Lolland

Der blev sagt godmorgen til alle kunderne, der strømmede ind i den nye Harald Nyborg-butik i Maribo fredag morgen. Foto: Anna C. Møhl

Lang kø til åbning af butik

Robotplæneklipper stod øverst på indkøbslisten, da Harald Nyborg åbnede fredag morgen.

Offentliggjort

Køen var ikke bare lang. Den var meget lang, da Harald Nyborg åbnede i Maribo fredag morgen.

Dem, der stod forrest, havde ventet i godt en times tid, før de kunne blive lukket ind i den nye butik.

På indkøbslisten stod robotplæneklipper øverst og så var der ellers viskestykker, skraldeposer og toiletpapir, der skulle i indkøbskurven. 

Både Harald Nyborg og Thansen åbnede fredag dørene i den gamle bryghusbygning, og dermed får byen på én gang to navne, som de fleste danskere kender fra indkøbsture efter alt fra værktøj og boligudstyr til cykler og reservedele.

Plads til cykler

Ved siden af Thansens butik er to huse blevet revet ned for at gøre plads til 44 cykelparkeringspladser, så der også er tænkt i adgangsforhold, når kunderne begynder at strømme til.

Det bliver første gang, Harald Nyborg åbner butik i Maribo. Kæden har i forvejen butikker i både Nykøbing og Nakskov, mens Thansen flytter sin  butik til bymidten.