Tyske politikere taler åbent om at få atomvåben til at beskytte Europa

Traditionelt har skiftende regeringer i Tysklands hovedstad, Berlin, lagt sig på en pacifistisk linje, når det gælder konflikter rundt om i verden.

Tyskland har en historie med krig, diktatur og aggressivitet fra første halvdel af forrige århundrede, og det er en bagage, Tyskland har med sig.

Men der er sket noget i de senere år.

Da Rusland den 24. februar 2022 angreb Ukraine, havde Tyskland længe forsøgt at hindre krigen diplomatisk og i det hele taget holde russerne i ro.

Tyskland var sågar afhængig af russisk gas.

Nu - to år senere - er det anderledes. Ukrainerne slås med tysk-producerede våben, herunder Leopard-kampvogne, der skyder med tysk-producerede granater.

Næst efter USA er Tyskland den største donor til Ukraine, og nu ser det ud til, at politikerne i Berlin er på vej til at gå et skridt videre, når det gælder Tyskland og militær.

De taler åbent om at skaffe atomvåben. Om at give Tyskland og Europa et atomforsvar.

Det er USA's tidligere præsident Donald Trumps seneste bemærkninger om Nato, der igen har fyret op under atomdebatten.

Han har åbnet for, at USA ikke vil komme et Nato-land til hjælp, hvis landet ikke har brugt tilstrækkeligt mange penge på sit forsvar.

Katarina Barley, de tyske socialdemokraters (SPD) topkandidat ved valget til EU-Parlamentet i juni, siger til avisen Tagesspiegel, at Europa i lyset af Trumps bemærkninger ikke kan stole på garantier fra USA.

Avisen har spurgt hende, om det betyder, at Europa skal skaffe sig atomvåben. Hun svarer:

- På vejen til en europæisk hær kan det også være et tema.

Christian Lindner, finansminister fra De Frie Demokrater (FDP), har skrevet om sagen i en kronik i avisen Frankfurter Allgemeine.

Han taler om, at Storbritannien og Frankrig - de to eneste lande i Europa med atomvåben - kan udvide deres beskyttelse til de øvrige Nato-lande i Europa.

- Frankrigs og Storbritanniens strategiske atomstyrker bidrager allerede til sikkerheden for vor alliance. Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, er kommet med flere tilbud om samarbejde.

- Vi må forstå, at Donald Trumps seneste erklæringer er en opfordring til yderligere at overveje dette element i europæisk sikkerhed under Nato's paraply, skriver han.

- Spørgsmålet er, under hvilke forhold Paris og London er klar til at bevare eller udvide deres strategiske kapacitet til vor kollektive sikkerhed? Og omvendt, hvad er vi klar til at bidrage med?

Ikke alle politikere deler denne opfattelse. Boris Pistorius, forsvarsminister fra SPD, maner til besindelse. Han påpeger, at Trump ikke har vundet præsidentvalget i USA endnu.

Tyskland er ikke ukendt med atomvåben.

Under Den Kolde Krig, da Tyskland var delt, havde Nato atomvåben i Vesttyskland, mens Warszawapagten havde atomvåben i DDR.

Der er ikke officielle tal om atomvåben i Tyskland i dag.

Men Deutsche Welle skriver, at der menes at være op til 20 amerikanske sprænghoveder på luftbasen Büchel i det vestlige Tyskland.

Det er ikke enkelt lige at give Europa sin egen atom-paraply, siger Markus Kaim fra tænketanken SWP, Tysk Institut for Internationale og Sikkerhedsmæssige Anliggender.

- For 10 år siden var der i Berlin enighed om, at atomvåben ikke var nødvendige. I dag er spørgsmålet, hvordan vi organiserer atomar afskrækkelse, siger han til AFP.

Der er hindringer, hvis EU er involveret.

- EU har penge og know-how. Men så længe der ikke er et Europas Forenede Stater, kan den model ikke virke.

Han spørger også, hvem der skal have kufferten med atom-koderne til affyring.

En kuffert i hver af EU's hovedstæder?

Eller skal EU-Kommissionens formand have den?

/ritzau/