Verdens måske farligste postrute ligger i krigszonen i Ukraine

Når dagen gryr, tager den 39-årige Ganna Fesenko sin beskyttelsesvest på og stiger ind i sin ekstrabeskyttede varebil.

Og så er det på arbejde.

Hun er postbud i et meget farligt område, nemlig i det østlige Ukraine, hvor der er krig.

Siden Rusland angreb Ukraine den 24. februar 2022 er fire postbude fra Ukraines postvæsen, Ukrposhta, blevet dræbt i tjeneste. Fire andre er blevet såret.

Så sent som i juni blev et kvindeligt postbud dræbt af en drone i Kharkiv-området.

Ganna Fesenko har været postbud i byer og landsbyer ved frontlinjen i to år.

- Hver gang, jeg kører afsted, ved jeg ikke, om jeg kommer tilbage, fortæller hun.

Fesenko accepterer risikoen. Hun er postbud i den region, hvor hun er født, nemlig i industriområdet i Donetsk. Der er omfattende krigsødelæggelser i området, men hun mener, at hendes arbejde har vital betydning.

Hun laver mere end at uddele breve og pakker. Hun kommer også med pensioner og sociale ydelser. Hun kommer med medicin og købmandsvarer.

- Der er nogen, som må gøre det. Folk venter på os. De er ladt tilbage i frontlinjebyerne, siger hun.

Ved dagens første stop i landsbyen Novoselydivka kommer en snes ældre hende i møde, da hun kører ind på landsbyens torv.

- Vi har ventet og ventet på dig, siger en kvinde.

- Men jeg kommer ikke for sent, svarer Fesenko, som så går i gang med at stille aviser, kaffe, pasta og småkager frem på et bord.

Der er ikke fri selvbetjening. Varerne er til salg.

Pensionisterne udveksler vittigheder og nyheder med postbuddet. Nogle gange behandles hun, som om at hun er deres frelser.

Andre gange er hun boksebold for deres frustrationer.

- De har ikke andre, forklarer hun.

Hun erkender, at hun nogle gange har lyst til bare at smide det hele fra sig.

Hendes arbejde giver et indblik i, hvordan indbyggerne i Donetsk har det efter over to års krig.

Anastasia Kerelova er en af de indbyggere, der er kommet hen til postbilen på torvet. Hun fortæller, at krigen har ødelagt livet i landsbyen. Posthuset er lukket.

Som kompensation kommer Ganna Fasenko, men hun kommer kun med post og de andre varer én gang om måneden.

- De russiske styrker skyder hver eneste dag. Det er ikke til at bære. Jeg er så træt af det, siger den 86-årige kvinde.

Kerelova kan transportere sig rundt i landsbyen på sin blå cykel. Andre er ikke så mobile. Så postbuddet Fesenko kører rundt og stopper ved en række boliger.

Uden for et hjem venter Olga.

- Hvor skulle jeg tage hen?, spørger den 74-årige kvinde, der ikke er ret mobil.

Hendes dagligdag er svær. I landsbyen, hvor der ikke er så mange beboere tilbage, er det svært for hende at få dagligvarer.

- Folk er desperate, siger Fesenko.

Hun fortæller om en ældre kvinde i landsbyen Ocheretyne, der nu er erobret af Rusland. Kvinden boede i seks måneder i en kælder uden at forlade den.

Postbuddet forstår godt de mennesker, der er blevet tilbage trods krigen.

- Jeg forstår dem. Jeg har selv mistet alt, siger hun.

Fasenko efterlod hele sit liv i november 2022, da hun flygtede fra sin hjemby, Bakhmut, der seks måneder senere blev erobret af Rusland.

Nu ligger byen i ruiner efter mange måneders kampe.

- Det er svært. Hvert hus er for nogle hele verden.

Når hun har delt post ud i en by og skal køre igen, siger hun på gensyn. Men de ved ikke, om de ses igen.

Der har været tilfælde, hvor raketter har slået ned hær hendes bil. Men hun bliver ved med at køre post.

- Jeg elsker jobbet, jeg elsker folket, uanset hvor hårdt det kan være, siger hun.

- Har man ikke den tilgang til det, er det umuligt at være her.

/ritzau/AFP