Indsats mod dårligt indeklima skal op i tempo

Tilbagevendende undersøgelser har siden 2009 slået fast, at over halvdelen af landets skoler overskred den anbefalede øvre grænse i klasserne på indholdet af CO2 i luften. (Arkivfoto). Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix

Bedre indeklima på skolerne koster, men det er ifølge eksperter dyrere at lade stå til.

Offentliggjort Sidst opdateret

Det går ifølge eksperter alt for langsomt med at forbedre skolernes dårlige indeklima.

På trods af, at undersøgelser igen og igen har slået fast, at især det lave iltindhold i luften decideret skader elevernes indlæring.

Et helt års efterslæb på indlæringen kan det koste en elev over et skoleforløb at sidde i indelukkede lokaler år efter år med elendig ventilation, har undersøgelser tidligere vist.

Folketinget har i øjeblikket et beslutningsforslag til behandling stillet af Enhedslisten, SF og Dansk Folkeparti om bedre indeklima.

Skoleordfører Sigurd Agersnap (SF) er en af forslagsstillerne.

- Det er oplagt at forbedre ventilationen i de mange skoler fra 70'erne med alt for små lokaler og virkelig dårlig luft, siger han.

- Det tager noget tid. Men der er sket alt for lidt i alt for mange år. Folketinget har ment, at det må kommunerne løse, hvilket de tydeligvis ikke har råd til. Men alternativet er en tårnhøj pris i dårlig læring og mistrivsel.

Den filantropiske forening Realdania har siden 2016 investeret 48 millioner kroner i området.

De penge er blandt andet er gået til, at 22 kommuner har kunne udvikle indeklimaplaner og arbejde strategisk med at forbedre lys, luft og lyd på skolerne.

Ifølge projektchef Anne Gade Iversen har området typisk været overset og er faldet ned mellem stolene.

- Men vi kan også se, at der er flere og flere kommuner, der arbejder strategisk med det.

- Det er godt, at skolerne går i gang også med fokus på adfærdsændringer og ændret brug af lokalerne osv. Selv om vi ikke kommer i mål med det alene.

Professor Jørn Toftum fra Institut for Miljø- og Ressourceøkonomi på DTU har forsket i årevis i indeklimaet.

Og han er ikke begejstret for, at kommunerne forsøger at lappe på problemerne med ændret adfærd hos lærere og elever.

- Jeg synes, man må tage afsæt i, at vi har nogle bygninger, der ikke passer til den undervisning, der foregår eller til det nutidige antal elever. Hvis adfærden skal styre det, også når det er hamrende koldt i vinterhalvåret, kan det ikke hænge sammen, siger han.

/ritzau/