår blandt andet, at intet land må angribe eller true med at angribe et andet suverænt land.

- Trump har allerede brudt FN-pagten ved at true med militærmagt, siger cand.jur. Kenneth Øhlenschlæger Buhl, orlogskaptajn og analytiker fra Forsvarsakademiet.

- Det er så et temperamentsspørgsmål, om det er et brud, når det er indirekte trusler. Men jeg vil nu mene, at det er et brud.

Pagten siger også, at "ingen territorial erobring som resultat af trusler eller magtanvendelse kan anerkendes som legal".

Øhlenschlæger Buhl siger, at hvis USA annekterer Grønland, "vil det være enden på mange ting".

- Det er et spørgsmål, om Nato vil kunne eksistere efter det, mener han.

- Hvis USA tager Grønland med magt, vil vi kunne kræve det tilbage.

Så internationalt er der ikke tvivl om, at man ikke bare angriber et andet land og annekterer det.

I USA er der også særlige regler. Der skal mere til end at sende et par Hercules-fly med kommandosoldater, en Humvee og et tv-hold fra Fox News til Nuuk og erklære Grønland amerikansk.

Læs mere om sagen set fra USA og om de muligheder, som medierne USA Today, Newsweek og Forbes nævner.

* Vil USA's befolkning overhovedet have Grønland?

Nej. Ikke hvis meningsmålingerne står til troende. En måling fra Fox News lavet mellem den 14. og 17. marts siger, at 70 procent af de registrerede vælgere er imod. 26 procent er for.

En CBS/YouGov-måling fra 27. og 28 marts siger, at 67 procent er imod. 33 procent er for.

* Skal Kongressen blandes ind i Trumps planer?

Det skal den, hvis Trump vil gøre Grønland til en del af USA. I begge Kongressens kamre, Senatet og Repræsentanternes Hus, har Trumps republikanere spinkle flertal.

Men amerikanske medier har talt med kongresmedlemmer, som er skeptiske over for projektet. Der er også skepsis blandt republikanerne.

USA Today skriver, at de fleste republikanske kongresfolk, som avisen har talt med, ser en strategisk fordel for USA, hvis Grønland er amerikansk.

Men ingen af dem går ind for at tage Grønland med magt eller bruge økonomisk pres.

* Hvor stort et flertal i Kongressen skal der bruges for at indlemme Grønland i USA?

Det kommer an på, hvordan det - i givet fald - vil udspille sig.

Forestiller vi os, at grønlænderne løsriver sig fra Danmark og beslutter, at de gerne vil være en del af USA, skal det accepteres af Kongressen.

Det sker med et simpelt flertal.

Hvordan det skal ske, hvis USA besætter Grønland og annekterer landet mod Danmarks og grønlændernes vilje, er uklart, skriver Forbes.

USA taler også om at købe Grønland, og det kan muligvis indebære en traktat mellem USA og Danmark. Så ser det anderledes ud.

USA's traktater med andre lande skal godkendes af to tredjedele af Kongressen.

* Kan Kongressen blokere, hvis Trump angriber Grønland militært?

Ikke i første omgang. Præsidenten kan anvende militær magt, men inden for 60 dage skal han have Kongressens godkendelse.

Får han ikke det, har han 30 dage til at pakke militæret sammen og tage hjem.

/ritzau/