Krimi

57-årige Mette Toxværd Larsen blev idømt to års betinget fængsel. Hendes mand, 58-årige Søren Holm Larsen, fik tre års ubetinget fængsel i yacht-sagen. Arkivfotos: Anders Knudsen

Her er dommen

Efter fem retsdage er det nu afgjort om direktørparret fra Falster forsøgte at begå groft forsikringsbedrageri med den forliste yacht Cataleya.

Offentliggjort Sidst opdateret

Dramatikken om, hvad der egentlig skete med motoryachten Cataleya den skæbnesvangre julidag 2023, er forløst. I hvert fald for nu

Fredag rejste tiltalte, forsvarere, anklager og tiltalte sig for sidste gang i Retten i Nykøbing.

Fredag faldt byretsdommen.

Det er fundet bevist, at direktørparret fra Falster har sænket yachten for at forsøge at indkassere forsikringssummen på 14 millioner kroner, konkluderer retten.

De har med andre ord forsøgt at begå groft forsikringsbedrageri.

Manden blev også dømt for et andet forhold af forsøg på groft forsikringsbedrageri tilbage i 2018. 

Da retsformanden læste dommen op, sad 57-årige Mette Toxværd Larsen med lukkede øjne. Tydeligt påvirket af situationen. To års betinget fængsel gjorde retsformanden det klart, og som en del af dommen skal Mette Toxværd Larsen udføre 300 timers samfundstjeneste.

Hendes mand, 58-årige Søren Holm Larsen, fik en noget hårdere straf. Tre års ubetinget fængsel lød den på. 

Skulle dommen ankes eller ej? Forsvarer og tiltalte forlod retslokalet for at tale om dette. Da Søren Holm Larsen gik forbi tilhørerne og pressen, var han mærket af situationen. Med et roligt blik havde han fulgt med i domsafsigelsen. Men som han gik mod udgangen, så han lettere konfus ud. Markant forandret.

Den skal ankes, konkluderede begge forsvarere, da de kom tilbage. Ankes til frifindelse.

Den kaotiske dag

Forud for dommens dag lå fire retsdage. Mette Toxværd Larsen havde med tårer i øjnene fortalt om den ifølge hende kaotiske dag nogle sømil fra Trelleborg. Hvordan hun var syg og dårlig, nok dårligere end nogensinde før, som hun sagde i retten.

Søren Holm Larsen havde forklaret, hvordan han med livet som indsats fik sin kone over i redningsbåden. Hvordan det blæste kraftigt, hvordan bølgerne var mellem fire og fem meter høje.

Den ene motor gik ifølge ham ud. De kunne ikke sejle til Sverige. Og så begyndte vandet at stige i båden. Der var intet at gøre, forklarede han på første retsdag. Yachten stod ikke til at redde.

Den ødelagte ventil

Tilhørerne blev på retsdagens dag to noget klogere på yachtens søventil. Det mest betydningsfulde bevis i sagen. En tydelig revne viste sig på ventilen, da båden kom på land. Her havde vandet haft fri adgang til motorrummet.

Hvordan den kunne være opstået, var retsdagens store tema.

For som en ekspert i, hvordan metaller ter sig, forklarede, var søventilen meget porøs og medtaget. Der skulle dog en kraft til at skabe åbningen.

Men hvor stor kraft, og hvem eller hvad havde forårsaget den?

En maskiningeniør med mange års erfaring i at undersøge revner gjorde det i en rapport klart, at bølger ikke kunne gøre det alene. Der skulle en større kraft til.

Taksatoren, som forsikringsselskabet fik til at undersøge båden, mente, at denne kraft kunne være kommet fra en teleskopstøtte, en såkaldt bygningssoldat.

Den passede ifølge vidnet fuldstændigt. Den kunne forårsage skaden på ventilen, mente han.

Bådens værdi

På tredjedagen handlede det primært om et andet forhold om forsøg på groft forsikringsbedrageri, som Søren Holm Larsen alene blev dømt for.

Det forhold kommer vi til.

Den forliste yacht blev nemlig også behandlet til dette retsmøde, da et vidne med mange års erfaring i salg og vurdering af både satte sig i stolen.

Han havde i en mail til Søren Holm Larsen forklaret, at båden ifølge vidnets vurdering var mellem 16 og 18 millioner kroner værd.

På vidnets værft var der også udført mange forbedringer på yachten.

Der havde været problemer med yachtens AIS-signal. En form for tracker, der registrerer, hvor både befinder sig.

Vidnet var godt bekendt med, at bådens AIS-signal ikke virkede. Men mente dog, at fejlen måtte være blevet udbedret af hans medarbejdere. Ellers havde han hørt andet.

Godt eller dårligt vejr?

Vi er nu ved den næstsidste retsdag. Ud over at forsvarere procederede for deres klienters uskyld, og anklageren for deres skyld, satte endnu et vidne sig til rette.

Den vagthavende for efterforskningen ved kystbevogtningen i hele Sverige havde undret sig over flere ting, efter Søren Holm Larsen havde slået alarm.

Opkaldet var ifølge vidnet sket flere timer efter, at båden var stoppet med at sejle.

Ud over det manglende AIS-signal studsede han også over noget andet.

For vejret var slet ikke så dårligt endda, forklarede han på fjerde retsdag.

Han huskede det, som om vejret omvendt var godt, han mindedes ikke, at der var blevet rapporteret andet, og der var hverken storm, byger eller andet ekstremt vejr, gjorde han det klart.

Det samme viser meteorologiske data fra DMI. Data, anklageren Johanne Holm fremviste samme dag.

Det andet forhold, som kun Søren Holm Larsen blev dømt for, handler om, at han i 2018 forsøgte at få et andet forsikringsselskab til at udbetale lidt over en million kroner i erstatning.

Hans forklaring lød, at den samme yacht, der senere skulle synke den julidag i 2023, var blevet stjålet, mens den lå i Stubbekøbing Havn. I forbindelse med tyveriet skulle der ifølge anmeldelsen være sket skader på båden, ligesom der skulle være blevet stjålet løsøre.

Dette kom retten i Nykøbing dog frem til, ikke var tilfældet. Også her havde han forsøgt at begå forsikringsbedrageri, mener byretten.

Retformandens ord

Nu er vi tilbage ved dommens dag. Mere præcist til hvad retsformanden og de to søkyndige dommere kom frem til efter de fire retsdage, efter en række vidner, de tiltaltes forklaringer, forsvarernes og anklagerens procedering. 

Parrets forklaring på, hvad der skete 27. juli 2023, forkastede retsformanden som utroværdig. Ifølge hende var forklaringerne "i modstrid med forholdene om vejret, som er kommet frem".

De kunne ifølge retten godt være kommet i havn, og de kunne også godt have sejlet båden med en enkelt virksom motor.