Ukraine vil ind i EU om få år: Det skygger for topmøde i Kyiv

EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, blev modtaget med rød løber og kindkys fra Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, da hun torsdag ankom til Ukraines hovedstad sammen med flere EU-kommissærer, herunder Margrethe Vestager.

Dermed er der gjort klar til første topmøde mellem EU og Ukraine, siden krigens begyndelse 24. februar sidste år. Og det første topmøde siden Ukraine overraskende fik status som EU-kandidatland på et EU-topmøde i juni sidste år.

Netop spørgsmålet medlemskab af EU bliver et ømtåleligt emne under topmødet. Ukraine ønsker hurtig optagelse, selv om landet formelt ikke lever op til kravene.

Læs her om de vigtigste emner på topmødet:

* Får Ukraine løfte om hurtigt EU-medlemskab?

Det krigshærgede Ukraine har brug for håb. Og et af dem er hurtig adgang til medlemskab af EU efter krigen. Sådan har det flere gange lydt fra Zelenskyj, der gerne ser tiltrædelse allerede i 2026. Men set fra mange europæiske hovedstæder - inklusiv København - er det ikke et realistisk scenarie.

Ukraine var allerede før krigen et af de fattigste lande i Europa, præget af udbredt korruption og et svagt demokrati. De omfattende ødelæggelser som følge af Ruslands invasion har kun gjort vejen til en velfungerende økonomi, der kan klare sig på EU's indre marked, endnu længere.

Men ønsket er stort hos Ukraine. Og Zelenskyj har trods krigen prioriteret at lave reformer, så landet blandt andet kan forsøge at leve op til EU's standarder for bekæmpelse af korruption.

I realiteten er Ukraine dog formentlig mange år med fred og fremgang fra at være klar til EU. Et signal, der dog sjældent bliver sendt klart afsted fra toppen af EU-Kommissionen. Det skete heller ikke torsdag.

Ved ankomsten til Kyiv sagde von der Leyen, at EU-Kommissionen og den ukrainske regering fredag vil få lejlighed til at tale om, "hvordan vi kan bygge en fremtid for Ukraine i EU".

Derfor kan det ende med at vække skuffelse i Ukraine, at der formentlig vil gå mange år, før landet reelt kan indfri københavnerkriterierne og blive optaget.

Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, har tidligere sagt, at det vil tage "flere årtier", før Ukraine kan blive medlem af EU.

Derfor skal von der Leyen være forsigtig i sin sprogbrug i Kyiv. Hun vil rose Ukraine for reformerne og signalere en vej frem. Men hun kan ikke love Zelenskyj en hurtig bagdør eller et årstal for det ønskede EU-medlemskab.

* Penge til genopbygning

En regn af russiske missiler og gentagne droneangreb har ødelagt beboelsesejendomme, skoler, veje og store dele af energiforsyningen i Ukraine. En genopbygning blev allerede i september sidste år vurderet af EU, Ukraine og Verdensbanken til at løbe op i svimlende 2600 milliarder kroner. Og siden da er beløbet kun vokset i takt med Ruslands angreb.

I Ukraine og flere europæiske hovedstæder ser man gerne, at indefrosne russiske midler bliver brugt til at betale for en del af ødelæggelserne. Men juraen er ifølge EU-Kommissionen uklar. Så også her skal von der Leyen være forsigtig med konkrete løfter. Men signalet til Ukraine vil være solidaritet og forsøg på at få Rusland til at betale.

* Russiske krigsforbrydelser skal retsforfølges

Både Ukraine og EU har et mål om at få retsforfulgt Rusland og de russiske soldater for krigsforbrydelser begået under invasionen. Derfor skal der oprettes et nyt center i den hollandske by Haag. Det skal hjælpe med beviserne, fastslog von der Leyen torsdag. Dermed vil topmødet også på dette punkt signalere, at EU og Ukraine trods fortsatte kamphandlinger for alvor er begyndt at se frem imod oprydningen efter krigen.

/ritzau/