Bjørns sidste håb er ministeriet

NYHEDSANALYSE "Tak for din mail. Jeg kan sige, at Socialdemokratiet selvfølgelig vil følge lovgivningen, også i denne sag. Hvis det derfor fastslås, at vores fortolkning af almenlovgivningen er forkert vil det naturligvis blive rettet i den fremadrettede proces."

Sådan lyder svaret fra næstformand i Socialdemokratiet på Lolland Vibeke Grave efter at Ugeavisen har spurgt hende om, hvorvidt Ugeavisens afdækning af sagen har fået partiet til at ændre politik.

Det har været svært at få et svar på, hvorfor det er så vigtigt med de "fleksible udlejningskriterier". Fra Venstre lyder svaret, at partiet står fast - ligesom Socialdemikratiet - og formentlig også Dansk Folkeparti, der ikke svarer i sagen. Resten af byrådet ønsker, at Lolland agerer som andre kommuner og følger en praksis, der medfører, at lejere efter renovering har førsteret til at søge tilbage til deres afdeling.

Symbolsk garanti

Fra Vibeke Grave lyder der dog nu et økonomisk argument ind i sagen. Hun skriver "Garantien, som vedrører et boligbyggeri på 75 mio. kr., skal, hvis den udløses, betales af alle kommunes borgere. Derfor må det også være sådan, at alle kommunens borgere har mulighed for at søge om boligen".

Til det argument har eksperter i LLO og Køge Lejerforening dog fremhævet, at kommunale garantier stort set aldrig skal udløses, og at der derfor reelt er tale om et byggeri, der skal betales af Landsbyggefonden - lejernes fælles pengekasse. Kommunens skal kun finansiere symbolsk med 500.000 kroner. Derfor kan kommunen uden reel risiko godkende, at bebyggelsen saneres.

Ministersvar venter

Af sagen får man derfor den fornemmelse, at der er mere på spil end Sognefogedvænget. Boligministeriet har allerede i en mail til en beboer bekræftet, at kommunens praksis formentlig ikke er lovlig, og kort før deadline på denne avis har Enhedslistens Christian Juhl stillet spørgsmål til ministeren i sagen. Han venter svar inden udløbet af juli. Går svaret fra ministeren byrådsflertallet imod, kan det ifølge de jurister som Ugeavisen har talt med, medføre en byge af nye spørgsmål. Har kommunen, som flere kilder angiver, anvendt samme praksis i andre sager - og hvad betyder det juridisk? Og hvad vil et nederlag betyde for kommunens planer om andre saneringer? Især i Nakskov er der flere foreninger, der står for tur.

Et andet kapitel i sagen er, at Boligforeningen Lolland - på Sognefogedvængets regning - har brugt store summer på at udvikle et saneringsprojekt, som beboerne tilsyneladende ikke vidste skulle munde ud i, at de ville miste deres bolig. Hvem har så det økonomiske ansvar, hvis hele projektet ikke bliver til noget? Kan Boligforeningen mon finde en dommer eller en jury, der tror på, at Songefogedvængets bestyrelse har bestilt en plan, der havde til formål at sætte dem selv på porten permanent? Ville Sognefogedvænget mon ikke hellere bruge penge på at forhindre det?

Endelig: Har kommunen nogensinde spurgt ministeriet, om en praksis som denne er lovlig? Og hvis den har, hvorfor er dokumentationen så aldrig blevet fremlagt?

Sikkert er det, at mange sten endnu ikke er vendt i sagen, som Ugeavisen derfor vil følge fortsat.

Ugeavisen bad i sidste uge alle byrådets partier om en kommetar til sagen. Denne kan læses i Ugeavisen side 2 - følg https://www.e-pages.dk/ftugeaviser/2587/ Svarene kan også findes i tekstform på adressen http://kortlink.dk/2c8hm