Ukraine ser udenrigsministermøde i Kyiv som tegn på EU-medlemskab

Efterårssolen skinnede fredeligt over Ukraines hovedstad, Kyiv, da EU's udenrigschef, Josep Borrell, mandag besøgte mindevæggen ved Mykhajlivskyj-katedralen.

Her er tusindvis af billeder af dræbte ukrainske mænd og kvinder klistret op på de endeløse, lyseblå vægge som en påmindelse om, at Kyiv måske er fredelig, men Ruslands invasion fortsætter i andre dele af Ukraine.

Alligevel havde EU-landenes udenrigsministre valgt at lægge et uformelt ministermøde i Kyiv. Det er et tegn på, at Ukraine er på vej til at blive medlem af EU, mener Ukraines udenrigsminister, Dmytro Kuleba.

- Det er en historisk begivenhed. For det er første gang nogensinde, at udenrigsministrene mødes uden for EU's grænser. Men mødet foregår inden for de fremtidige grænser for EU. Det er et budskab i sig selv, sagde Dmytro Kuleba.

Aldrig tidligere har EU-landenes udenrigsministre holdt møde i et land i krig, lød det fra Josep Borrell:

- Det skal ses som klar støtte til Ukraine i alle dimensioner. Militært, i forhold til en retfærdig fred og medlemskab af EU.

- Den stærkeste sikkerhedsforpligtelse, vi kan give Ukraine, er medlemskab af EU, sagde Josep Borrell.

Ukraine opnåede sidste år status af EU-kandidatland, selv om landet allerede før krigen var et af Europas fattigste og præget af korruption.

Ukraine har dog under krigen gennemført en række reformer, som man håber, vil overbevise EU-landene om at åbne optagelsesforhandlinger med Ukraine. Her bliver det afgørende, hvad EU-Kommissionen skriver i en rapport om Ukraines fremskridt. Den ventes i slutningen af oktober.

Er reformerne tilstrækkelige, vil EU-topmødet i december måske ende med en beslutning om at åbne optagelsesforhandlingerne.

Herfra kan der dog gå flere år, før Ukraine har opfyldt alle kriterier, der skal til for at blive medlem af EU. Det siger lektor ved Aarhus Universitet, Lars V. Johannsen.

- Jeg vil være overrasket, hvis de er fuldgyldige medlemmer i 2033, siger Lars V. Johannsen.

- Men mødet viser, at EU gerne vil fastholde tilbuddet til Ukraine. Man viser, at man gerne vil være solidarisk, og at Ukraines medlemskab stadig er på dagsordenen, siger Lars V. Johannsen.

Et egentligt medlemskab til Ukraine kan dog udløse en politisk konflikt blandt de eksisterende EU-lande, fordi Ukraine i så fald vil lægge beslag på mange EU-midler, påpeger Lars V. Johannsen. Både i form af landbrugsstøtte og regionalstøtte.

De penge skal enten findes ved at bede EU-landene om at betale mere til Bruxelles. Eller ved at skære i EU-støtten til eksisterende medlemslande.

Det første er upopulært i sparsommelige lande som Tyskland og Danmark. Det andet i lande som Polen og Ungarn, der er afhængige af støttemidler fra EU.

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) håber dog, at Ukraine fortsætter reformerne.

- Der er ikke nogen, der i dag kan sætte årstal på, hvornår Ukraine er fuldt og helt medlem af EU. Men vi ansporer Ukraine til at lave reformer, og det er absolut med henblik på, at de kan indlede optagelsesforhandlinger og på et tidspunkt blive medlem, siger Lars Løkke Rasmussen.

/ritzau/