De kæmper for grøntsager, du aldrig har hørt om

- Nej, se! Nej nu, siger Svend Erik Nielsen.

Han virker faktisk rørt, idet han kigger over sin smartphone. Han er på forsiden af Weekendavisens bogtillæg. De kalder ham frømanden. En rammende betegnelse for manden, der har brugt tre år på et leksikon over gamle danske grøntsagssorter. Weekenden bruger han på Madens Folkemøde i Nykøbing sammen med foreningen Frøsamlerne, som han er en del af - i øvrigt sammen med Thomas Sørensen fra Rødby.

- Vi kæmper for at bevare gamle sorter, så de ikke forsvinder ud af hukommelsen, fortæller Thomas Sørensen og tager en pose med lollandske rosiner op.

Det er en ært. Ikke af den slags, de fleste spiser direkte fra bælgen.

- Den er virkelig god til retter, der skal koge ind, men du kan også lave hummus af den, siger han.

Frø og fortællinger

Sammen med Svend Erik Nielsen, sælger han altså frø. Mindst lige så vigtigt er det, at de taler med mennesker om grøntsager. Om de gulerødder, man kan finde i supermarkedet, som stort set ligner hinanden. Om viden og frø, der går tabt.

- Førhen avlede vi selv frø. Vidste du godt, at gartnere her i landet var fremragende til at avle meloner for år tilbage? Det var en kunstart, og Danmark eksporterede meloner, fortæller Svend Erik Nielsen.

Farverige grøntsager og tabt viden

Han slår op i sit leksikon og viser billeder af rødbeder og gulerødder i former og farver, der ligger langt fra grøntsagsafdelingen i supermarkedet.

- De er dyrket til at være søde, så vi gider at spise dem, tilføjer han.

Men hvorfor er det vigtigt, at vi kender til andre sorter?

- Det er vigtigt, fordi vi så kan bevare dem og sikre større diversitet. Med mere kendskab vil vi vide, hvilken gulerodssort der er god at gemme til vinter, og hvilken vi skal spise, så snart den kommer op.

Industriens magt

Med en god portion jord, frø og evnen til at dyrke og dele dem - vil man kunne skabe en mindre grøntsagsrevolution.

- Det er de store frøfirmaer fra udlandet ikke interesserede i. De forædler kun i én retning og bestemmer dermed, hvad vi skal spise. Det, der er nemt at sælge og giver et stort udbytte. Men de frø, vi selv dyrkede førhen, blev fra 1920-1950 gemt i nogle af de store genbanker i verden. Så vi ved, de findes - og nu kan vi repatriere dem, lyder det.

Blot kan én vigtig spiller ende med at spænde ben. EU forhandler lige nu ny lovgivning om salg og bytte af frø, og de forhandlinger går mest i industriens retning, mener Svend Erik Nielsen.

- Derfor skal vi øge den folkelige bevidsthed om at få ændret frøpolitikken. Det er meget dyrt at komme på EU’s sortliste, og det har mindre virksomheder, der ofte har større diversitet i udbuddet, ikke råd til.

I mellemtiden står Thomas og Svend Erik i teltet. Ikke med jord under neglene, men med frø og et leksikon i hånden. Klar til at tale om frø i fortid og fremtid - én grøntsag ad gangen.