Guldborgsund

Souschef Julia Skov (tv.), købmand Dennis Erstrup, Mette Ingvordsen og resten af personalet fra Rema 1000 på Østerbrogade har hevet endnu en vindertitel hjem. Foto: Privat

Lokal Rema 1000 snupper førstepladsen for andet år i træk

Rema 1000 på Østerbrogade er igen i år blevet kåret til Vinder af Årets Frugt og Grønt-afdeling i regionen.

Offentliggjort

Jordbær, majs, kartofler, persille, appelsiner, bananer, tomater, meloner - og sådan kan man blive ved.

Kasser og hylder er fyldt godt op med frisk frugt og grønt hos Østerbrogade i Nykøbing. Og det er der så godt styr på i forretningen, at den for andet år i træk har placeret sig på førstepladsen som Vinder af Årets Frugt og Grønt-afdeling i regionen. 

- Jeg ved, at det var tæt løb - de sidste tre nominerede var Rema 1000 på Møllebakken her i Nykøbing og Rema 1000 Næstved på Karrebækvej. I alt har vi dystet imod 24 butikker - fra Næstved til Nakskov. Så det er super fedt, at vi napper prisen igen i år, siger købmand Dennis Erstrup.

- Vi har et stort fokus på afdelingen og prøver at være inspirerende. Det er vores regionschef, der ud fra en række kriterier udpeger vinderen, fortæller Dennis Erstrup, købmand, der skal have fundet en dato, hvor titlen skal fejres med personalet.