Uforudsigeligt valg til Kongressen får stor betydning for præsidenten

Hele verdens øjne er rettet mod USA's præsidentvalg 5. november.

Men for mange amerikanere er valget til den lovgivende forsamling, Kongressen, som finder sted samme dag, mindst lige så vigtigt.

Ligesom præsidentvalget ser kampen om at vinde kontrol over Kongressen ud til at blive helt tæt.

Kongressen består af to kamre, Senatet og Repræsentanternes Hus. 34 af Senatets 100 pladser er på valg, mens alle 435 pladser i Repræsentanternes Hus skal besættes.

Hvordan det går, får stor betydning for, hvad den kommende præsident kan udrette. Med en samlet kongres bag sig kan præsidenten i høj grad føre sine ambitioner ud i livet.

Hvis det andet parti derimod har kontrol over et eller begge kamre, vil det besværliggøre præsidentens arbejde, fordi lovforslag kan blive skudt ned i Kongressen.

Da den republikanske kandidat, Donald Trump, senest var præsident, blokerede Kongressen for eksempel for hans forsøg på at ophæve sundhedsreformen Obamacare, som var blevet indført af hans forgænger, demokraten Barack Obama.

Trump og Demokraternes kandidat, Kamala Harris, lover store initiativer på områder som abort, sundhed, miljø og skat. Men ingen af dem kan føres ud i livet uden Kongressen.

En præsident uden opbakning fra begge kamre er afhængig af støtte fra oppositionspolitikere for at få lovgivning igennem.

Den støtte er særdeles svær at hente i et land, hvor fløjene er trukket skarpere op, end de måske nogensinde har været før i den moderne historie.

I dag har Demokraterne 51 pladser i Senatet mod Republikanernes 49.

I Repræsentanternes Hus har Republikanerne 220 pladser mod Demokraternes 212.

De to kamre kan tippe begge veje ved valget. Ingen tør spå om, hvem der får kontrol over Repræsentanternes Hus. Ifølge CNN er otte af pladserne helt uforudsigelige.

Iagttagere påpeger, at det er positivt for Demokraterne, at partiet har en reel mulighed for at fravriste Republikanerne kontrollen over Repræsentanternes Hus.

Men Republikanerne står i en tilsyneladende endnu bedre situation. Partiet kan lige så vel som Demokraterne vinde Repræsentanternes Hus og har en god chance for at vinde Senatet.

To tredjedele af de pladser, som er på spil i Senatet, er i dag demokratiske. Dermed er der flere pladser, som Demokraterne kan tabe end vinde.

Det tyder kraftigt på, at Demokraterne taber pladsen i West Virginia, hvor den tidligere demokrat Joe Manchin, som i år blev uafhængig, går på pension.

Dermed skal Republikanerne bare vende en anden delstat for at få flertallet i Senatet. De sigter særligt efter Montana og Ohio, som er to af de mere højreorienterede stater.

Og mulighederne er gode, spås det. Dermed har Republikanerne umiddelbart de bedste kort på hånden før valget i forhold til at give den kommende præsident enten med- eller modvind i Kongressen.

Kontrollen over Det Hvide Hus og Kongressen er skiftet frem og tilbage over de seneste valg, så hverken Demokraterne eller Republikanerne har haft kontrol over begge dele særligt længe ad gangen.

Samme billede kan meget vel fortsætte efter valget og bremse den kommende præsidents politiske manøvrerum.

/ritzau/