Vejrfænomens ventede retur kan give rekordvarme og mere ekstremt vejr

Globale temperaturer, der slår rekorder, og hedebølger af hidtil uset voldsomhed.

Det kan meget vel være i vente, hvis prognoserne holder stik.

De seneste tre år har vejrfænomenet La Niña sat sit præg på verden med kølende effekt, men også med for eksempel voldsomme oversvømmelser som i Pakistan til følge.

La Niña lakker nu mod enden, og nogle såkaldt neutrale måneder uden påvirkning af La Niña eller dets modstykke, El Niño, venter.

Men det varmende vejrfænomen El Niño indtræffer sandsynligvis til efteråret, tyder de foreløbige prognoser på. Og det vil få konsekvenser.

- Når El Niño kommer, vil det ekstreme vejr, som har raset på tværs af vores planet i 2021 og 2022, blegne til sammenligning, siger professor Bill McGuire fra University College London til The Guardian.

Meteorologer verden over holder øje med de to vejrfænomener og prøver at spå om, hvornår de finder sted og med hvilken kraft.

Det hjælper lande med at forberede sig på de potentielle konsekvenser såsom oversvømmelser, tørke eller ekstrem varme.

Der er mulighed for, at El Niño rammer inden efteråret. Måske allerede til sommer, vurderer FN-organet Verdens Meteorologiske Institut (WMO).

- Hvis vi nu går ind i en El Niño-fase, vil det sandsynligvis føre til endnu en kraftig stigning i de globale temperaturer, siger WMO-chef Petteri Taalas ifølge AFP.

Med El Niños ankomst kan vi forvente højere middeltemperaturer globalt både i 2023 og 2024, siger Sebastian Mernild, professer i klimaforandringer ved Syddansk Universitet.

- Det er klart, at det kommer med nogle konsekvenser. Man kan forvente, at vi kommer til at se ekstreme hændelser både i 2023 og 2024. Men det er for tidligt at sige, hvor og hvornår det kommer til at ske, siger han.

Forventningen er, at 2023 bliver varmere end 2022, som var det hidtil femte- eller sjettevarmeste år nogensinde målt, selv om La Niña havde en kølende effekt på de globale temperaturer.

El Niños effekt er nogle måneder om for alvor at slå til, og det betyder, at der særligt i 2024 er pæn sandsynlighed for, at der sættes global varmerekord.

Det hidtil varmeste år nogensinde målt var i 2016. Rekordvarmen i 2016 var drevet af netop El Niño, som kom for fuld kraft det år.

Hos Folkekirkens Nødhjælp holder man vejret. For med El Niño frygter nødhjælpsorganisationen flere store katastrofer.

- Jeg krydser alle fingre, jeg kan, for at El Niño bliver mild. Sidste års oversvømmelser i Pakistan, Sydsudan og Nigeria - og den ekstreme hedebølge i Indien - var frygtelige.

- Hvis El Niño nu skruer op for temperaturen, er jeg bange for, at mange mennesker vil stå over for rigtig store klimarelaterede katastrofer, siger generalsekretær Birgitte Qvist-Sørensen.

I forskningsverdenen er de spændte på, med hvilken kraft El Niño vil ramme.

Klimaforandringerne har allerede hevet den globale gennemsnitstemperatur op på 1,2 grader højere end det førindustrielle niveau, der bruges som udgangspunkt.

Det har allerede ført til alvorlige naturkatastrofer rundtomkring i verden.

Men den næste El Niño "kan meget vel for første gang få os over 1,5 grader", siger professor Adam Scaife, som chef for langtidsprognoser ved Storbritanniens vejrtjeneste, til The Guardian.

Generelt bliver der holdt nøje øje med grænsen på 1,5 grader, som man i internationale aftaler sigter efter at holde den globale temperaturstigning under.

Professor Scaife siger, at de klimaforandringer gør, at konsekvenserne af El Niños vejrpåvirkning må ventes at blive større end tidligere.

- Det er meget sandsynligt, at vi vil se hidtil usete hedebølger under den næste El Niño.

/ritzau/